Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 774 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Privatbaner. Alle de i Danmark inden 1. Septbr 1867 eksisterende Jernbaner - danske Raderforening, Den, stiftedes 1854 af en Kreds af Kunstelskere - danske Sagførerforening, Den, er stiftet 1886 - Danske Samling, se Nationalmuseet. - danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, Det kgl., blev stiftet 8. Jan. 1745

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Banestrækning		Længde i km	Aabnet for Drift
Aarhus-Hou (Hads-Ning Herreders Jernbane)		36,2	19/6 84
Hammel-Aarhus	(Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane)	38,3	24/4 02
Hammel-Thorsø		7,5	12/7 14
Ryomgaard-Gjerrild		30,8	5/12 11
Gjerrild-Grenaa		12,4
Ebeltoft-Trustrup		22,5	27/3 01
Randers-Hadsund		40,7	10/10 83
Aalborg-Hadsund		56,3	2/12 00
Aars-Nibe-Aalborg	(Aalborg-Hvalpsund Jernbane)	49,6	16/7 99
Aars-Hvalpsund		25,5	3/7 10
Fjerritslev-Aalborg	(Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane)	52,7	19/3 97
Aalborg-Sæby-Frederikshavn		80,6	18/7 99
Ørsø-Asaa		5,4	11/11 14
Frederikshavn-Skagen (Skagensbanen)		39,7	25/7 90
Hjørring-Løkken-Aabybro		54,6	5/7 13
Hjørring-Hørby		35,0	8/11 13
Rødkjærsbro-Kjellerup		9,7	24/7 12
Viborg-Aalestrup (Drives af Staten)		37,6	15/9 93
Thisted-Fjerritslev		54,2	19/11 04
Vemb-Lemvig		28,9	20/7 79
Lemvig-Harboøre	(Lemvig-Thyborøn Jernbane)	17,7	22/7 99
Harboøre-Thyborøn		9,7	1/11 99
Ringkjøbing-Ørnhøj (Ringkjøbing-Nørre-Omme Jernbane)		30,7	15/11 11
Varde-Nørre-Nebel		38,0	15/3 03
Nørre-Nebel-Tarm		30,0	4/11 13

G. K.

danske Raderforening, Den, stiftedes 1854
af en Kreds af Kunstelskere, deriblandt Høyen
og J. M. Thiele, med det Formaal at skaffe
danske grafiske Kunstneres Arbejder, særlig
Originalraderinger, men ogsaa Stik, Træsnit og
Litografier, Udbredelse. Til dens Medlemmer,
hvis Tal ikke maa være over 600, omsendes i
Alm. to Gange aarlig et Omslag med to ell. fl.
Blade, Aftryk af Plader, hvortil d. d. R. har
erhvervet sig Eneret, og som ikke kommer i
den alm. Kunsthandel. I sine tidlige Aar maatte
d. d. R. fl. Gange standse sin Virksomhed, dels
p. Gr. a. svigtende Deltagelse fra Almenhedens
Side, dels fordi det var vanskeligt at skaffe
Stof til Udgivelse; 1858-66, 1878-79 og 1889
-90 kunde der saaledes intet omsendes. Men
fra omtr. 1890 voksede Interessen for dens
Gerning meget stærkt, saa der nu altid er Brug for
en Ekspektanceliste. I alt har Foreningen indtil
1916 uddelt 257 Blade. Til dens kraftigste
Støtter hørte i den ældre Periode V. Kyhn, af
hvem der er uddelt 12 Raderinger, deriblandt
fl. af hans ypperste; saa erhvervedes næsten
alle Pladerne til Lundbye’s og en Mængde af
hans Træsnit, og Carl Bloch traadte til med et
Par Arbejder. Mellem de bidragydende
Kunstnere af senere Slægtled kan i Tidsfølge nævnes
Louise Ravn-Hansen, Edv. Petersen, Ilsted,
Carl Locher, Niels Skovgaard, Karl Jensen,
Viggo Pedersen, Frans Schwarz, Søren Lund, Hans
Nik. Hansen, Krøyer, Axel Hou, Krause, Tom
Petersen, Magaard, Repholtz, Axel Jørgensen,
Axel Helsted, Aage Roose, Oluf Jensen,
Johannes Glob og Joakim Skovgaard. - Foreningen
har i Aarenes Løb uddelt mange fortræffelige
Blade og bidrager stadig efter stor Maalestok
til at udbrede Sansen for grafisk Kunst i Folkets
mest forsk. Lag.
S. M.

danske Sagførerforening, Den, er stiftet
1886 med det Formaal at virke til Fremme af
Sagførerstandens Interesser. Den yder desuden
Understøttelse til trængende Sagføreres
Efterladte. Foreningen, der rummer et større Tal af
Landets Sagførere, er inddelt i 5 Kredse efter
de forsk. Landsdele. Hver Kreds staar under
Bestyrelse af et »Sagførerraad«, og af disse
vælges atter Foreningens Hovedbestyrelse, som
har Sæde i Kbhvn. Sagførerraadene har bl. a.
til Opgave at fungere som Voldgiftsretter (under
Appel til Hovedbestyrelsen) i Tvistigheder, der
angaar Medlemmernes Virksomhed som
Sagførere. - Foreningen repræsenterer
udelukkende en frivillig Sammenslutning og kan
saaledes ikke øve nogen officiel Myndighed over
for sine Medlemmer. Anderledes vil Forholdet
inden for Sagførerstanden stille sig, naar den
nu vedtagne Reform af Retsplejen træder i
Kraft; Tilsynet med Sagførervirksomheden vil
da overgaa til et fælles Sagførerraad, som af
Loven udrustes med disciplinær Myndighed
over for Standens enkelte Medlemmer (smlg.
Sagfører).
K. Hch.

Danske Samling, se Nationalmuseet.

danske Selskab for Fædrelandets
Historie og Sprog, Det kgl., blev stiftet 8. Jan.
1745 af Jakob Langebek, der da kun var 35 Aar
gl, i Forening med 4 endnu yngre Mænd; dets
Formaal var at udgive Aktstykker til Oplysning
af Fædrelandets Historie, og det vandt straks
megen Sympati, saaledes at det allerede 1746
fik Prædikatet »kongeligt«, og at der aabnedes
det fri Adgang til Arkiverne. I sine første Aar
udfoldede Selskabet ogsaa under Langebek’s
Ledelse en omfattende Virksomhed; af dets
Tidsskrift, »Danske Magazin«, udkom inden
1752 6 Bd; det bekostede Udgivelsen af Ole
Worm’s Breve og af Schiøning’s Værk over
Norges gl. Geografi, og i det holdt Langebek
sin lærde Jubeltale over Christian I. Snart gik
Virksomheden dog i Staa; Langebek blev fuldt
optaget af andre Opgaver, og først efter hans
Død vaagnede Selskabet lidt efter lidt til nyt
Liv. Magazinet blev fortsat, om end yderst
langsomt; 1810 blev Selskabet forenet med et 1777
stiftet »Genealogisk-heraldisk Selskab« og
fuldendte det af dette paabegyndte »Dansk
Adelslexikon« (2 Bd, 1782-1814). Den i 19. Aarh.
stedse stigende Interesse for Fædrelandets
Fortid skaffede efterhaanden Selskabet gunstigere
Vilkaar at arbejde under, og det ejer nu baade
en lille Kapital og nyder en fast aarlig
Understøttelse af Staten. Medens de Samlinger af
Haandskrifter og Breve, hvorpaa Selskabet opr.
lagde megen Vægt, senere er overdragne til
de nu saa let tilgængelige offentlige Biblioteker
og Arkiver, bestaar dets Hovedvirksomhed
stadig i Udgivelsen af »Danske Magazin« med dets
rige Indhold af Aktstykker til Danmarks
Historie; 1836 fuldendtes anden Række heraf (»Ny
Danske Magazin«), og nu er man naaet til 6.
Rækkes 2. Bd, i alt 32 Kvartbind. Ved Siden
deraf har Selskabet dog ogsaa offentliggjort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>