Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danton, George Jacques, fr. Revolutionsmand, (1759-1794) - Danubius, se Donau. - Danvers, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 8 km V. f. Salem og 20 km N. f. Boston - Danviken (ell. Danvikshem), sv. Alderdoms- og Sygehjem - Danvila y Jaldero, Alfonso, sp. Romanforfatter, (o.1875- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjenderne dreves tilbage, og de fr. Tropper
overskred Grænserne, var D. den, der væsentlig
rejste de ny Hære og sørgede for deres
Kampdygtighed. Han bistod ogsaa Generalerne
forstandigt uden at spille Krigsherre. Han søgte at
skille Preussen fra Østerrig og holde England
fra Angreb, og uagtet han selv en Tid havde
indtaget en udfordrende udenrigspolitisk
Holdning og paa Sendefærd til det erobrede Belgien
var optraadt ret brutalt, slog han snart ind paa
at berolige det opskræmte Europa ang.
Frankrigs Hensigter. Selv om D.’s Diplomati ikke
længe bar Frugt, har han dog ogsaa paa dette
Omraade bidraget til at hjælpe Republikken
over det første kritiske Aar. - Men i det Indre
svigtede den Forudsætning, han med sin
rummelige Tolerance og sin Frihed for
personligt Nag i det længste havde troet paa:
Sammenholdet mellem alle frisindede Patrioter
uanset Temperament og mindre Meningsforskelle.
Han vilde være Mellemledet mellem
Republikanernes venstre Fløj - Robespierre’s
stilfærdig fanatiske Gruppe samt Hébert’s Venner,
Paris-Almuens voldsomme Ledere, som han
selv gennem Kommunen og Cordelier-Klubben
havde hjulpet frem, da det gjaldt Kampen mod
Kongen - og deres højre Fløj, Girondinerne. Men
disse stilfulde Provinsrepræsentanter saa skævt
til den groftskaarne Paris-Magthaver og
forekastede ham stadig September-Mordene og
meget andet. Skønt saaret og hidset søgte D.
Gang paa Gang Forsoning, men dreves endelig
helt over til de Radikale og var med til at
støtte Statskuppet 2. Juni 1793, da
Girondinerne fængsledes ell. flygtede. De Radikales
Overvægt var dermed givet; Magten i
Velfærdskomiteen tilfaldt Robespierre, der saa med
Forargelse og Misundelse paa D.;
Revolutionstribunalet, som D. selv havde faaet oprettet,
indledede den egl. Rædselsperiode. Lede ved den
unødvendige Grusomhed forbandt sig nu hos
D. med en Afslappelse, der ogsaa før havde
holdt ham i Baggrunden i kortere Tid, og med
en Trang til stille huslig Lykke. Han havde,
efter at have mistet sin første Hustru, som
han sørgede vildt over, ægtet en ganske ung
Kvinde, og med hende og sine Smaabørn trak
han sig Efteraaret 1793 hjem til Arcis. Da
han endelig vendte tilbage til Paris, bestemt
paa nu at virke for Mildhed, havde Robespierre
imidlertid undergravet hans Anseelse. Han
brugte vel hans Hjælp til at ødelægge
Hébertisternes yderliggaaende Gruppe, men da D.’s
Kamp mod denne formede sig som en Kamp
mod selve Terrorismen, og just derved vandt
Bifald ude bl. Folk, blev hans Fald besluttet.
Selv stolede han for meget paa upaalidelige
Venner og foragtede sine Fjender for stærkt til
at træffe Modforholdsregler. Natten til 31. Marts
1794 fængsledes han og fl. Venner uden
Modstand og stilledes for Revolutionstribunalet,
anklagede for at ville genindføre Kongedømmet.
Processen var et fuldstændigt Gøglespil; et
Øjeblik saa det ud, som om D.’s vældige
personlige Overlegenhed skulde tage Magten fra
Anklager og Ret, men saa afskar et Dekret fra
Konventet al yderligere Forhandling, og de
Anklagede dømtes uden videre til Døden. Mellem
tavse, trykkede Tilskuere kørte D. til
Guillotinen sammen med sine Venner, modig og stolt
til det sidste. - (Litt.: De ældre
Revolutionshistorikere havde ikke megen Sympati for
D.; men den stigende Interesse for
Revolutionens folkelige Sider gavnede hans Eftermæle,
og Michelet omfattede ham med stor Varme.
Comte’s Ven og Elev, Robinet, behandlede
ham i Mesterens Aand i en Rk, Skr. [D. Mém.
sur sa vie privée [Paris 1865], D. homme
d’État [Paris 1889] o. fl.]; de er ganske
panegyriske, men har Fortjeneste af hans
Biografi. For den 3. Republiks Radikale er han
Hovedrepræsentanten for den Revolution, de
særlig godkender; Aulard sætter ham meget
højt, baade i Folkeskriftet D. [Paris 1887] og i
sine videnskabelige Arbejder: Les orateurs de
la Legislative et de la Convention, D. et le
groupe Dantoniste, I-II [Paris 1885-86] o. fl.,
og skønt mere nøgtern end Robinet
bortforklarer han hans Lyder paa det ivrigste. En
stærk Reaktion mod dette repræsenterer
Mathieu i Le Club des Cordeliers pendant la
crise de Varennes [Paris 1910] o. fl. Skr. Et
fortjenstfuldt Værk, skrevet ud fra stor
Sympati, men uden apologetisk Ensidighed, er
Madelin, D. [Paris 1914]. D.’s Taler er
første Gang kritisk udg. efter Bladreferater af
Fribourg, Discours de D. [Paris 1910]).
P. L. M.
Danubius, se Donau.
Danvers [’dänvəz], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 8 km V. f. Salem og 20
km N. f. Boston. (1910) 9400 Indb. D. har
Fabrikker og en Sindssygeanstalt.
H. P. S.
Danviken (ell. Danviks hem), sv.
Alderdoms- og Sygehjem, hvis pragtfulde,
slotslignende Bygninger behersker Indløbet til
Sthlm fra Saltsjøsiden. Institutionen har gl.
Aner. Den fremstod ved en Sammenslutning
(paa Reformationstiden) af de kat.
»Helgeandshuset«, »Skt-Görans hospital« og »Själagården«
og overtog efterhaanden disses rigelige
Donationer og Jordtilliggender. Stiftelsens
Hovedformaal har siden 16. Aarh. været dels at
berede et Fristed for gl. Borgere, Mænd og
Kvinder, som købte sig ind med fuld Godtgørelse i
Penge ell. fast Ejendom, dels at tage imod
Fattige og Syge, som helt ell. delvis savnede
Eksistensmidler. Opr. laa Hospitalet paa
Graamunkeholmen (midt i det nuværende Sthlm),
men det flyttedes snart til D. paa Byens
Sydside. Lange Tider maatte D. ogsaa tjenstgøre
som Sindssygeanstalt og Kursted for
Kønssygdomme, ligesom der 1816 oprettedes en
Afdeling for nødlidende Enker (i et særligt
»Enkehus«, som endnu bestaar). 26. Juni 1915
indviedes det nye D., som ligger paa et
dominerende Klippeparti S. f. Sthlm’s Havn. Dette
nye Anlæg, hvis Pragtfuldhed har været
Genstand for adskillig Kritik, har kostet henved
2 Mill. Kr. og er beregnet paa 298 Pensionærer
i hel- ell. halvprivate Værelser ell. Fællessale
(med 12 Pensionærer i hver). D. ledes af en
Direktion, bestaaende af Sthlm’s Overstatholder
samt 5 af Regeringen udnævnte Medlemmer.
A. M. D.
Danvila y Jaldero [ðan’wila-i-kal’dærå],
Alfonso, sp. Romanforfatter, f. omtr. 1875.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
