- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
792

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk-tyske Krige (1848-50 og 1864)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dagen efter Slaget ved Slesvig gik den danske
Hær tilbage til Flensborg. Fjenden fulgte efter,
og det lykkedes ham om Eftermiddagen til
Dels at overrumple de i Egnen ved Oversø
udstillede Forposter. Efterretningen om dette
uventede Angreb vakte stor Bestyrtelse og
Forvirring mellem de i Flensborg nylig
indkvarterede, dødtrætte danske Soldater; men 2.
Jægerkorps’ kække Modstand i Oversø Mose
skaffede Tid til at ordne den øvrige Hær, og
Tyskerne rykkede ikke videre frem den Dag.
General Hedemann ansaa det dog for
nødvendigt at skaffe Hæren nogen fuldstændig Hvile
og førte den derfor over til Als. Kun et
mindre Korps, mest Rytteri, gik videre N. paa over
Aabenraa og Haderslev mod Kolding. -
Budskabet om Slesvigslaget vakte stor Bevægelse
ikke blot i Danmark, men ogsaa i de to andre
skandinaviske Lande, hvorfra mange Frivillige
ilede til Hjælp. Trods det, at Hæren havde
maattet vige, beundrede man dens Mod og
Mandstugt i Kampen, og Navnene Bülow, Rye,
Schleppegrell og Læssøe havde allerede
dengang god Klang i Folket. Faber’s og
Hornemann’s prægtige Sang »Den tapre Landsoldat«
var kommet til Hæren kort før Slesvigslaget og
blev hurtig Tidens Nationalsang. Medens den
danske Hær udhvilede og styrkede sig paa
Als, besatte General Wrangel hele
Sønderjyllands Fastland og trængte ind i Nørrejylland.
Fredericia Fæstning, som ikke var
modstandsdygtig, blev rømmet, og et Angreb, som Kaptajn
Steen Bille foretog med Dampskibet »Hekla« og
nogle Kanonbaade mod Fæstningens Citadel,
førte ikke til noget Resultat. Tyskerne var
imidlertid Herrer i det sydlige Jylland, og for at
holde sig skadesløse for det Tab, de Danskes
Blokade voldte den tyske Handel, udskrev de
en Brandskat paa 2 Mill. Specier (= 8 Mill.
Kr.). Inden denne blev betalt, saa dog Tyskerne
sig nødsagede til igen at forlade Jylland p. Gr.
a. Ruslands Forestillinger, og denne
Tilbagegang faldt netop samtidig med et nyt Angreb
af den danske Hær. Fra Als gik de Danske over
til Sundeved, angreb 28. Maj Tyskerne paa
Dybbøl Bjerg og kastede dem tilbage over
Nybøl mod Graasten. Schleppegrell’s raske
Flankebevægelser og Batteriet Jessen’s heltemodige
Udholdenhed var Glanspunkter i Kampen,
Wrangel vilde ikke lade dette sidde paa sig og
angreb derfor 5. Juni, Kongen af Hannovers
Fødselsdag, den danske Hær i Sundeved »for at
kaste den i Havet«, som han sagde. Efter
tapper Modstand gik de Danske tilbage til
Stillingen paa selve Dybbøl Bjerg, og herfra
formaaede Tyskerne trods deres Overmagt ikke at
drive dem bort. Ud paa Aftenen afbrød
Wrangel Kampen og gik tilbage netop samtidig med,
at de Danske gik over til Angreb. Slagets
Udfald kom saaledes til at staa som en Sejr for
de Danske. En Del af den danske Hær var
gaaet til Nørrejylland og trængte derfra ind i
Sønderjylland, da Wrangel gik mod Dybbøl.
Friskareanføreren v. d. Tann’s Overfald paa
Forposterne ved Hoptrup bragte dog de
Danske til igen at gaa tilbage, og skønt Hæren i
Nørrejylland blev forstærket fra Als og gik frem
paa ny, lykkedes det dog ikke at beholde fast
Fod i Nordslesvig mod Fjendens Overmagt.
Overfaldet i Steppinge, hvor de Danske fangede
en Snes tyske Kyrasserer, blev den sidste
Bedrift i det Aars Felttog. 26. Aug. sluttedes i
Malmö en 7 Maaneders Vaabenhvile, under
hvilken Sønderjyllands Fastland skulde holdes
besat af indfødte ɔ: slesvig-holstenske Tropper og
styres af en Regeringskommission i
Konge-Hertugens Navn. En sv. Troppeafdeling, som
var overført til Fyn for at sikre denne Ø, drog
ved Vaabenhvilen Beg. atter hjem.

Forhandlingerne om Fred i Vinteren 1848-49
førte ikke til noget Resultat, og de danske
Sønderjyder led haardt ved Slesvig-Holstenernes
Vilkaarlighed. Et Forsøg, som Bønderne paa
Vestkysten gjorde paa med væbnet Magt at
modsætte sig Oprørerne, blev tilintetgjort i den
uheldige Fægtning ved Brøns. Ved Foraarstid
1849 brød derfor Krigen ud paa ny. Den
begyndte med en sørgelig Ulykke for de Danske.
Linieskibet »Christian VIII« og Fregatten
»Gefion« vovede sig uforsigtigt ind i Bunden af
Ekernförde Fjord og indlod sig i Kamp med
Landbatterierne der, som endte med, at
»Gefion« maatte stryge sit Flag, og Linieskibet
sprang i Luften. Over Hæren havde General
Krogh faaet Befalingen med Læssøe som
Stabschef. Styrken var c. 40000 Mand med 6000
Heste. Efter Planen skulde Hovedstyrken fra Als
bryde frem i Sundeved, medens en mindre
Styrke gik frem fra Kolding for at forene sig
med Hovedstyrken. Den slesvig-holstenske Hær
var blevet bragt op til en Styrke af c. 14000
Mand og stod under Preusseren Bonin i Egnen
om Aabenraa. De tyske Rigstropper blev
anførte af General Prittwitz; de var delte i 3
Divisioner og udgjorde tilsammen c. 46000 Mand.
2. Apr. gik de Danske over til Sundeved og
trængte efter en sejrrig Fægtning ved Avnbøl
Fjenden tilbage hinsides Graasten. 6. Apr.
angreb Rigstropperne de Danske i Sundeved,
men blev viste tilbage efter den hæderfulde
Kamp ved Ullerup. Imidlertid befalede
Krigsminister Hansen, til Dels under Indtrykket af
Ulykken i Ekernförde Fjord, at Sundeved
skulde rømmes og Hærens Hovedstyrke samles
i Nørrejylland. Paa Als efterlodes kun en
Besætning til Øens Forsvar. 13. Apr. besatte
Rigstropperne de ufuldendte Skanser paa Dybbøl
Bjerg; de Danske foretog et lille Udfald fra Als,
hvorved 10. Bataillon (Sønderjyder) erobrede 2
sachsiske Kanoner. General Krogh og Læssøe
havde p. Gr. a. Uoverensstemmelse med
Krigsministeren maattet vige for General Bülow med
Oberstløjtnant Flensborg som Stabschef. Efter
nogle mindre Fægtninger foretog Hæren 23.
Apr. et Angreb paa Insurgenthæren ved
Kolding. Kolding By blev vel stormet, men kunde
ikke holdes, og efter Kampen gik den danske
Hær tilbage dels til Fredericia og Fyn, dels
N. paa. Tyskerne brød nu ind i Jylland;
Slesvig-Holstenerne gav sig til at belejre Fredericia,
medens Rigstropperne forfulgte General Rye
til N. f. Aarhus. Rye forstod dog at manøvrere
saa snildt, at han bestandig skuffede Fjenden.
Paa Markerne uden for Studsgades Port ved
Aarhus havde de danske Ryttere en smuk Kamp
med de tyske. Stemningen i Landet var
imidlertid yderst trykket p. Gr. a. Ulykken ved
Ekernförde, det mislykkede Angreb ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0860.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free