- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
770

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - danske Kunstindustrimuseum, Det - danske Landhusholdningsselskab, Det kgl.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1892-94 efter Professor V. Klein’s Tegning en
Bygning, til hvilken Staten ydede 125000 Kr. 20.
Juli 1894 fandt i Kongehusets Nærværelse en
højtidelig Indvielse af Bygningen Sted, og
samtidig aabnedes en kunstindustriel Udstilling. I
Oktbr s. A. blev Museet aabnet, snart efter dets
Bibliotek og Billedsainling, derunder »den
Winding’ske Samling« (senere overgaaet til kgl.
Bibliotek).

Museet har siden den Gang udfoldet en
betydelig Virksomhed, først under Ledelse af
Direktør Pietro Krohn (d. 1905), derefter under
Direktør Emil Hannover, som snart efter sin
Tiltrædelse kom til at forestaa en indgribende
Omordning af Museets Samlinger, idet
Stueetagen i Museets Bygning, der tidligere var
udlejet, blev indtaget til Museunisbrug. I sin ny,
tiltalende Skikkelse genaabnedes Museet i
September 1907.

De skiftende Formænd for Museets Bestyrelse
har været Hofjuveler C. Michelsen (til 1898),
Direktør Harald Bing (til 1907), Prof. C.
Nyrop (til 1916) og Baron O. Reedtz-Thott. Efter
den senest ændrede Grundplan (1915) er
Museets Bestyrelse sammensat af 5
Repræsentanter for Industriforeningen i Kbhvn, 5 for Ny
Carlsberg Museumslegat, 5 for
Kunstindustrimuseets Venner. Ret til at vælge 1 Medlem
hver har desuden Kjøbenhavns Kommune,
Indenrigsministeriet og Kultusministeriet.

Til Støtte for Museet stiftedes 1911 Selskabet
»Kunstindustrimuseets Venner«, der f. T. tæller
c. 80 Medlemmer og yder et Tilskud af c. 8000
Kr. aarlig til Indkøb til Museet. Statens
Tilskud til Museet er fra 1914 22000 Kr. aarlig.
Fra Industriforeningen modtager det 6000 Kr.,
fra Ny Carlsberg Museumslegat 4500 Kr., fra
det Thomsen’ske Legat c. 900 Kr., og endelig
har det sit største aarlige Tilskud gennem en
Andel i Overskudet af Vare- og
Industrilotteriet, sædvanlig c. 32000 Kr. Museet raader over
3 Legater: Guldvarefabrikant Bernh. Hertz’
(stiftet 1895), Bernh. Hirschsprung’s (1904),
Etatsraad J. S. Salomonsen’s og Hustrus (1912);
Renten af de to sidstnævnte anvendes aarlig
som Belønning for et særlig fortrinligt Arbejde
af dekorativ Natur.

I dets Samlinger rummes allehaande skønne
Ting fra Middelalderen til vore Dage,
fremmede og en Del danske. En særlig Styrke har
Mus. i slesv. Træskærerkunst fra 16.-17. Aarh.
(»Cumberlandske Samling«). Mellem de andre
Afdelinger kan fremhæves den store Samling
af gl. kbhvnsk Porcelæn, den mindre, men
udsøgte Samling af Delfter-Fajance, Salen med de
gl. danske Maleres Møbler, Salene med moderne
dansk Kunsthaandværk m. m. Bl. de seneste
Forøgelser er en Afdeling for den ital.
Renaissances Kunsthaandværk. Mus.’s Samlinger er
ordnede dels i tekn. Grupper (Tekstil, Metal,
Keramik, Glas), dels i hist. (Interiører, Møbler).
Mus.’s Bibliotek tæller en Bogsamling paa 6500
Bd, en Billedsaniling paa c. 70000 Blade, en rig
Samling af danske Kunstneres dekorative
Originaltegninger og en Samling af gl.
Ornamentstik. Ligesom Mus. har ogsaa dets Bibliotek
bestandig været holdt aabent i nogle
Aftentimer ugentlig af Hensyn til de i Haandværkets
og Industriens Tjeneste arbejdende.

Fra 1901 har Mus. drevet en
Haandværkerskole under Ledelse af Prof. Tegner, og
desuden har det i en Aarrække huset Fagskolen
for Boghaandværk og Musikhistorisk Samling,
den første under Ledelse af F. Hendriksen,
den sidste under Ledelse af A. Hammerich.

Mus. har for øvrigt ikke alene virket ved sine
Samlinger, men ogsaa ved hyppige, vekslende
Udstillinger (over 100 er afholdte) og ved
Foredrag. Udstillingsvirksomheden strækker sig
ogsaa uden for Kbhvn, idet Mus. har deltaget i
en Række Industriudstillinger i Provinserne. I
de 22 Aar, Mus. hidtil har virket, har det
været besøgt af over 1 Mill. Mennesker, Maksimum
var 93442 (1907).

Endelig har Mus. udfoldet en litterær
Virksomhed. Adskillige af dets Udstillinger har
været ledsagede af oplysende Skr, og det har
desuden udg. de anselige Værker »Kunstfærdige
Bogbind indtil 1850« (1907) og »Tønderske
Kniplinger« (1911), begge ved Direktør Emil
Hannover.

For Mus.’s første 5 Aar (1896-1900) foreligger
der en samlet Beretning; derefter en illustreret
Beretning fra hvert af de flg. Aar.
C. A. J.

danske Landhusholdningsselskab, Det
kgl.,
er ældst bl. de danske landøkonomiske
Selskaber, 30 Aar ældre end den første
Landboforening. Dets Oprettelse var et Udslag af
Datidens agrariske Rørelser; rundt om i Europa
oprettedes i Midten af 18. Aarh. landøkonomiske
Selskaber, i England 1753, i Frankrig 1761 o.
s. v. Som det danske Selskabs Stiftelsesdag
regnes 29. Jan. 1769. Dets Oprettelse skyldtes
væsentligst de patriotiske Bestræbelser, som
udfoldedes af Mænd, der vel ikke var knyttede
direkte til Landbruget, men havde et klart Blik
for at faa dette, som de andre borgerlige
Erhverv, ophjulpet. Skal nogen enkelt nævnes som
Selskabets egl. Stifter, bliver det Statsøkonomen
Chr. Martfeldt, der straks valgtes til dets
Sekretær og forfattede »Plan og Indretning for
det danske Landhusholdningsselskab, oprettet
for at opmuntre ved Priser og Præmier
Landmanden, Kunstneren og Haandværksmanden udi
Hans Kongelige Majestæts samtlige Riger og
Lande«. Selskabet blev da stiftet ikke blot for
Landbrugets, men ogsaa for Kunstens og
Haandværkets, for Handelens og Fiskeriets Skyld,
dog lægger det fra første Færd af
Hovedvægten paa Landbruget, i 19. Aarh. udskyder det
saa de Virksomhedsgrene, der ikke staar i
nøje Forbindelse med dette, og i den nyere Tid
er, efterhaanden som Landboforeningernes
Virksomhed er tiltaget, dets Virksomhed atter
indskrænket til særlig at omfatte de større
landøkonomiske Opgaver.

Selskabet fik straks fra sin Oprettelse Vind i
Sejlene. En Del fremragende Mænd -
Bernstorff’erne og Reventlow’erne, Colbjørnsen, Stampe
o. m. a. - indmeldte sig, Kongen ydede det et
særligt Tilskud, det fik Portofrihed og Lokale
anvist i Prinsens Palæ, hvor dets
Foredragsmøder uafbrudt er afholdte, J. H. E. Bernstorff
overtog Præsidentstillingen o. s. v. Næppe
oprettet ejer det da straks Indflydelse, og hurtig


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free