- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
821

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Rodolphe Madeleine Cléophas, fr. Retslærd, (1824-1911) - Daret, Pierre, fr. Kobberstikker og Maler, (1604-1678) - Dar-Fertit, Landskab i Sudan, S. f. Dar-Fur - Darfield, By i England, Yorkshire, ligger 7 km ØSØ. f. Barnsley - Dar-Fur, Dar-For, Landskab i Sudan - Darginske Omraade, d. s. s. Dargo. - Dargo, Kreds i det nordlige Daghestan i Kaukasus - Dargomyshski, Alexander Sergjéjevitsch, russ. Komponist (1813-69)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nouvelle revue historique de droit français et
étranger
og var i øvrigt knyttet enten som
Medredaktør af ell. som Medarbejder ved en
Række Tidsskr og lærde Selskabers
Publikationer. Medlem bl. a. af Videnskabsselskabet i
Kria.
Fz. D.

Daret [da’ræ], Pierre, fr. Kobberstikker
og Maler, f. i Paris 1604, d. i la Luque (Landes)
1678. D. var en meget frugtbar og anset
Stikker (1663 Akademimedlem): talrige Portrætter
(Ludvig XIII, Scarron etc., en samlet Suite paa
76 Blade af berømte Mænd fra 17. Aarh.),
religiøse Emner (efter Lesueur, S. Vouet o. a.),
Illustrationer (saaledes til de Gomberville’s La
doctrine de mæurs
). I Kobberstiksaml. i Kbhvn
c. 10 Bl. D. skrev bl. a. om Rafael og de
Rafael’ske Stikkere.
A. Hk.

Dar-Fertit, Landskab i Sudan, S. f. Dar-Fur,
der først blev nøjere undersøgt af
Schweinfurth 1871. Det er nærmest et
Savanne-Landskab med enkelte Skovstrækninger, hvis Plante-
og Dyreverden stemmer overens med den
mellemafrikanske Type. Floderne strømmer imod
Øst til Bahr-el-Ghazal, en Biflod til Nilen.
Befolkningen er ægte Negre, beslægtede med
Niam-Niam, og lever væsentligst af Agerbrug.
Landet hjemsøgtes tidligere slemt af arab.
Slavehandlere, der fra deres »Seriba’er« lagde
store Strækninger næsten øde. Nu hører den
vestlige Del til Fransk Kongo, den østlige Del
til Anglo-ægyptisk Sudan.
C. A.

Darfield [’da.əfi£d], By i England,
Yorkshire, ligger 7 km ØSØ. f. Barnsley. (1911) 5427
Indb. D. har Kulminer.
G. Ht.

Dar-Fur, Dar-For, Landskab i Sudan, fra
10-16° n. Br. og 21-27,30° ø. L., udgør den
vestlige Del af Anglo-ægyptisk Sudan og
begrænses mod N. af den Libyske Ørken, mod
V. af Vadai (fr. Kongo), mod S. af
Bahr-el-Ghazal og mod Ø. af Kordofan, c. 400000 km2
med c. 750000 Indb. Landet er i Midten
opfyldt af en Række vulkanske Bjergmasser, som
har Retning fra NØ. til SV.; særlig mærkes
Djebel Medob (1100 m) og Djebel
Marrah
(1830 m); at disse Bjerge er af vulkansk
Oprindelse, er utvivlsomt, Bir-el-Malha (15° n.
Br.) har endog et tydeligt Krater. Dette er
ogsaa den Del af Landet, som er bedst vandet
og derfor tættest befolket, medens Jordbunden
baade mod Ø. og V. er temmelig tør og sandet.
I Regntiden, der falder om Sommeren med
sydvestlige Monsunvinde, staar store
Strækninger af den sydlige Del af Landet under Vand,
medens Jordbunden i den tørre Tid, Vinteren
med sine nordøstlige Passatvinde, slaar talrige
Revner. Fra Bjerglandet samler Vandet sig i
Regnbække (Vadi’er ell. »khors«), der i Reglen
taber sig i Sandet; undertiden naar dog
Vadiel-Melk mod Nordøst til Nilen o. a. som
Bahr-el-Homr mod S. til Bahr-el-Ghazal.
I den mellemste Del af D. drives betydeligt
Agerbrug med Hvede, Sesam, Durra, Bomuld og
Tobak; mod Syd trives Delebpalmen, mod Øst
Abebrødstræet. I øvrigt er Kvægavl den
vigtigste Næringsvej, og overalt ses uhyre Hjorde,
mod Nord væsentligst af Dromedarer, mod Syd
af Hornkvæg, Faar, Geder samt faa og smaa,
men udholdende Heste. Landet er endvidere
rigt paa Mineraler, men der indvindes kun
Kobber, Jern og Salt. Befolkningen bestaar dels
af Arabere, dels af Nubafolk og Fellataer, men
den herskende Stamme er Midtlandets Beboere,
den flittige Negerstamme For ell.
Gondscharer. Hovedstaden er El Fasher (c.
10000 Indb.), en vidtløftig spredt Samling
Lerhytter, der er Midtpunktet for
Karavanhandelen i det østlige Sudan. Her mødes de talrige
Karavaner, som fra Mellemafrika bringer
Elfenben, Rinoceroshorn, Strudsfjer, Gummi og
tidligere ogsaa Slaver, og drager mod Øst til
Khartum ell. mod Nord til Ægypten. - Rigets
Stifter er Delil ell. Dali, der levede c. 1500;
under Soliman Solon (1596-1637) indførtes den
muhammedanske Religion. Det dannede nu
længe et særligt Sultanat, der bl. a. under
Abd-er-Rhaman-er-Rashid (1799) kom i Berøring med
Napoleon. Fra Mehemed Ali’s Tid kom det
paa en mere spændt Fod med Ægypten, særlig
da Kediven paa Europas Tilskyndelse forbød
Udførslen af Slaver og saaledes stoppede en af
de vigtigste Indtægtskilder; det kom til
Fjendtligheder, og Oktbr 1874 erobredes Landet af en
ægypt. Hær. Slatin Bey (Rudolf v. Slatin)
forsvarede (1881) Landet mod Mahdisterne, men
maatte overgive sig 1883, og Landet stod nu
under Mahdiens Overhøjhed indtil Omdurmans
Fald 1898. Aaret efter anerkendte den
anglo-ægyptiske Styrelse en Slægtning af den gamle
Sultanfamilie Ali Dinar, der havde været Fange
i Omdurman hos Mahdien, som Sultan, mod at
han betalte en aarlig Tribut, og siden har
Landet haft Ro og Fred. - Før den ægyptiske
Periode var D. F. kun blevet besøgt af ganske
faa Europæere, saaledes af Englænderen
Browne i Slutn. af 18. Aarh., men derefter
lukkede Sultanen Landet for de hvide Mænd,
og det lykkedes først (1873-74) Nachtigal at
berejse det paa sin Rejse fra Vadai til
Ægypten.
C. A.

Darginske Omraade, d. s. s. Dargo.

Dargo, Kreds i det nordlige Daghestan i
Kaukasus, 1650 km2, 80000 Indb., bjergrig,
beboet af muhammedanske Lesgier, der lever af
Kvægavl. Byen D. var en Tid lang Shamyl’s
Residens, indtil den 1845 blev erobret af Fyrst
Vorontzof.
M. V.

Dargomyshskij [dargå’mi∫ski], Alexander
Sergjéjevitsch
, russ. Komponist (1813-
69), var Søn af adelige Forældre, der tog ham
med til Ruslands Hovedstad, hvor han fik
Undervisning i Klaver- og Violinspil, samt i Teori.
1831 fik D. Ansættelse i et Ministerium; men
dette hindrede ham ikke i at dyrke Musikken;
han optraadte som Pianist baade i private
Kredse og paa Koncerter, ligesom han skrev
og udgav en Række Sangkompositioner. 1835
tog han dog Afsked fra sit Embede for helt
at ofre sig for Musikken, og i de flg. Aar var
han ivrigt optaget af Studiet af Musikteori og
Klassikernes Arbejder. 1845 foretog han en
større Udenlandsrejse til Tyskland og Frankrig;
efter sin Hjemkomst levede han til sin Død i
Petrograd, fra 1867-69 som Præsident for det
»Russiske Musikselskab«. I D.’s senere Aar var
hans Hjem, hvortil han p. Gr. a. Sygdom
stadig var bundet, Samlingssted for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free