- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
800

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk vestindiske Øer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smaaøer. Øerne hører til Jomfruøerne (Virgin
Islands), som ligger Ø. f. Puertorico. De to
nordligste Øer, Skt Thomas og Skt Jan,
adskilles indbyrdes saavel som fra Puertorico og de
britiske Jomfruøer ved Havdybder paa mindre
end 50 m. Derimod er den sydligste af Øerne,
Skt Croix, skilt fra de øvrige ved store
Havdybder, der NV. f. Skt Croix stiger til 4574 m.
Skt Thomas har et Areal af 86 km2 med (1911)
10678 Indb., hvoraf 8247 i Byen Charlotte
Amalie, Skt Jan har 95 km2 med 941 Indb., hvoraf
33 i Crutbai, Skt Croix har 218 km2 med 15467
Indb., hvoraf 7795 i de to Byer Christianssted
og Frederikssted. Ialt har Øerne 359 km2 med
27086 Indb. Øerne er alle bjergfulde uden dog
at naa store Højder (Crown paa Skt Thomas:
516 m, Bordeaux-Bjerget paa Skt Jan: 420 m,
Mount Eagle paa Skt Croix: 380 m). Kun paa
Skt Croix findes en større Strækning Lavland.
Øerne er opbygget af vulkansk Tuf (Bluebeache),
Skifer, Marmor og Kaolin gennemsat med
Eruptivgange og Dybbjergarter, særlig Diorit. Alle
disse Bjergarter stammer fra Kridttiden og er
i Beg. af Tertiærtiden blevet foldet op til et
fra Ø. til V. strygende Bjergkædesystem. Brud
og det rindende Vands Virksomhed har
reduceret Bjergkædesystemet til de Smaarester, som
findes paa Øerne. Lavlandet paa Skt Croix er
dannet af en tertiær Kalksten, som bestaar af
sammenkittet Koralsand. Dens vandrette
Lagstilling viser, at Jordskorpebevægelserne
allerede var ophørt paa den Tid, da den aflejredes.
Paa Skt Croix findes endelig ganske unge
Dannelser, nemlig kvartær Koralsandsten og
Smuldringsgrus, som af Regnskyl er ført fra Bjergene
ned over det lave Land. Den tertiære
Kalksten anvendes til Raffinering af Sukker. I
Sedimenter, som ved Berøring med Dioriten er
blevet underkastet Kontaktmetamorfose, er
fundet smaa Mængder af Malme, saaledes
Kobberkis paa Tatch Key og Blyglans paa Mingo Key.
Kobberkisen har været Genstand for Brydning,
men Lejerne udtømtes meget hurtig.
Brunjernsten findes i Sprækker i Kaolinlagene. Klimaet
er tropisk. I Christianssted har Febr en
Middeltemperatur af 24,6°, Aug. 27,8°.
Middelekstremerne for Aaret er 19,4° og 32,2°. De 9
Maaneder af Aaret blæser NØ. Passaten med
stor Regelmæssighed. I Aug.-Oktbr, undertiden
allerede fra Midten af Juli, bliver Passaten
svagere og afløses ofte af sydlige Vinde. I disse
Maaneder indtræder undertiden heftige
Orkaner, medens de i den øvrige Tid af Aaret er
meget sjældne. De d. v. Ø. ligger ved
Vestgrænsen af et meget regnfattigt Bælte, som
fra Sahara strækker sig ud over Atlanterhavet
indtil henimod Vestindien. Jomfru-Øerne er
den regnfattigste Del af Vestindien, og
Regnmængden stiger derfra baade mod V. og mod
S. Særlig uheldigt er det ogsaa, at
Regnmængden er ret jævnt fordelt over Aaret, saaledes
at ingen Aarstid har rigelig Regn. Skt Thomas
har en aarlig Regnmængde af 97 cm, hvoraf
57,2 cm i Aug.-Decbr. Skt Croix har 120,8 cm
aarlig, hvoraf 66,4 cm i Aug.-Decbr. Den
regnrigeste Maaned er Oktbr, den regnfattigste er
Marts. De fleraarige Middelværdier viser et
sekundært Regnmaksimum i Forsommeren og
et sekundært Regnminimum i Juli, men i de
enkelte Aar er det langt fra, at disse indtræder
med Regelmæssighed. Vegetationen bærer
Præget af Klimaets Tørhed. Paa udyrkede
Strækninger breder sig Krat af forskellige
Croton-Arter, Arter af Lantana, tornede Akacier,
Kaktus-Arter o. s. v. De fleste Buske mister den
største Del af Løvet i den relativt tørre Aarstid.
Hvor Forsyningen med Vand er bedre, saaledes
i Kløfter og Dale, er Krattenes Buske højere, og

illustration placeholder

Situationsplan over de dansk-vestindiske Øer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0868.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free