- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
816

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jean Gaston, fransk Matematiker, (1842- ) - Darboy, Georges, fr. Prælat, (1813-1871) - Darby, John Nelson, Præst i Irland (1801-82) - Darbyister, efter J. N. Darby, er det Navn, hvormed Plymouth-Brødrene benævnes paa Kontinentet, særlig i Schweiz. - Darbyprocessen bruges sammen med Martin-, Thomas- og Bessemerprocessen (s. d.) - Darçana (Sanskrit), *c: Læresystem, særlig brugt om de filos. Systemer i Indien (se Indisk Filosofi). - d'Arcet's Metal, se Vismutlegeringer. - Dardanariat, Aager med Kornvarer, afledet af Dardanarius, en berygtet Kornpuger i Oldtidens Rom. - Dardanellerne, Hellespont, egl. Navnet paa 4 Slotte paa begge Bredder af det smalle Stræde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ekstraordinær Prof. i rationel Mekanik og
Geometri ved Faculté des sciences, indtil han 1881
blev Chasles’ Efterfølger som ordentlig Prof. i
højere Geometri paa sidstnævnte Sted. 1884
blev han Medlem af Académie des sciences;
han er ogsaa Medlem af det danske
Videnskabernes Selskab. Hans betydeligste
Undersøgelser ang. Geometrien, særlig Fladers
Krumningsforhold, og de partielle
Differentialligninger, navnlig dem af 1. Orden. Bl. D.’s
talrige Afh. kan nævnes: Sur les théorèmes d’Ivory
relatifs aux surfaces homofocales
(1872) og Sur
une classe remarquable de courbes et de
surfaces algébriques et sur la théorie des
imaginaires
(1873), begge i Mém. de la soc. des
sciences physiques et naturelles de Bordeaux
, samt
Mémoire sur les solutions singulières des
équations aux dérivées partielles du premier
ordre
(Mém. des sav. étrang. 1883); desuden har
han udg.: Leçons sur la théorie générale des
surfaces et les applications géométriques du
calcul infinitésimal
(4 Bd, 1887-96). D. var 1870
med til at stifte Bull. des sc. mathém. og har
siden stadig været Medlem af dens Redaktion.
Chr. C.

Darboy [dar’bwa], Georges, fr. Prælat,
f. i Fayl-Billot (Haute-Marne) 16. Jan. 1813,
skudt i Paris 24. Maj 1871. D., der
præsteviedes 1836, var en fordomsfri Natur, en tro
Søn af den fr. Kirke, hvis Selvstændighed over
for Rom (de gallikanske Rettigheder) han satte
en Ære i at forsvare mod de Ultramontane, og
han var Jesuitternes erklærede Fjende. Han
vilde forene Ideerne fra 1789 med sin
kirkelige Overbevisning og hævdede, at Statens og
det borgerlige Samfunds Rettigheder var lige
saa hellige som Kirkens. Pave Pius IX saa
med Mistillid paa D. og sendte ham 1865 et
skarpt Brev, hvori han søgte at gendrive hans
»Vildfarelser«. D., dengang Ærkebiskop i
Paris, gjorde imidlertid gældende, at Roms
Biskop ingen Ret havde til direkte at gribe ind
paa en anden Biskops Omraade. Kejser
Napoleon III tog sig af ham som en Mand, han
kunde bruge; han udnævnte ham 1859 til
Biskop i Nancy, 1863 til Ærkebiskop i Paris, 1864
til sin første Almisseuddeler og til Senator. Til
Trods for de Ultramontanes voldsomme Angreb
rejste D. 1869 til det vatikanske Koncil, hvor
han kæmpede for Biskoppernes Selvstændighed
og Statens Ret og mod Ufejlbarhedsdogmets
Vedtagelse. Da dette Dogme var vedtaget, bøjede
D. sig tavs i Modsætning til sin Ven Père
Hyacinthe
. Efter Oprøret 18. Marts 1871 blev
han frygtløs paa sin Post; men Kommunen lod
ham fængsle 4. Apr. og 24. Maj skyde i La
Roquettes Fængselsgaard sammen med 4
andre Præster og Senatoren Bonjean. Staten
bekostede den højtidelige Ligbegængelse 5. Juni.
D. var en betydelig Personlighed og en
fremragende Forf.; bl. hans Skrifter kan nævnes:
Æuvres de Saint Denys l’Aréopagite, overs. fra
Græsk med en Indledning og Noter (1845), Les
femmes de la Bible
, I-II (1848-49), Les
Saintes femmes
(1850), en Overs. af Imitatio Christi
(1852), La Vie de saint Thomas Becket (1859).
L. M.

Darby [’da.əbi], John Nelson, Præst i
Irland (1801-82), var af fornem Familie og
af sin Fader bestemt til Advokat, men opgav
dette for at blive Præst i Statskirken i Irland.
Paa den Tid var Kampen mellem de
Romerskkatolske og Statskirken stærk i Irland; D.
oprørtes over den Maade, hvorpaa denne
paakaldte Statsmagtens Hjælp, og ved Læsning i
det ny Testamente kom han mere og mere til
at se paa Kirkens aandelige Side; han blev
paa denne Tid ogsaa paavirket af den
profetiske Bevægelse, der senere antog fast Form
i den irvingianske Kirke, og 1828 opgav han sit
Embede og sluttede sig til Plymouth-Brødrene,
hvis fornemste Leder han snart blev. 1839 var
han i Schweiz i Lausanne, hvor hans mægtige
Personlighed udrettede meget, og alle de fra
Statskirken afvigende, men indbyrdes uenige
Smaasamfund sluttede sig sammen om ham.
Senere rejste han ogsaa meget og besøgte
baade Tyskland, Kanada og de forenede Stater,
overalt i Virksomhed for at udbrede sine
Anskuelser og oprette Plymouth-Brødresamfund.
D. var en Selvherskernatur, og væsentlig ved
hans Skyld indtraadte fl. Delinger inden for
Brødrenes Samfund, naar alle ikke ubetinget
vilde bøje sig for ham.
(H. O-d.) A. Th. J.

Darbyister [’daəbi-], efter J. N. Darby, er
det Navn, hvormed Plymouth-Brødrene
benævnes paa Kontinentet, særlig i Schweiz.
A. Th. J.

Darbyprocessen [’da.əbi-] bruges sammen
med Martin-, Thomas- og Bessemerprocessen
(s. d.).
E. Su.

Darçana (Sanskrit), ɔ: Læresystem, særlig
brugt om de filos. Systemer i Indien (se
Indisk Filosofi).
D. A.

d’Arcet’s Metal [d-ar’sæs-], se
Vismutlegeringer.

Dardanariat, Aager med Kornvarer, afledet
af Dardanarius, en berygtet Kornpuger i
Oldtidens Rom.
V. B.

Dardanellerne, Hellespont, egl. Navnet
paa 4 Slotte paa begge Bredder af det smalle
Stræde, der forbinder Archipelagos med
Marmarahavet, men hyppigst anvendt som
Betegnelse for selve Strædet. Dette har Retning
fra SV. til NØ. og adskiller i en Længde af 65
km Lilleasiens Kyst fra den lange Halvø ved
Gallipoli, den thrakiske Chersonesos. Bredden
er meget forsk. og veksler fra 15 km til 2 km
ved Chanak Kalessi; her er ogsaa Dybden størst,
nemlig 104 m. Ligesom i Bosporus gaar der i
D. en stærk Overfladestrøm fra Marmarahavet
til Archipelagos, førende det Sorte Havs
Overskud af mindre saltholdigt Vand mod S.,
medens dybere nede det tungere og mere
saltholdige Vand fra Middelhavet skyder sig mod
N. Overfladestrømmens Hastighed beløber sig
i Gennemsnit til 2,8 km i Timen, men stiger paa
det snævre Sted ved Chanak Kalessi til 8,3 km;
naar ogsaa Vinden er nordlig, lægger denne
Strømning store Hindringer i Vejen for
Sejladsen. Bredderne er i høj Grad maleriske og
oversaaede med talrige Landsbyer og
Olivenlunde. Af Byerne ved Strædets Sider maa særlig
fremhæves Chanak Kalessi paa den asiatiske
Side og Gallipoli paa den europ. ved
Udmundingen i Marmarahavet. - Som den egl.,
sydlige Indgang til Konstantinopel og det Sorte
Hav har D. en eminent kommerciel og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0884.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free