- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
785

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Ingeniørforening stiftedes 1. Marts 1892 - Dansk Jagtforening stiftedes 8. Juni 1884 - Dansk Jagttidende er udelukkende Medlemsblad for »Dansk Jagtforening« - Dansk Jurist kaldes den, der har taget den saakaldte »juridiske Eksamen for Ustuderede« - Dansk Kirke-Mission i Arabien (D. K. M.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Portland-Cement, samt Arbejde for Byggelov for Kbhvn.
- I Novbr 1910 stiftedes den hygiejnisk-tekn.
Sektion, og siden er der kommet flg. fire
Sektioner til: den elektrotekn., kem.-tekn.,
maskintekn. og Sektionen for Vej-, Vand- og
Jernbanebygning. En Del af Møderne afholdes
derfor nu som Sektionsmøder.
A. O-d.

Dansk Jagtforening stiftedes 8. Juni 1884.
Dens Formaal er at beskytte og forøge Landets
Vildtbestand ved at skaffe Jagtlove og
Fredningslove Respekt, ved at klarlægge
Vildtbestandens økonomiske Værdi og ved at vække
Sansen for det levende og skønne Træk, Vildtet
bringer ind i Naturen. For dette arbejdes der
ved at udg. et Maanedsskr., »Dansk
Jagttidende«, ved Afholdelsen af Jægermøder rundt om
i Landet, ved at arrangere Jagtudstillinger, og
ved at fremskaffe Jagtstatistik. Endvidere
udøver Foreningen en betydelig
Konsulentvirksomhed ved egen jur. Konsulent og ved
sagkyndig Besvarelse af jagtlige Spørgsmaal. Endelig
støtter Foreningen Opdræt og Dressur af ædle
Jagthunde ved Tilskud til de forsk.
Hundeklubber, og den indfører aarlig en Mængde levende
Vildt til Blodsfornyelse hos vore hjemlige
Stammer ell. for at forøge vor jagtlige Fauna.
Foreningens øverste Myndighed ligger hos et
Repræsentantskab, valgt i alle Landets Amter.
Dette vælger Bestyrelsens Medlemmer. Af
Jagtudstillinger har D. J. arrangeret flg.: Kbhvn 1886,
Odense 1900, Kbhvn 1913 og Malmö 1914.
S. F.

Dansk Jagttidende er udelukkende
Medlemsblad for »Dansk Jagtforening«. Det første
Nummer udkom 15. Juli 1884. Det redigeredes
1884-91 af H. E. F. Justesen, fra 1891 af C.
Govertz Jensen. Det har i Aarenes Løb ved at
bringe en Del nyttige Oplysninger vedrørende
Jagthusholdning, Jagtmetoder, Jagtredskaber,
Jagthundes Behandling, Jagtens korrekte og
humane Udøvelse, Jagtzoologi, Jagtjura m. m. haft
stor Bet. for dansk Jagt.
S. F.

Dansk Jurist kaldes den, der har taget den
saakaldte »juridiske Eksamen for Ustuderede«,
hvilken Eksamen senest er ordnet ved Anrd.
Nr. 178 af 1. Decbr 1902 og Bekendtgørelse Nr.
179 af 4. s. M. (se i øvrigt juridisk
Eksamen
).
E. T.

Dansk Kirke-Mission i Arabien (D. K. M.).
Den protestantiske Mission i Arabien er kun en
Menneskealder gl. Den begyndte med Jon
Keith Falconer
, en ung, skotsk
Adelsmand (f. 5. Juli 1856), der havde udmærket sig
baade som Sportsmand og som Lærd (særlig i
Arabisk), da han besluttede at vie sit Liv til
Muhammedaner-Missionen. 1885 kom han til
Aden for at undersøge Mulighederne for et
Missionsarbejde i Sydarabien. Han foreslog den
skotske Frikirke at oprette en Missionsstation
i Sheikh Othman, en Forstad til Aden, og
tilbød, at han og hans Hustru vilde arbejde
uden Vederlag; desuden vilde de betale
Omkostningerne ved Opførelsen af et Missionshus
og den aarlige Løn til en Lægemissionær.
Allerede 11. Maj 1887 døde Keith Falconer af
Feber; men hans Arbejde blev fortsat af andre,
og der er nu 2 skotske Lægemissionærer og et
Missionshospital i Sheikh Othman.

Paa Østkysten af Arabien søgte den tidligere
Missionær og Biskop i Indien, Thomas
Valpy French
(s. d.), forgæves at vinde
Indgang. 14. Maj 1891 døde han i Maskat. S. A.
begyndte Missionærer fra den holl.-reformerte
Kirke i Amerika (The Reformed Church) deres
Arbejde ved den pers. Havbugt.
Efterhaanden har de oprettet Missionsstationer i Basra,
Koweit, Maskat og paa Bahrein-Øerne.
Foruden ved Prædiken virker de ved
Lægemission, idet de har erfaret, at »Lægen og
Sygeplejersken kan komme frem overalt«, og ved
at udbrede Bibler, der er meget efterspurgte.

Baade Skotternes og Amerikanernes Arbejde
er Forudsætningen for D. K. M. Dens Stifter
er Oluf Høyer. Han er f. i Roskilde 29.
Juli 1859. 1881 blev han ansat i Kbhvn i
Politiets Tjeneste; men 1896 tog han sin Afsked
fra denne Gerning, fordi han følte Kald til at
blive Missionær bl. Muhammedanerne. 1897
rejste han sammen med sin Hustru til Beirut i
Syrien for at lære Arabisk. 1899 bosatte han
sig i Hebron. Her var der allerede i
Forvejen baade tyske, skotske og amer.
Missionærer, og Virksomheden i Palæstina var i det hele
væsentligt et Evangelisationsarbejde bl.
Medlemmerne af de gl. kristne Kirker, hvorfor
Høyer længtes efter et selvstændigt og direkte
Arbejde bl. Muhammedanerne. Da læste han i
et Missionstidsskrift et Opraab fra den
utrættelige Forkæmper for den amer. Mission i
Østarabien, S. M. Zwemer (s. d.), hvorved hans
Opmærksomhed blev henledt paa Byen Makalla
i Sydarabien. Han rejste da derhen (1903),
efter at han først var blevet ordineret i
Jerusalem af Pastor Einar Prip fra
»Østerlandsmissionen«. Da det imidlertid viste sig umuligt
for Høyer at kunne blive i Makalla, tog han til
Aden, og efter et Forslag af den skotske
Lægemissionær, Dr. Young, besluttede han at blive
i Sheikh Othman og optage et Samarbejde med
Keith Falconer-Missionen i denne By. Der blev
da truffet en Overenskomst (1904), iflg. hvilken
Høyer skulde øve Skolegerning og
Industrimission, d. v. s. lede et Snedkerværksted, for ad
den Vej at lære Befolkningen Arbejdets
Velsignelse. Høyer aabnede en lille arab.
Drengeskole; senere begyndte hans Hustru en
Pigeskole. 1907 blev de første 2 Familier døbt. Det
vakte adskillig Modstand, og en Del af Børnene
forlod Skolen; men det varede ikke længe,
inden den atter fik fl. Elever.

1910 overtog Høyer det britiske Bibelselskabs
Depot i Aden, og Skolen blev flyttet hertil fra
Sheikh Othman. I sit Arbejde ved Pigeskolen
og bl. de arab. Kvinder har Fru Høyer faaet
Hjælp af de senere udsendte kvindelige
Missionærer, der ogsaa øver Sygeplejegerning.
Derimod har D. K. M. endnu ikke faaet nogen
Lægemissionær.

Da Aden med sin altid brændende Sol og sin
tørre Hede er et meget usundt Opholdssted,
har Høyer ønsket - foruden dette strategisk
vigtige Udgangspunkt - at faa en Station i det
Indre af Arabien, i højere liggende og derfor
sundere Egne. 1911 aabnede han et Bibel- og
Bogudsalg, senere ogsaa en Skole, i Hodeida
ved det Røde Hav, hvorfra han haabede at
kunne naa frem til Sana, Hovedstaden i Yemen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free