- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
771

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - danske Landhusholdningsselskab, Det kgl. - Danske Lov, Navnet paa den af Kong Christian V udstedte, alm. Lovbog af 1683 for Kongeriget Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faar det Bet. for Landbrugets Udvikling, en
Bet., der har holdt sig ned til vore Dage.
Selskabet holdt sig uden for de egl. Reformkampe,
der gik forud for de store Landboreformer i
Aarh.’s Slutn., men dets Virksomhed blev af
eminent Bet. ikke blot for Landbrugets tekn.
Udvikling, men ogsaa derved, at
Regeringskollegierne ofte indhentede dets Betænkninger
og fulgte dets Raad. Det begyndte straks med
at virke for Kartoffeldyrkning og Kløveravl, for
Oprettelsen af mindre Teglværker, det udsatte
Prisopgaver, det støttede Landboflid etc. Og
allerede Efteraaret 1770 tog Selskabet
Spørgsmaalet om Svingplovens Indførelse op, og
fremfor nogen knyttede det sit Navn til
Gennemførelsen af denne Reform, en af de
betydningsfuldeste i det danske Landbrugs tekn.
Udvikling. Det vil overhovedet være vanskeligt at
nævne en eneste Gren af Landbruget i
Danmark, paa hvilken Selskabet ikke har øvet en
heldig Indflydelse, hvad her fremdrages, er kun
de vigtigste Eksempler: det kan da først
nævnes, at Selskabet i høj Grad har bidraget til at
fremme Oplysningen bl. danske Landmænd.
Allerede 1820 begyndte det sin - stadig fortsatte
- Lærlingeinstitution, hvorved unge
Bøndersønner ved Selskabets Mellemkomst anbringes
som Lærlinge hos fremragende Landmænd,
hvad der i høj Grad har bidraget til de
mindre Jordbrugeres praktiske Uddannelse. At den
første danske Landbrugsskole, Frijsendal i
Jylland, blev oprettet (1837), skyldes i væsentlig
Grad Selskabet, der ligeledes har støttet
Oprettelsen af andre Læreanstalter og medvirket
til Landbohøjskolens Oprettelse (1858). Gennem
sit, ved dets Hundredaars jubilæum stiftede
»Fond til Landmænds Uddannelse« hjælper det
ubemidlede unge Landmænd til at studere paa
Landbohøjskolen. Fremdeles har det udg. ell.
understøttet en Mængde gode Landbrugsskrifter
- lige fra de siden 1782 fortsatte aarlige Afh.
i Almanakken og de 19 Amtsbeskrivelser
(sluttede 1844) til de 1888 paabegyndte
»Landboskrifter«, der udgives med Understøttelse af
det Raben-Levetzau’ske Fond. Endelig bør det
i denne Sammenhæng nævnes, at Selskabet 1857
bragte den Foredragsvirksomhed i Gang, der
stadig fortsættes, og ved hvilken Videnskabens
Lys ofte er kastet ind over Landbruget, og at
det, ligeledes fra 1850’ernes Midte, i en
Række Aar virkede for Uddannelsen af
Mejeribødkere, senere af Mejeribestyrere og
Mejersker. - Dernæst er der Opgaver, som
Selskabet har taget Initiativet til, indledet og
fortsat, til de var saa modnede og afklarede, at
Staten rettest førte dem videre. Dette gælder
saaledes bl. a. om Uddannelsen og Lønningen af
Landbrugskonsulenter, som Selskabet optog, til
deres Virksomhed havde vundet en saa alm.
Anerkendelse, at Staten overtog deres Løn,
medens Selskabet vedblivende har Ledelsen af en
væsentlig Del af Konsulentvirksomheden. Eller
der er Opgaver, som Selskabet fremmede, til
de kunde henvises til faglige
Specialforeninger; saaledes virkede det for Uddannelse i
Engvanding af unge Landmænd og for
Træplantning i Jylland, indtil Hedeselskabet blev
oprettet (1866). Endelig er der Opgaver og
Forsøg - paa Agrikulturkemiens Omraade, til
Plantekulturens Fremme etc. - som Selskabet
har ført frem ved egne, ell. væsentligst ved
egne Kræfter. Et af de Omraader, paa hvilket
Selskabet utvivlsomt har indlagt sig størst
Fortjeneste, er Afsætningens. I en lang Aarrække
udfoldede det et meget omfattende og
betydningsfuldt Arbejde for Forbedring af
Landbrugets Udførselsforhold.

Det vil da forstaas, at
Landhusholdningsselskabet med Rette ved mangfoldige Lejligheder
har staaet som det danske Landbrugs
naturlige Repræsentant over for Udlandet og
Regeringen. Den sidste benytter det stadig som
Konsulent i Landbrugsspørgsmaal. - 1872 blev
Selskabet ved en Lovrevision bragt i
umiddelbar Forbindelse med Landboforeningerne; disse
vælger nemlig Halvdelen af Bestyrelsesraadets
36 Medlemmer, medens den anden Halvdel og
de 3 Præsidenter vælges af Selskabets
Medlemmer. Medlemsantallet har i de senere Aar
været c. 800; det aarlige Medlemsbidrag er 20
Kr. Selskabets Grundfond er c. 300000 Kr og
dets aarlige Budget er c. 90000 Kr. En Række
Legater og Fonds til Fremme af forsk., specielle
Formaal er henlagte under Selskabet.
H. H-l.

Danske Lov, Navnet paa den af Kong
Christian V udstedte, alm. Lovbog af 1683 for
Kongeriget Danmark. - Den Mangel paa
Enhed, som den danske Ret i Middelalderen
udviser (se Danmark, Retsvæsen), var der fra
Christian III’s Tid delvis blevet raadet Bod paa,
idet der var udkommet en Række Recesser, der
paa vigtige Omraader indførte samme Ret i hele
Riget, men endnu i 17. Aarh. manglede der dog
ikke lidt i, at der kunde siges at herske
Retsenhed, og det var da en ganske
naturlig Opgave, der tilfaldt den enevældige
Kongemagt at sørge for Rettens Enhed. Det var dog
ingenlunde nok, at der fandt en Kodifikation af
Lovene Sted; selve Lovstoffet trængte i høj
Grad til en Revision, til en Sigtning, saaledes
at alt det meget forældede og
uhensigtsmæssige fjernedes. Kong Frederik III tog vel straks
efter Enevældens Indførelse fat paa Sagen, men
han havde ingenlunde straks Blik for Opgaven
i dens hele Omfang; thi hans Brev af 26. Jan.
1661, hvorved han udnævnte en Kommission af
8 Adelige, 4 Lærde og 10 Borgerlige, paalagde
kun denne Kommission at forfatte en ordentlig
og vel funderet Rettergangsproces og Form, og
dernæst i dette Riges forrige Lov at rette det,
der ikke passede med »den kgl. Arveregering«
- altsaa en meget begrænset Kodifikation og
Revision. Da den nævnte Kommission ikke
udrettede noget af Bet., nedsattes ved Kongebrev
af 16. Novbr 1662 den 2. Lovkommission,
bestaaende af 4 Mænd af den store Kommission;
men heller ikke denne udrettede, hvad der var
paalagt den, og Kongen maatte ved Brev af 23.
Febr 1666 udnævne en 3. Lovkommission.
Under dennes Forhandlinger kom man først ret til
Klarhed over, at en fuldstændig Lovkodifikation
var nødvendig, og fra Kommissionens to mest
lovlærde Medlemmer, Lic. jur. Peder Lassen,
der vistnok var Fader til Kodifikationstanken, og
Prof. Rasmus Vinding, fremkom der, efter at
det var paalagt Medlemmerne at arbejde hver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0837.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free