Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Folkemuseum grundlagdes Sommeren 1879 - Dansk Folketidende var Navnet for det politiske Ugeblad, som Sofus Høgsbro udgav 1865-1883 - Dansk forenet Sudan-Mission, se Sudan-Mission. - Dansk Forening for Børnetandpleje stiftedes 17. Jan. 1910
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunsthaandværk. Paa denne var - efter
Direktør Bernhard Olsen’s Forslag til
Kammerherre Worsaae - ordnet en særlig Afdeling
for Landbostanden i det nuv. Danmark og de
gammeldanske Lande, hvortil Bernh. Olsen
havde faaet Impulsen ved Synet af Nordiska
Museets Samling af sv. Almuesager paa
Verdensudstillingen i Paris. Der anvendtes her en ny
Museumsordning, Interiørsystemet, der
genskabte selve Fortidsrummene, saa at
Genstandene fik den Plads, de forhen havde haft i Livet.
Dette Forarbejde til et Mus. blev et Grundlag
for fremtidige Arbejder, og 3 Mænd traadte
sammen for at lede disse: Kammerherre
Worsaae, Redaktør Topsøe og Direktør Bernh.
Olsen. Efter Topsøe’s Død 1881 traadte daværende
Prof. Goos i hans Sted, og s. A. stiftedes en
udvidet Komité. 1879-85 foretoges omfattende
Indsamlingsarbejder, ledede af Bernh. Olsen,
der ikke mindst hos Landbostanden og
Lærerstanden fandt udmærket Støtte. Staten bevilgede
Finansaaret 1882-83 det første aarlige Tilskud
paa 10000 Kr, der efterhaanden er steget til
27500 Kr. 8. Aug. 1885 aabnedes Mus. for
Offentligheden i de samme Lokaler
(Vesterbrogade 3), hvor det endnu har til Huse, uagtet
de i mange Aar har været ganske
ufyldestgørende. Mus.’s Hovedbestanddel var en Række
Interiører fra Borgers og Bondes Hjem i 17. og
18. Aarh., nemlig to borgerlige Panelstuer fra
Aalborg fra Christian IV’s Tid og 6 Bondestuer
fra 18. Aarh. fra Sjælland, Amager, Samsø og
Skaane. Desuden rummer Mus. store
Samlinger og Serier af Enkeltgenstande
(Husflidsarbejder, Porcelæn, Fajancer, Tekstil o. s. fr.) og
udgjorde saaledes en direkte Fortsættelse af
Nationalmuseets hist. Samlinger. Iflg. Sagens
Natur var det navnlig denne sidste Del af Mus.,
der i Aarenes Løb havde størst Tilvækst. Fra
Nationalmuseet afgaves anselige Samlinger, især
af isl. Sager, og en stor Indsamling af
Haandværkslavenes gl. Sager fandt Sted (med
offentlig Støtte) 1887-88. Adskillige Privatsamlinger
indlemmedes efterhaanden i Mus., og ogsaa ved
Gaver voksede dettes Bestand stærkt, hvorved
Pladsmangelen i Lokalerne blev mere og mere
følelig. - Men ogsaa fra anden Side set havde
en Udvidelse af Mus.’s Plan længe været
ønskelig. Det havde længe staaet dets Stifter klart,
at Skridtet først var gjort fuldtud, naar man
ikke nøjedes med at genfremstille de enkelte
Stuer, men flyttede og genopstillede en Række
af de vigtigste Gaard- og Hustyper fra
Fortidens Danmark, hvorved et særligt Hensyn var
at tage til Sønderjylland og Skaane. 1896
erhvervedes en af Fyrrestammer bygget
Rygaasstue fra Halland og et Lofthus (Sædbod) fra
Åbro i Smaaland, der opstilledes i et Hjørne af
Rosenborg Have. Men Planen om at skabe et
Bygningsmuseum paa dette Sted fandt ikke
tilstrækkelig Støtte, og man saa sig da om efter
en ny Plads til et saadant, uden for
Hovedstaden. En saadan fandt man 1899 ved
Folevad, umiddelbart N. f. Sorgenfri Park ved
Lyngby, lige ved Landbrugsmuseum, Høj- og
Landbrugsskole samt Forsøgsstation for
Plantekultur. Ved ekstraordinært Statstilskud og en
Gave fra Grosserer Johan Serdin Hansen sattes
Mus. i Stand til at udvide sine Planer, og 24.
Juni 1901 aabnedes dets ny Bygningsafdeling,
Frilandsmuseet ved Folevad. Det
bestod - foruden af de to ovenfor nævnte
Huse - af et Røghus fra Ostenfeld i
Sydslesvig og en firlænget Tvillinggaard fra Næs i
Nørre Skaane, opført af Egeplanker mellem
Stolper. Med Landbrugsmuseet traadte
Frilandsmuseet straks i nøje Forbindelse; de to
Museer holdes aabne i Fællesskab, og en stor
Del af Landbrugsmuseets Sager er opstillede i
den skaanske Gaards Udhuse. Senere er
tilkommet et Hus fra Færøerne, en lille
»Badstue« fra Smaaland, en Fiskerbod fra
Nymindegab (Vestjylland), et Hus fra Flovt i
Nordslesvig, en Lade fra Grønninghoved ved
Skamlingsbanken, en Gaard i Sulekonstruktion
fra Salling og et Skipperhus fra Sønderho
paa Fanø. Forholdene har imidlertid ført med
sig, at Frilandsmuseet ogsaa er blevet udvidet
paa anden Maade. 1905 skænkede Grosserer T.
Tulinius en moderne norsk Træpavillon, der
opstilledes som Indgangspavillon og rummer
Museets Samlinger af isl. Sager. 1907 opførtes som
Nødhjælp en større Magasinbygning af Træ,
hvori der kunde skaffes Husrum til Museets
stedse voksende Samlinger af Bygningsdele,
Ovne, Møbler, Vogne o. a. større Sager, der
aldeles ikke kunde rummes i Mus.’s
indskrænkede kbhvnske Lokaler. - Mus.’s Forhold til de
ældre Samlinger, navnlig Nationalmuseet, er
reguleret ved ministerielle Cirkulærer, ifølge
hvilke Tidsgrænsen mellem de to Mus. sættes
til Aar 1660, og Mus. regnes for Nationalmus.’s
yngste Afdeling. Spørgsmaalet om en ny Bygning
til Mus., der p. Gr. a. Pladsmanglen i
Lokalerne længe har været brændende, vil derfor uden
Tvivl finde sin Løsning sammen med
Spørgsmaalet om Nationalmuseets fremtidige
Installering. Mus. styres fremdeles af Direktør
Bernhard Olsen i Forbindelse med en Komité, hvis
Formand er Gehejmekonferensraad Goos. Dets
1892 udgivne Nummerkatalog er 1910
udkommet i 4. Udg., ligesom Mus. har udsendt forsk.
»Vejledere« i Hovedmus. i Kbhvn og
Frilandsmus. ved Folevad.
J. O.
Dansk Folketidende var Navnet for det
politiske Ugeblad, som Sofus Høgsbro udgav fra
Oktbr 1865 indtil Udgangen af 1883, med sin
Svigersøn Harald Holm som Medredaktør siden
Jan. 1878. D. F. var i de første Aar det
nationale Venstres og i de sidste Aar det moderate
Venstres Organ, særlig kæmpende for Frihed
i Kirke og Skole efter Grundtvig’s Tankegang,
og det har haft stor Bet. ved at udbrede
Venstres Grundsætninger i Landbefolkningen,
særlig i de første 10 Aar, da Partiet kun havde
faa og mindre betydende Blade til sin
Raadighed. For mange senere Politikere har D. F.
givet det første Grundlag til deres politiske
Dannelse.
E. E.
Dansk forenet Sudan-Mission, se
Sudan-Mission.
Dansk Forening for Børnetandpleje
stiftedes 17. Jan. 1910 og har til Formaal at
fremme Omsorgen for Tændernes Pleje hos den
opvoksende Slægt. Den ledes af en Bestyrelse paa
5 Medlemmer, valgt af og bl. et af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
