Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 777 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - danske Statsbaner, De (D. S. B.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ligheden med de tyske Ordninger er dog størst;
Anvendelsen af fremskudte Signaler er ikke
gennemført; i Taage anvendes Knaldsignaler.
Stræknings- og Banegaardssikringsanlæggene er
hovedsagelig af tysk Type (se Bloksystem
og Sporskiftesikring).
Driftssikkerheden paa D. S. B. er god og staar lige saa
højt, om ikke højere end de fleste andre
Landes; et talende Bevis herfor er, at der hidtil
kun er indtruffet 2 større Jernbaneulykker,
nemlig Gentoftekatastrofen 11. Juli 1897, hvor
to Tog stødte sammen, hvorved der omkom 40
og saaredes 140 Personer, og
Brammingeulykken 26. Juli 1913, der skyldtes Sporafløb af et
Tog p. Gr. a. en Solkurve, d. v. s. en Kastning
af Sporet, foranlediget ved stærk Solvarme, og
hvorved 15 Rejsende dræbtes og 34 blev mere
ell. mindre haardt Saarede. Hosstaaende Tabel
I viser Udviklingen gennem Aarene af D. S. B.’s
Driftsmateriel m. v.

Tabel I.

Antal	1/9 1867	31/3 1881	31/3 1901	31/3 1914
Lokomotiver	20	171	478	629
Person-, Post- og Rejsegodsvogne	71	627	1471	2050
Godsvogne	220	2376	6017	9664
Færger og Skibe	0	3	28	31
Godsvognenes samlede Bæreevne i t	c. 1386	c. 18299	60420	107073
Banenettets samlede Længde i km	c. 302	c. 1242	1800,4	1999,8
D. S. B.’s Anlægskapital i Mill. Kr.	25623 [1]	119913	247493	284776 [2]
Antal ansatte Tjenestemænd	852 [3]	4052	10591	13198

Foruden det i Tabel I angivne Driftsmateriel
ejer D. S. B. en Del Specialkøretøjer, saasom
Hjælpevogne, Ambulancevogne, Sneplove,
Kørekraner o. s. v., ligesom private Firmaer har
Jernbanevogne indregistrerede i D. S. B.’s
Vognpark. Endvidere har D. S. B. Overenskomst
med »Det internationale Sovevognsselskab«,
hvorefter dette er forpligtet til at have
Sovevogne løbende paa flg. Ruter: Kbhvn-Gjedser
-Berlin/Hamburg, Kbhvn-Esbjerg/Aalborg/
Randers og
Frederikshavn-Vamdrup-Hamburg, og endelig kører der sv. og norske
Sovevogne mellem Kbhvn-Helsingør-Göteborg-
Kristiania samt Østerbro St.-Malmö-Stockholm,
medens den kgl. preuss.-hessiske
Jernbanedirektion i Altona besørger
Sovevognsdriften paa Ruten Kbhvn-Vamdrup-Hamburg. D.
S. B. har i øvrigt Overenskomster med de
private Jernbaner i Danmark samt med Banerne i
Nabolandene ang. saavel Løb af Kursvogne
(saakaldt »Naturaludligning«) som gensidig
Benyttelse af Godsvogne.

Driftsresultater og Tariffer. I
Tabel II er nogle Driftsresultater for D. S. B.
gennem Aarene sammenstillede.

Tabel II.

I Finansaaret:	1867/68	1880/81	1900/01	1913/14
Befordret Antal Mill. Rejsende (eksklusive Abonnementskort)	0,660	5,784	14,880	19,494
Befordret Godsmængde i Mill. t	c. 0,077	c. 0,927	3,199	6,060
Indtægt i Mill. Kr.	1,077	11,527	27,122	56,420
Udgift i Mill. Kr.	0,828	7,318	26,792	47,725
Overskud i Mill. Kr.	0,249	4,209	0,330	8,695

Den stærke Tilvækst i Trafikken 1880-81
skyldtes Overtagelsen af de sjællandske Jernbaner.
1897 fandt en Takstreduktion Sted, men
Tarifferne forhøjedes igen 1908 og senest 1. Decbr
1911 og 1. Jan. 1912 saa meget, at de nu i det
store og hele er de samme som før 1897.
Persontaksterne for Enkeltrejser beregnes f. T.
efter flg. Grundpriser: For en samlet Rejselængde
paa indtil 169 km i I, II og III Vognklasse
henh. 7,50, 4,75 og 2,75 Øre pr km. For ganske
korte Rejser udstedes Dobbeltbilletter til noget
nedsatte Priser. For Rejselængder over 169 km
gælder en Zonetarif med forholdsvis stor
Prisreduktion. Benyttes Il- og Eksprestog, maa
yderligere løses Hurtigtogsbillet, der for de 3
Vognklasser koster henh. 130, 80 og 50 Øre.

Fragten for Godsbefordringen beregnes efter
flg. Satser (Tabel III):
Tabel III,

	Fragt i Ø. pr. 100 kg
	Stykgods			Gods i hele Vognladninger (mindst 5000 kg)
	Ilgods	Fragtgods med samlet Vægt		Alm. Gods	Gods af særlig Art
		under 500 kg	over 500 kg
Konstant (Ekspeditionsgebyr)	60	30	25	12	10-8
For hver af de første 60 km	2,25	1,125	0,75	0,64	0,375-0,22
For hver af de næste 60 km	1,25	0,625	0,4	0,32	0,25-0,16
For hver af de næste 60 km	0,6	0,3	0,18	0,18	0,125
For hver af de herefter følgende 60 km	0,3	0,15	0,125	0,12	0,1

For mindre Befordringslængder nedsættes dog
Konstanten, og ved Læsning af 10000 kg i een
Vogn gives en Nedsættelse i
Vognladningsfragten paa 10 %.

Administration. Da Staten 1. Septbr
1867 overtog de jyske Baner, udnævntes
Kaptajn ved Ingeniørerne Niels Holst til
Direktør for disse; han gennemførte 1. Apr. 1878
en Ordning af Administrationen, der udviser 3
Led: Centralledelse (Direktion), Linieledelse
(Distrikt) og lokal Ledelse (Sektion) og en
faglig Firedeling (Bane-, Maskin-, Trafik- og
Regnskabsafdeling). En ganske lgn. Ordning havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>