Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - danske Statsbaner, De (D. S. B.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fredericia-Vamdrup og Middelfart-Strib blev drevne af
»Det Danske Jærnbane-Driftsselskab«, indtil
Staten 1. Septbr 1867 i H. t. L. af 14. Marts
1867 overtog dem, der altsaa maa betragtes som
Danmarks første Statsbaner; disses samlede
Længde udgjorde da 301,3 km. Medens
Jernbanenettets Udvidelse her i Landet hidtil var
foregaaet ret langsomt, tog den nu mere Fart
baade for Statsbanernes og for Privatbanernes
Vedk. (for disse sidste, se Danske
Privatbaner). 1. Jan. 1870 omfattede det danske
Statsbanenet 494 km. Den første
Dampfærgeforbindelse mellem Fredericia og Strib etableredes
19. Marts 1872, og Jernbanebroen over
Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby toges i
Brug 7. Jan. 1879. 1. Jan. 1880 overgik de hidtil
under det sjællandske Jernbaneselskab hørende
Hovedlinier paa Sjælland til Statsdrift, saaledes
at D. S. B.’s samlede Strækningslængde
forøgedes til 1230 km. I de flg. Aar gik Statens
Bestræbelser navnlig ud paa at forbedre
Forbindelserne mellem de enkelte Landsdele; dette
resulterede i Etableringen af
Færgeforbindelserne: Korsør-Nyborg, Oddesund S.-N. og
Masnedø-Orehoved (15. Jan. 1884); samtidig
med denne sidste toges Masnedsundbroen i Brug,
og hertil kom senere Sallingsundsoverfarten
(Glyngøre-Nykjøbing M.). Trangen til en
direkte Vognforbindelse med Sverige og Norge,
ligesom de forandrede Trafikforhold i
Nordtyskland gjorde Forbedringer paa Ruterne
dertil ønskelige. 10. Marts 1892 aabnedes den første
Dampfærgeforbindelse (Helsingør-Helsingborg)
mellem Danmark og Sverige, hvortil senere
Kystbanen (2. Aug. 1897) sluttede sig, og 7. Oktbr
1895 fulgte Kbhvn-Malmö-Overfarten efter; den
førstnævnte Overfart drives den Dag i Dag
udelukkende af D. S. B., medens den sidstnævnte
siden 16. Aug. 1900 drives i Fællesskab med de
sv. Statsbaner. I Forbindelse med den af Staten
fra 1. Jan. 1893 drevne Privatbanestrækning
Orehoved-Gjedser etableredes endvidere fra
1. Oktbr 1903 sammen med den mecklenburgske
»Friedrich-Franz«-Jernbane en Dampfærgefart
mellem Gjedser og Warnemünde, hvor det tyske
Selskab »Deutsch-Nordischer Lloyd« i
Mecklenburg hidtil havde drevet en daglig
Dampskibsforbindelse. Ved L. af 29. Marts 1904 blev der
givet Bevilling til Kbhvn’s ny Personbanegaard
(aabnet 1. Decbr 1911) samt forsk. Strækninger
i og ved Kbhvn, og endelig blev der ved L. af
27. Maj 1908 vedtaget en Række store
Jernbaneanlæg, som vil forøge Statsbanenettets Længde
betydeligt; af disse Anlæg mangler bl. a. endnu
den midtsjællandske Jernbane fra Næstved over
Ringsted, Frederikssund til Hillerød og
Strækningen Funder-Bramminge. 1. Apr. 1914
udgjorde den samlede Længde af D. S. B.’s
Jernbanestrækninger 1999,8 km og de med
Dampfærger drevne Overfarter tilsammen 120 km;
hertil kommer Sejladsen mellem Kalundborg og
Aarhus (89 km, overtaget fra Det forenede
Dampskibsselskab 1. Septbr 1914), og endelig
har D. S. B. (siden 1. Apr. 1883) Dampskibe
sejlende i fast Nattur mellem Korsør og Kiel
(133 km).
Driftsmateriel og tekniske
Anlæg. Side om Side med Banenettets
Udvidelse er gaaet Forbedringer og
tidssvarende Forandringer saavel ved selve
Driften som ved Driftsmateriellet; de i de
senere Aar anskaffede Lokomotiver og Vogne
staar fuldt paa Højde med Udlandets
tilsvarende Materiel. Den højest tilladte
(maksimale) Kørehastighed er paa Hovedlinierne 90
km pr Time, og der anvendes nu i
Hurtigtogene fortrinsvis Bogievogne (s. d.), indbyrdes
forbundne med Overgangsbroer og
Harmonikaer (se Jernbanevogne).
Togbelysningen er elektrisk, idet Strømmen faas
fra Akkumulatorer (65 Volts Spænding), som
medføres i 1 à 2 Vogne i et Tog, og Togenes
Opvarmning om Vinteren sker ved Damp enten
fra Lokomotivet ell. fra en Dampkedel i en
særlig Kedelvogn (Damptryk 5 kg pr cm2).
Særlig karakteristisk for Driften af D. S. B. er de
mange Dampfærgeruter (se endv.
Dampfærge), som Landets geogr. Forhold har
nødvendiggjort. Bygningen af Dampfærger med de
dertil hørende Færgehavne har efterhaanden
her udviklet sig saa højt, at disse Anlæg har
tjent som Mønster for fl. lgn. Anlæg i Udlandet.
Dampfærgerne er komfortabelt indrettede og
byggede dels som Hjul-, dels som Skruefærger,
af hvilke de største er dobbeltsporede. Af andre
særlige Anlæg under D. S. B. kan de to
forannævnte Broer, der begge er enkeltsporede,
nævnes. Limfjordsbroen er bygget med 6 Fag, hvis
samlede Længde er 352 m; det ene Midterfag,
hvis Spændvidde er 53,5 m, er udført som en
Svingbro; Masnedsundbroen er 183 m lang og
delt i 3 Fag, af hvilke det midterste (50 m
Spændvidde) er drejeligt. Samtlige Statsbaner
er normalsporede, d. v. s. Sporvidden er
1435 mm. Planumsbredden er ved Nyanlæg paa
enkeltsporede Strækninger 5,3 m, paa
dobbeltsporede 9,5 m. D. S. B. bruger normalt en
Overbygning af Vignolskinner med
Underlagsplader, hvilende paa Tværsveller af
imprægneret Fyrretræ. Paa de stærkest befarede
Strækninger er Skinnevægten 37 ell. 45 kg pr løbende
m; nogle ældre, endnu ikke omlagte Hovedbaner
ligger med Skinner af 32 kg’s Vægt; de mindre
stærkt befarede Baner har 22,5 ell. 32 kg
Skinnevægt. Skinnebefæstelsen har indtil de sidste Aar
været Spiger; en Skinneskruebefæstelse er nu
under Indførelse. Der anvendes »svævende
Stød«. Som Ballast er tidligere hovedsagelig
anvendt Grus, men Stenballast indføres nu (se
Ballast). Den største Stigning paa fri Bane
er paa Hovedbanerne højst 1:100, paa
Sidebanerne dog 1:80. De skarpeste Kurver paa fri
Bane har Radius paa omkr. 400 m. Flg.
Strækninger er dobbeltsporede (i alt 258,1 km);
Kbhvn-Holte/Rungsted,
Snekkersten-Helsingør, Kbhvn-Korsør, Nyborg-Strib,
Fredericia-Taulov og Laurberg-Langaa samt nogle Gods-
og Forbindelseslinier i og ved Kbhvn; Resten
er enkeltsporede. Signalsystemet (se
Signalvæsen, Jernbanernes), der i Jylland har
været af eng. og paa Sjælland af tysk Oprindelse,
fremtræder nu med et vist Særpræg, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
