Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Lov, Navnet paa den af Kong Christian V udstedte, alm. Lovbog af 1683 for Kongeriget Danmark - danske Lægeforening, Den almindelige, stiftet 1. Septbr 1857 - Danske Magazin, se danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, Det kgl. - Danske Privatbaner. Alle de i Danmark inden 1. Septbr 1867 eksisterende Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for sig, Udkast til en alm. Lovbog. Vinding’s
Udkast, den saakaldte Codex Fredericius,
forelagdes Kongen 1667, men indeholdt kun en
Sammenskrivning af de gældende Love, og i
nogen Tid syntes det usikkert, om det skulde
danne Grundlaget for det fortsatte Arbejde.
1669 udvirkede dog Schumacher en hemmelig
Befaling til Vinding, hvorved det paalagdes
ham at omarbejde sit Udkast, men saaledes, at
han nu skulde have Ret til ogsaa at forbedre
og forøge Lovene, og endnu s. A. havde han et
nyt Udkast færdigt. Dette saakaldte »første
Projekt« blev trods al Modstand fra Peder
Lassen og hans Venners Side og uagtet al senere
Revision og Ændring det Grundlag, hvorpaa der
siden arbejdedes. Det ved Frederik III’s Død 1670
standsede Lovbogsarbejde genoptages af den
af Christian V 1672 nedsatte 1.
Revisionskommission, der gennemgik R. Vinding’s Projekt,
saaledes at især P. Lassen’s Kritik kom til Orde
og toges til Følge. 1675 udnævntes den 2.
Revisionskommission, der for en stor Del omgjorde
det af den forrige Kommission foretagne
Arbejde og fremskaffede det paa ny af Vinding
prægede saakaldte »sidste Projekt«. Den 1680
nedsatte 3. Revisionskommission gennemgik
atter de fremkomne Udkast; men da
Kommissionens Arbejde ikke fuldendtes, blev der ved
Kongebrev af 16. Apr. 1681 udnævnt en 4. og
sidste Revisionskommission, der paa ny foretog
et fuldstændigt og omhyggeligt Gennemsyn af
Vinding’s »sidste Projekt«, hvormed man blev
færdig inden Aarets Udgang, saaledes at
Kongen 3. Jan. 1682 kunde billige det endelige
Udkast og paabyde dets Trykning. Lovbogen blev
derpaa forsynet med en 15. Apr. 1683 dateret
Fortale, der mulig er forfattet af Povl Nielsen
(Rosenpalm), og ved Frd. 23. Juni 1683 blev det
befalet, at Loven skulde tinglæses, og at den
skulde træde i Kraft 3 Maaneder efter
Tinglæsningen.
Lovbogen, hvorved der i alt væsentligt - med
Undtagelse især af den ældre Økonomi- og
Politilovgivning - tilvejebragtes en Kodifikation
og Revision af den i det egl. Kongerige
Danmark gældende Ret, er et efter sin Tids
Forhold udmærket Værk, der er affattet i et
ualmindeligt godt, jævnt og klart Sprog. Loven
har været varsom med at indføre anden
fremmed Ret end den, der fandtes optaget og
indarbejdet i den ældre Lovgivning, og har i
det hele bevaret en national Karakter, den
udmærker sig ved sin Stræben efter Lighed for
Loven, ved Omsorg for den personlige Frihed
og ved en i de Tider ualmindelig Humanitet;
den har derfor ogsaa været et fortrinligt
Grundlag for Udviklingen af den senere danske Ret.
Hvorledes Lovens udmærkede Egenskaber
anerkendtes ikke blot her, men ogsaa i Udlandet,
fremgaar bedst af den i nyere Tid
fremdragne Kendsgerning, at Kong Frederik
Vilhelm I af Preussen 1713 forgæves stræbte at
faa udarbejdet en Landret med D. L. som
Mønster, se »Tidsskr. f. Retsvæsen« (1893, S. 369).
Loven er i Tidens Løb udkommet i fl. Udg.,
sidste (med Kildehenvisninger) besørget af V.
A. Secher (1891, 2. Udg. 1911). (Litt.:
Aubert, »De norske Retskilder« [1877]; V. A.
Secher og C. Stöchel, »Forarbejderne til
Kong Christian V’s D. L.«, I-II [Kbhvn 1891
-94]).
(Ludv. H.). P. J. J.
danske Lægeforening, Den almindelige,
stiftet 1. Septbr 1857, har til Formaal at samle
danske Læger til Varetagelse af Standens
Interesser og at være det Organ, gennem hvilket
Lægestanden gør sin Indflydelse gældende paa
alm. Samfundsspørgsmaal. Foreningen dannes
af 20 Kredsforeninger og Foreningen af yngre
Læger og ledes af en Bestyrelse paa 5 Mand
samt et Repræsentantskab paa 38 Medlemmer.
Foreningen opretholder et Sekretariat, et
Bureau og udgiver »Ugeskrift for Læger« som
Medlemsblad. Desuden sorterer under den to
Enighedskamre og et Forsikringsudvalg.
Nugældende Love og kollegial Vedtægt vedtoges 1913.
Kjøbenhavns Lægeforening, der er
delt i 3 Kredse, svarende til Bydelene, er en
Kreds under den alm. d. Lægeforening.
J. S. J.
Danske Magazin [-’si’n], se danske
Selskab for Fædrelandets Historie
og Sprog, Det kgl.
Danske Privatbaner. Alle de i Danmark
inden 1. Septbr 1867 eksisterende Jernbaner var
anlagte og drevne som Privatbaner (se
nærmere under Danske Statsbaner).
Kjøbenhavn-Roskilde-Banen, der var
den første Jernbane i det egl. Danmark,
aabnedes for offentlig Trafik 27. Juni 1847 og
dreves af et privat Aktieselskab: »Det sjællandske
Jærnbaneselskab«. Den første Bane i Jylland
byggedes mellem Aarhus og Randers (aabnet 3.
Septbr 1862) og paa Fyn mellem Nyborg og
Middelfart (aabnet 7. Septbr 1865); de to
sidstnævnte Baner tillige med nogle senere
tilkomne Linier, der blev drevne af et privat Selskab:
»Det Danske Jærnbane-Driftsselskab«, overtoges
imidlertid af Staten 1. Septbr 1867 (L. af 14.
Marts 1867); deres samlede Længde udgjorde
da 301,3 km. Først langt senere, 1. Jan. 1880,
overgik Hovedlinierne paa Sjælland til
Statsdrift, og den samlede Privatbanelængde
udgjorde derefter 328 km, fordelt paa flg. Baner:
Randers-Grenaa og Aarhus-Ryomgaard (det
østjyske Jernbaneselskab),
Vemb-Lemvig-Banen, Odense-Svendborg (sydfynske Jernbane),
Kjøge-Stubberup og Haarløv-Rødvig (det
østsjællandske Jernbaneselskab) samt
Orehoved-Nykjøbing F.-Nakskov og Bandholm-Rødby
(det lolland-falsterske Jernbaneselskab).
Medens Staten i 1880’erne udvidede sit
Banenet betydeligt, oprettede
Dampfærgeforbindelser m. v., gik det kun smaat med Bygningen af
D. P. i samme Tidsrum, og den samlede
Længde af dem var endog ved Slutn. af
Finansaaret 1889/90 - efter at Staten havde overtaget
de østjyske Privatbaner - 5 km kortere end i
Beg. af 1880. Ogsaa i det følgende Tiaar blev
der bygget forholdsvis faa D. P., selv efter
Vedtagelsen af L. af 8. Maj 1894, der gav
Regeringen Bemyndigelse til at meddele
Koncession til 29 D. P.; men efter 1900 gaar
Udviklingen rask for sig, dels i H. t. nævnte Lov, dels
til forsk. senere Love og dels endelig til den
store Jernbanelov af 27. Maj 1908, der giver
Bemyndigelse til Anlæg af 42 ny D. P. med
mellem 1000 og 1100 km samlet Længde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
