- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
798

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk-tyske Krige (1848-50 og 1864)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

værnepligtige Mandskab (befarne og ubefarne
Folk). Den preuss. Flaade havde efter
Krigen 1848-50 forøget sit Materiel betydeligt,
havde faaet sin egen Centraladministration, og
et Søkadetkorps var blevet oprettet i Berlin.
Ved Krigens Udbrud raadede den over 2
Dampkorvetter (efter den anden Vaabenhvile
lykkedes det yderligere at faa 3 af samme Type
under Vimpel), der dog var mindre end de
tilsvarende danske Skibe. Et Panserskib var
under Bygning i England og kom derfor ikke
til at deltage i Krigen. Flaaden talte endvidere
18 Dampkanonbaade og 2 Hjuldampskibe, der
alle udrustedes, 1 Hjuldamper og 2
Skruekanonbaade af denne Styrke var ved Krigens
Udbrud paa Togt i Middelhavet, men naaede
dog at deltage i Slaget ved Helgoland. Af
Sejlskibe havdes 3 Sejlfregatter (deriblandt
den danske »Gefion«) og nogle Sejlbrigger.
Roflotillen talte 38 Kanonfartøjer. Flaadens
Chef var Admiral Prins Adalbert. Personellet
var i mange Henseender godt, men stod
tilbage i Uddannelse og var langtfra
tilstrækkeligt, særligt hvad Maskinpersonellet angik.
Flaadens større Skibe var stationerede i
Danzig, de mindre i Stralsund. Østersøflaadens
Hovedstøttepunkt under Krigen blev dog
Stettin (Swinemünde). Østerrig fik ved
Paris-Freden 1814 og 1815 tildelt den tidligere ital.
Flaade (i alt 22 søgaaende Skibe). Udviklingen
stod imidlertid i Stampe, indtil man efter
Begivenhederne 1848 indsaa Nødvendigheden af
en gennemgribende Reorganisation, der for en
stor Del foretoges under østerr. Viceadmiral,
dansk Kommandørkaptajn H. B. Dahlerup’s
Ledelse. 1863 disponeredes over 113 Krigsskibe
(deraf 44 Dampskibe) med i alt c. 900 Kanoner.
Personellet var godt.

Danmarks maritime Krigsforberedelser
begyndte sidst i Novbr 1863. Aaret endte med
Ministerskifte, og Orlogskaptajn O. Lütken blev
Marineminister. Jan. 1864 fortsattes
Udrustningerne og ved Maanedens Slutning havdes 15
større og mindre Skibe under Kommando. Ved
Krigens Udbrud sattes Eskadren i
Østersøens vestlige Del
(Orlogskaptajn F. C.
G. Muxoll) i Virksomhed. Inden Eskadren
blev dannet, havde den danske Hær
rømmet Danevirkestillingen, og Eskadrens
Opgave blev ifølge Ministeriets Ordre
Dækning af Øerne Als og Femern, samt
Blokade af Hertugdømmernes Østkyst og den
tyske Kyst indtil Dars. Saasnart
Preusserne indledede Angrebet paa Dybbølstillingen,
blev imidlertid næsten hele Eskadrens Materiel
trukket ind til Farvandene omkr. denne. Den
Styrke, som Eskadren straks raadede over, var
ikke stor, men forstærkedes efterhaanden
betydelig (Linieskibet »Skjold«, Panserbatteriet
»Rolf Krake«, 2 Panserskonnerter, fl.
Skruekanonbaade og Dampskibe). Af Muxoll’s Skibe
havde fl. Lejlighed til at veksle Skud med
fjendtlige Landbatterier og Feltartilleri,
medens Eskadrens kraftigste Skib, Panserbatteriet
»Rolf Krake« (Orlogskaptajn L. H. P. Rothe),
forsk. Gange var stærkt engageret - saaledes
18. Febr paa Flensborg Fjord (Beskydning af
Broen ved Egernsund) samt 28. Marts og 18.
Apr., hvor Batteriet assisterede ved
Dybbølstillingens Forsvar. En af Preusserne planlagt
Overgang til Als 2. Apr. maatte opgives, bl. a. fordi
preuss. Damp-Kanonbaadsdivisioner, der under
Prins Adalbert’s Kommando skulde have
assisteret ved Overgangen, ikke rettidigt kunde
komme ud fra Stralsund. Femerns
Bevogtning, der ligeledes var overdraget Eskadren,
besørgedes af 2, senere 3 Skruekanonbaade
(»Krieger«, »Marstrand«, »Buhl«); men denne
utilstrækkelige maritime Styrke og Øens
forsvarsløse Tilstand og Mangel paa milit.
Besætning gjorde den til et let Bytte for Fjenden, der
Natten mellem 15. og 16. Marts bemægtigede sig
Øen uden nogen Vanskelighed. For at sikre
Troppetransporterne mod at blive foruroligede
af den fjendtlige Flaade, blev Fregatterne
»Sjælland« og »Jylland« samt 2 Korvetter
afsendte til de preuss. Østersøhavne, hvor
de under Kommando af Kontreadmiral C. E.
van Dockum kom til at danne Eskadren i
Østersøens østlige Del. Dens Opgave var
Blokade af de preuss. Havne Ø. f. Dars, samt
Indeslutning af de i de fjendtlige Havne
stationerede Krigsskibe. Eskadrens ringe Styrke
tillod foreløbig ikke en Handelsblokade,
navnlig da Vejrforholdene var meget urolige. Den
tog derfor Station ved Rügen for at observere
de preuss. Stridskræfter. 15. Marts traadte
imidlertid Blokaden i Kraft for Byerne ved
Oderens Udløb og omkr. Rügen. Den Maade,
paa hvilken Eskadrechefen etablerede
Blokaden, gav Anledning til Protest fra den
preussiske Regering, der hævdede, at Blokaden ikke
opfyldte Paris-Deklarationens Fordringer om
at skulle være effektiv. Det ringe Skibsantal
tillod nemlig ikke Eskadrechefen at stationere
et Skib uden for hver af de blokerede Havne,
Oderbanken tvang Eskadren til at holde sig
langt til Søs, og Løbet fra Stralsund og
vestefter blokeredes foreløbig ikke, hvorfor det
indbyrdes Samkvem mellem de blokerede Byer
ikke kunde forhindres. Derimod lykkedes det
at opretholde den milit. Blokade saa godt, at
det eneste alvorlige Forsøg, 17. Marts 1864, der
blev gjort af Kaptajn Jachmann med
Korvetterne »Nymphe«, »Arcona« og Dampskibet
»Loreley« paa at bryde den danske Cernering
ud for Swinemünde, tilbagevistes med Kraft af
den danske Blokade-Eskadre (Linieskibet
»Skjold«, Fregatten »Sjælland«, Korvetterne
»Heimdal« og »Thor«), der efter en livlig
løbende Fægtning tvang de fjendtlige Skibe
tilbage til Swinemünde Havn. Denne Indledning
til den preuss. Flaades aktive Optræden blev
alligevel modtaget med Jubel i Tyskland.

Østerrigs maritime Udrustninger og
Afsendelsen af en Flaadestyrke, hvis Maal var de
danske Farvande, foranledigede Marineministeriet
til at lade den 3. Eskadre, Nordsø-Eskadren
(Orlogskaptajn E. Suenson) træde i
Virksomhed, i Slutn. af Marts Maaned. Eskadren, hvis
Opgave var at beskytte den danske og skade
den fjendtlige Handel i Nordsøen og hindre
fjendtlige Krigsskibe i at passere denne paa
Vejen til de danske Farvande, bestod først kun
af 3 Skibe (Fregatten »Niels Juel«, og
Korvetterne »Dagmar« og »Hejmdal«); dens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0866.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free