- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
767

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Flag (hertil l farvetrykt Tavle) - danske geografiske Selskab, Det kgl., er oprettet 18. Novbr 1876 - Danske Haveselskaber (og beslægtede Foreninger) - danske Hedeselskab, Det, blev stiftet 28. Marts 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anciennitetsstander føres ved Siden af
Vimpelen af den ældste Skibschef, som ligger sammen med yngre
Skibschefer.

Lodsflaget hejses for at begære Lods: det er det
danske Handelsflag omgivet af en hvid Bort.
C. F. S.

danske geografiske Selskab, Det kgl.,
er oprettet 18. Novbr 1876 efter Prof. Ed.
Erslev
’s Initiativ; dets Hjemsted er i Kbhvn.
Selskabets Formaal er at fremme Kundskaben
til Jorden og dens Beboere og at udbrede
Interessen for geografisk Videnskab. Til dette
Formaals Fremme afholder Selskabet Møder
med Foredrag om geogr. Emner, udgiver et
Tidsskrift, som i første Række bringer
Meddelelser om, hvad der fra dansk Side foretages i
den geogr. Forsknings Tjeneste, samt holder
Bibliotek og Læsesal. Selskabets Anliggender
varetages af et Raad paa 39 Medlemmer, der
af sin Midte vælger en Præsident, to
Vicepræsidenter og 6 andre Medlemmer, der
tilsammen udgør Bestyrelsen, som forestaar
Selskabets Virksomhed. - Selskabets
Æresbevisninger bestaar i Udnævnelse til
Ærespræsident, Æresmedlem, korresponderende
Medlem samt i Tildeling af Selskabets
Guldmedaille; denne gives til saadanne, som ved
personligt Arbejde i fortrinlig Grad har virket
til den geogr. Videnskabs Fremme.
G. F. H.

Danske Haveselskaber (og beslægtede
Foreninger
). Det ældste af de bestaaende
Selskaber er Det kgl. danske
Haveselskab
, som oprettedes 1830. Det hed opr.
Selskabet til Blomsterdyrkningens Fremme, fra
1834 kaldte det sig Selskabet til
Havedyrkningens Fremme, og i Anledning af dets 50 Aars
Jubilæum fik det Navn af kgl. danske
Haveselskab. Selskabet indledede sin Virksomhed med
allerede 1831 at lade trykke Plantekataloger
med bestemte Prisangivelser for danske
Handelsgartnere; saadanne hører som bekendt nu
til Dagens Orden, men kendtes aldeles ikke
dengang. Fra 1834-40 udgav Selskabet Tidsskr.
»Have-Tidende«; fra 1908 udgiver det et illustr.
Tidsskr. »Meddelelser fra det kgl. danske
Haveselskab« under Redaktion af Overgartner Jens
K. Jørgensen. Allerede 1832 begyndte Selskabet
at arrangere mindre Udstillinger og
Fremvisninger, og det har fortsat hermed omtr. aarlig
indtil vore Dage. Ved en Udstilling 1840
uddeltes for første Gang Præmier, hvad man
senere vedblev med, og hvortil Christian VIII
1842 gav et indtil videre aarligt Tilskud af 600
Rdl. Tidlig fik Selskabet en Have i Kbhvn, der
ganske vist fl. Gange er blevet flyttet, men som
altid har været drevet som Mønsterhave. Ved
Prøvedyrkning med nyere Køkkenurter,
Frugtsorter og Prydplanter og Uddeling af Frø og
Planter til Medlemmerne har det udfoldet en
betydningsfuld Virksomhed, ligesom det ogsaa
ved Tilvejebringelsen af Bøger med letfattelig
Vejledning til Dyrkning af forsk. Haveplanter
har virket til Gavn for Havebruget. Af andre
bestaaende Foreninger kan nævnes Jysk
Haveselskab
, der blev stiftet 1873, og
som særlig virker for Frugttrædyrkningen i
Jylland; for Øernes Vedk. arbejdes der i lgn.
Retning af Østifternes Forening til
Frugtavlens Fremme
, der blev dannet
1889. Ved en Sammenslutning af det kgl.
danske Haveselskab, det jyske Haveselskab og
Østifternes Forening til Frugtavlens Fremme
blev 1898 stiftet »de samvirkende danske
Haveselskaber«, hvis Bestyrelse bestaar af tre
Medlemmer fra hvert af de tre Selskaber.
Almindelig dansk Gartnerforening blev
stiftet 1887. Dens Formaal er at arbejde hen til
Sammenhold bl. alle danske Gartnere samt at
fremme Gartnerstandens Interesser ved
Afholdelse af Havebrugsudstillinger, ved
Undervisning af Gartnerelever og Udgivelse af
Lærebøger i Havebrugets forsk. Discipliner. Den udg.
et Tidsskrift, »Gartner Tidende«, der udgaar en
Gang ugentlig. Gartnernes
Hjælpeforening
, stiftet 1859, har til Formaal at støtte
trængende Gartnere og deres Efterladte. Der
uddeles aarlig Portioner fra 50 til 200 Kr. til
Decbr Termin, hvortil de aarlige Medlemsbidrag
samt Benten af Kapitalformuen benyttes.
Foreningens Kapitalformue var (1916) 140000 Kr.
Hds. Maj. Enkedronning Louise er Foreningens
Protektrice.
L. H.

danske Hedeselskab, Det, blev stiftet 28.
Marts 1866 ved et Møde i Aarhus, til hvilket
Initiativet udgik fra E. Dalgas, M.
Drewsen
og G. Morville. Tanken om at opdyrke
de jyske Heder havde været fremme allerede
før Midten af 18. Aarh., og mod Slutn. blev der
gjort ret omfattende Forsøg med Træplantning.
Spørgsmaalet vedblev at optage Sindene, indtil
det efter Tabet af Hertugdømmerne 1864
antog mere bestemte Former, saaledes at der
1866 samtidig blev gjort 3 forsk. Tilløb til at
løse det ved Dannelsen af Selskaber. Det d. H.,
under Bestyrelse af Dalgas (admin. Direktør),
Morville og F. Mourier-Petersen (Formand)
samt et Repræsentantskab, samlede dog snart
alle Bestræbelser under sig; dets Formaal var
paa enhver Maade at »fremme
Frugtbargørelsen af de jyske Heder«, og det vilde have alle,
ikke mindst Hedeboerne selv, med i
Virksomheden. Denne gik væsentligst ud paa at
forbedre Vejforholdene, at udbrede Engvanding og
Mergling samt at fremme Træplantning, senere
er Opdyrkning af Moserne kommet med;
Selskabet skulde hjælpe med til at hidføre de mere
alm. Betingelser for disse Arbejder og yde
Hedeboerne gratis Vejledning ved Udførelsen.
Virksomheden er blevet ledet med stor Dygtighed
og med en brændende Kærlighed til Sagen;
Træplantningen har vel altid været betragtet
som Hovedsagen, men de andre Sider har
maaske virket fuldt saa meget til at skaffe
Selskabet Tilslutning fra Befolkningen; denne er
blevet paavirket ved en stor Mængde Foredrag
og populære Skr og end mere ved Vejledning
paa Stedet, idet Dalgas og Selskabets
Funktionærer uafbrudt færdedes paa Heden.
Resultatet er da ogsaa stort. For at vande for tørre
Jorder er der, i Forbindelse med de store jyske
Aaer, anlagt c. 400 km Vandingskanal, som
leder Vand til 7200 ha, medens Afvanding af
for vaade Jorder er udført paa. c. 70000 ha,
mest Enge i Nærheden af Aaerne. I 300 mindre
Vandløb er Vandstanden reguleret til Gavn for
c. 8500 ha, og paa næsten 600 isolerede Moser
og Enge er der anlagt Mosestationer til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0831.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free