Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - danske Statsbaner, De (D. S. B.) - Danske Studier, et Tidsskrift, som udgives for Universitets-Jubilæets danske Samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det sjællandske Jernbaneselskabs
administrerende Direktør Viggo Rothe indført 1874
for de sjællandske Baners Vedk. 1880 købte
Staten de sidstnævnte Baner, men først 1. Oktbr
1885 fuldbyrdedes Sammenslutningen mellem de
jysk-fynske og de sjællandske Baner (L. af 17.
Apr. 1885), idet den selvstændige Bestyrelse for
de to Landsdele ophævedes, og samtlige
Statsbanestrækninger underlagdes en
Generaldirektør, til hvilken Stilling Holst udnævntes,
medens Rothe afskedigedes; Ledelsens Sæde
flyttedes samtidig fra Aarhus til Kbhvn. Den første
fælles Organisation for de samlede D. S. B.
daterer sig fra 5. Maj 1887. Under
Indenrigsministeriet stod Generaldirektøren, der til sin
Medhjælp havde en Kommitteret i Aarhus samt
en Overingeniør for Nyanlæg; desuden fandtes
i Centralledelsen 4 Afdelingschefer. Under disse
Chefer stod Distriktsledelsen med 2 Chefer for
hver Afdeling (i Jylland og paa Sjælland), og
disse havde saa til Hjælp ved Ledelsen af den
lokale Drift de fornødne Baneingeniører,
Maskin- og Trafikinspektører. Endvidere fandtes en
med Distriktscheferne sideordnet Søfartschef,
der var stillet direkte under Generaldirektøren.
1. Septbr 1889 døde Holst, og den daværende
Overingeniør for Nyanlæggene J. V. Tegner
udnævntes til Generaldirektør med Bibeholdelse
af sin tidligere Stilling. Ordningen af 1887 viste
sig imidlertid ikke heldig, navnlig var det
vanskeligt at opnaa Ensartethed i Driften i de to
Distrikter, hvoraf det ene hidtil var drevet som
Statsbane, det andet forretningsmæssigt som
Privatbane. Da hertil kom, at en foretagen
større Køreplansudvidelse kun bragte økonomiske
Skuffelser, rejste der sig en stærk Kritik, som
affødte Omorganisationen ved L. af 12. April
1892, der i alt væsentlig er identisk med den
senere L. af 26. Marts 1898. I dennes
Centralledelse (Generaldirektorat) er Afdelingscheferne
forsvundne; til Medhjælp har Generaldirektøren
et tekn. Kontor, et Sekretariat med en
Kontorchef og to Kommitterede; medens de tekn.
Afdelinger nu kun fik een Distriktschef hver for
hele Landet, bibeholdtes 2 Chefer i
Trafikafdelingen; Søfartschefen blev nu henlagt under
Trafikkontoret. Da Generaldirektøren personlig
var stærkt optaget af den centrale Ledelse og
af Nyanlæggene, udviklede Forholdet sig snart
saaledes, at Lederne for de enkelte Afdelinger
i Ly af den enevældige Generaldirektørs
Ansvar forvaltede Afdelingernes Millionbudgetter
uden selv at bære noget rigtigt Ansvar; der
fremkom derfor i Rigsdagen Ønsker om at skabe
fuld Klarhed over Ledelsen og Ansvaret, og
dette førte til den Direktionsordning, som
fastsloges ved L. af 15. Maj 1903, nemlig en
kollegial Generaldirektion (Generaldirektør og 4
Fagdirektører), der nu henlagdes under
Ministeriet for offentlige Arbejder, samt Afskaffelsen
af det mellemste af Styrelsens 3 Led. Landet
blev delt i 4 (senere 5) Kredse, hver med 3
sideordnede Kredsbestyrere (Bane-, Maskin- og
Trafikbestyrere), der hver især stod direkte
under deres Fagdirektør, og som til Medhjælp
havde de fornødne Tjenestemænd (Bane- og
Maskiningeniører ell. Ingeniørassistenter samt
Trafikinspektører). Kredsenes Hovedsæde var
Kbhvn, Fredericia, Aarhus og Struer. Ledelsen
af Søfarten blev delt mellem en
Søfartsinspektør og en Skibsingeniør for henh. Dæks- og
Maskinpersonalet. Endelig fandtes 2
Signalinspektører og 2 Bestyrere for
Centralværkstederne i Kbhvn og Aarhus. Da Tegner trak sig
tilbage som Generaldirektør 1. Aug. 1902,
udnævntes i hans Sted den daværende
Stadsingeniør i Kbhvn G. C. C. Ambt, og det faldt
da i dennes Lod at gennemføre den ny
Ordning, der har bestaaet indtil nu, hvor atter en
ny Styrelsesform skal indføres (L. af 10. Maj
1915). Anledningen hertil maa søges i det
Misforhold, som før 1910 havde vist sig
mellem Stigningen i D. S. B.’s Ydelser og
Udgifter, og som i Rigsdagen mentes at maatte
stamme fra indgribende og væsentlige Fejl i
Styrelsen. I Organisationsordningen af 1915,
som skal være gennemført inden 1. Oktbr 1916,
er den bærende Grundtanke: Decentralisation og
Simplificering; saaledes bortfalder det
ministerielle Departement som saadant, idet der ikke
bliver noget Mellemled mellem Ministeren for
offentlige Arbejder og Generaldirektøren
(vælges for 6 Aar ad Gangen), der til Medhjælp
faar en Generalsekretær og 4 faglige
Afdelingschefer. Landet deles i 3 Distrikter (Kbhvn,
Aarhus og Struer), som hvert skal forestaas af en
direkte under Generaldirektøren ansat
Distriktschef, der er Foresat for hele det under
Distriktet hørende Personale. Som Faghjælp
har Distriktscheferne igen Bane- cg
Maskiningeniører samt Signal- og Trafikinspektører
samt i øvrigt det fornødne teknisk og
kontormæssigt uddannede Personale.
Værkstedsbestyrerne staar som hidtil direkte under
Afdelingschefen for Maskinafdelingen, medens derimod
neje Søfartens Personale nu samles under
Afdelingschefen for Trafikafdelingen, der til sin
Medhjælp faar en søkyndig Søfartschef, bistaaet
af en Skibsinspektør og en
Skibsmaskininspektør. En ganske ny Ordning er Oprettelsen af et
Jernbaneraad, hvis Opgave bliver at udtale sig
om principielle, D. S. B. vedrørende
Spørgsmaal, om hvilke Ministeren begærer Raadets
Erklæring; af Raadets 17 Medlemmer skal de 14
vælges af Rigsdagen, de 3 af Ministeren. 1. Oktbr
1915 tog Ambt sin Afsked og afløstes som
Generaldirektør af Bankdirektør, Sagfører T.
Andersen Alstrup fra Aarhus; det bliver
altsaa denne sidste, der kommer til at føre den
ny Ordning ud i Livet. D. S. B.’s Personale
lønnes efter Lov af 27. Maj 1908
(gældende for de 4 Civiletater), dog med de
Ændringer, som Lov af 1915 nu indfører. Den
væsentligste Ændring er maaske den fuldstændige
Ophævelse af Udbetaling af den Tantième, der
var en for D. S. B. egenartet
Lønningsbestemmelse, idet en Del af de øverste Tjenestemænd
fik udbetalt en aarlig Tantième, naar
Overskudet for et Driftsaar oversteg 2 % af
Anlægskapitalen. Tantièmen indførtes ved L. af 1903
for samtlige ansatte ved D. S. B., men faldt for
de lavere Lønningsklasser igen bort ved L. af
1908 mod en passende Forhøjelse af de faste
Lønninger.
G. K.
Danske Studier, et Tidsskrift, som udgives
for Universitets-Jubilæets danske Samfund af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
