- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
804

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Jean Pierre, fr. Billedhugger, (1800-1869) - 3) Joseph Édouard, fr. Maler, (1848-1897) - Dante, af Slægten Alighieri, den berømteste italienske Digter, (1265-1321)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dronning Victoria m. v. (Litt.: Prosper Viro,
Charges et bustes de D. jeune [Paris 1863]).

3) Joseph Édouard, fr. Maler, f. 26.
Aug. 1848 i Paris, d. 7. Juli 1897 i Villerville,
Søn af ovenn. J. P. D., hvis Træk og Atelier
han ofte har foreviget i sine Fremstillinger af
Billedhuggeratelier’er. Han er Elev af Pils og
H. Lehmann og gav hurtig rige Løfter som
Historiemaler; særlig »En Episode fra Pompejis
Undergang« (1869) skaffede ham Popularitet.
Senere fulgte »Hercules og Omfale«, »Munken
som Træbilledhugger« (1874, Museet i
Nantes), »Diskosspillet« (1875, Museet i Rouen),
»Nymfen Salmacis« (1876), »Peter’s og Andreas’
Kaldelse« (St Cloud) og »Christus paa Korset«
(Dombrova, Polen). Han har dog især fejret
Triumfer ved sine omtalte Atelier-Malerier,
paalidelige Arbejder af højt udviklet Teknik, fint
beregnet Lys- og Luftvirkning og korrekt
Formgivning. Til denne Gruppe hører Portræt af
Kunstnerens Fader, arbejdende paa en Buste
(1872), »Atelierkrog« (1880, Luxembourgmuseet),
»Model, som spiser Frokost i Atelier’et« (1881)
og »Afstøbning over Naturen« (kvindelig Model,
1887); i Comédie Française ses hans Entr’acte
de première
(1886).
A. Hk.

Dante, af Slægten Alighieri, den
berømteste italienske Digter, f. i Firenze i Slutn.
af Maj 1265, d. i Ravenna 14. Septbr 1321.

I. D.’s Levned. Man kender saa godt som
intet til D.’s Liv. Familien hørte til det
guelfiske Parti, der i Paven saa en Støtte for sine
Interesser, medens Ghibellinerne var
Modstandere af Pavedømmet. Hvor og hvordan D.’s rige
Anlæg blev udviklede i Ungdommen, og
hvorledes han tilegnede sig den
Kundskabsfylde, som forbavsede hans Samtid og
ligeledes har forbavset
senere Tider, derom ved vi intet. Men der var
paa den Tid en Gæring i Aandslivet i
Italien; Frants af Assisi havde bragt
Fornyelse i det religiøse Liv, Aristoteles’ Skrifter
var blevet udgivne og kommenterede, og den
ital. Poesi ved Frederik II’s Digterhof paa
Sicilien havde bragt nye Impulser og vakt nye
Interesser. Der er Grund til at betragte ham
væsentlig som Autodidakt. Han stod i
Forbindelse med Brunetto Latino og med Guido
Guini-celli, men disse fremragende Mænd kan dog
næppe i egl. Forstand kaldes hans Lærere.
Hans vigtigste Studium var i de yngre Aar
det latinske Sprog og dets Litt. (Provençalsk og
Nordfransk var han ogsaa velbevandret i);
derimod maa det betragtes som vist, at han ikke
nogen Sinde fik lært Græsk. Bl. D.’s Venner
. - fra omtr. hans 18. Aar at regne - træffer
vi ogsaa den filos. Digter Guido Cavalcanti, den
som Retslærd og Digter navnkundige Cino da
Pistoja, den berømte Maler Giotto og Musikeren
Casella; dem omtaler ikke blot hans Biografer,
men ogsaa han selv.

Dante fortæller, at han i sit 9. Aar, i Maj
1274, for første Gang saa en lille Pige ved
Navn Beatrice; 9 Aar efter møder han hende
igen, og hun hilser ham; denne Hilsen fylder
hans Sind med den dybeste Salighed, og han
digter sin første Sonet til hendes Pris 1283.
Men hun blev ikke hans Hustru. Det er dette
Kærlighedsforhold, som ligger til Grund for
Dante’s Ungdomsværk Vita nuova, en Samling
af 31 Digte, Sonetter, Canzoner og en enkelt
Ballata, indrammede af en senere tilføjet
Prosatekst, der sammenfatter og forklarer Digtene.
Allerede Boccaccio hævder i sin Vita di Dante,
at Beatrice var en hist. Person, en Datter af
Folco Portinari, en rig florentinsk Borger, og
at hun blev gift med Simon dei Bardi. Andre
Forskere har villet opfatte Beatrice som en
blot og bar Allegori. Dette er næppe rimeligt.
Der er dog i Værket en Blanding af Sandhed
og Fantasi. La gentil donna, som D. skildrer,
en ædel og yndig Kvinde, som fattede
Medlidenhed med hans usigelige Smerte, da Beatrice var
død, og for hvis Skyld han nær havde glemt
sin Ungdomskærlighed, er saaledes i andre af
D.’s Skr fremstillet som Symbol paa de filos.
Studier, der paa den Tid holdt ham fangen.
Hvor begynder da Virkeligheden, og hvor
holder den op? - Grundlaget for Digtningen er
sikkert historisk; men i den personlige og fine
Skildring af sin Ungdomskærlighed har D.
indflettet mange fantastiske Træk, ligesom ogsaa
hans Skildring af Kærligheden paa mange
Maader er den konventionelle, saaledes som den
findes i den provençalske Troubadourdigtning.

Det vides, at D. paa denne Tid tog Del i sin
Fødebys Kampe, og at han var med i Slaget
ved Campaldino (11. Juni 1289), hvor
Ghibellinerne blev slaaede. Under stadig Syslen med
Digtekunsten fordybede han sig ogsaa i
historiske og politiske Studier, og gennem disse kom
han til den Overbevisning, at Ghibellinernes
Parti havde Retten paa sin Side. Omtr. 1295
ægtede D. Gemma Donati, af anset florentinsk
Familie; der er dem, der har opstillet den
Hypotese, at hun just var den omtalte donna
gentile
, hvilket just ikke bringer mere Klarhed
ind i Digterens Allusioner til denne halvt
virkelige, halvt symbolske Skikkelse. Man ved i
Virkeligheden intet om D.’s Ægteskab, kun, at
han med Gemma havde 4 Børn, 2 Sønner og
2 Døtre. Paa samme Tid, D. giftede sig,
traadte han ind i det aktive politiske Liv, da
han havde opnaaet den lovbestemte Alder af 30
Aar. Han meldte sig - som Loven krævede
- ind i et af Republikkens Lav, nemlig, hedder
det, Lægernes og Apotekernes (hvortil for
Resten ogsaa Boghandlerne regnedes), og han
beklædte nu efterhaanden forsk. Embeder i
Statens Tjeneste, f. Eks. som Inspektør ved en
Gaderegulering; han var ogsaa Medlem af
Hundredemandsraadet. At han 1300 valgtes til en

illustration placeholder
Dante.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free