- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
824

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Darmesteter, James, fr. Orientalist, (1849- ) - Darmstadt, Hoved- og Residensstaden i det tyske Storhertugdømme Hessen, ligger ved Foden af Odenwald - Darnetal, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger i den dybe Robec-Dal - Darnis, se Dernah. - Darnley, Henry Stuart (Stewart), Lord (1545-67), Konge af Skotland (1565-67)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som overhovedet kendetegnede den
sammenlignende Mytologi, og som efterhaanden har bragt
denne saakaldte Videnskab fuldstændig i
Miskredit. 1877 blev han Lærer i Avestasproget
ved École des Hautes Études. Et for den Tid
fremragende Arbejde, som paa forsk. Punkter
brød ny Baner, var Études iraniennes, som han
udgav 1883. Senere fulgte den eng. Overs. af
Avesta i Sacred Books of the East, som han
ikke naaede at fuldende, og den store, med
en Mængde værdifulde Noter udstyrede franske
Avesta-Overs. (Le Zend-Avesta, 3 Bd, Annales
du musée Guimet
, Bd. 21, 22, 24; 1892-93).
Hans Teori om Avesta-Skrifternes relativt sene
Tilblivelse (1.-3. Aarh. e. Kr.) har ikke vundet
Tilslutning inden for Fagmænds Kredse. 1885
blev han Prof. ved College de France, og 1886
sendtes han til Orienten for at samle
Afghanernes Folkesange, hvilke han siden udgav i
Forbindelse med en Afh. om Afghanernes Sprog
og Litt. Rejsen beskrev han i Lettres sur l’Inde
(1888). Af andre Skr. om orientalske Emner maa
nævnes Le Mahdi depuis les origines de l’Islam
jusqu’à nos jours
(1885), Les Origines de la
poésie persane
(1888), Les Prophètes d’Israel
(1892). D. nærede tillige stor Interesse for
England og eng. Litt., skrev ogsaa Bøger om
Emner fra den eng. Litt. Han ægtede den eng.
Digterinde A. Mary F. Robinson og oversatte
hendes Digte paa Fransk. Senere blev han
knyttet til Revue de Paris, men døde allerede
1894. (Litt.: Journal asiatique [1894], Bd. IV,
S. 519 ff.; Journal of the Royal Asiatic Society
[Jan. 1895]; Gaston Paris, Penseurs et
poètes
[1896]).
A. C.

Darmstadt [’darm∫tat], Hoved- og
Residensstaden i det tyske Storhertugdømme Hessen,
ligger ved Foden af Odenwald, 146 m o. H.,
15 km Ø. f. Rhinen. (1910) med Garnison 87089
Indb., deraf 15378 Katolikker og 1998 Jøder. Den
bestaar af en Altstadt med snævre, krogede
Gader, og en Neustadt med brede lige
Gader, delvis beplantede med Træer, smukke
Torve og store Have- og Parkanlæg. Bl. de
offentlige Pladser maa fremhæves den
ottekantede Louise-Plads med en høj Sandstenssøjle, der
bærer Storhertug Ludvig I’s kolossale
Bronzestatue. D. hører ligesom Karlsruhe til de
ungdommelige Byer i Tyskland; den var en
ubetydelig Plads indtil Slutn. af 18. Aarh., da den
blev Hovedstad i det ved de politiske
Forskydninger opstaaede Storhertugdømme Hessen;
endnu 1816 havde den kun 15400 Indb. Dens
Karakter bestemmes derfor særlig af dens Rolle
som Residensstad, og den anseligste Bygning er
ogsaa det store Residensslot, der delvis er
opført i Middelalderen, delvis i 16. Aarh., og som
bl. a. rummer Statsarkivet og Hofbiblioteket
(over 600000 Bd). N. f. Slottet ligger
Hofteatret (opført 1871) og det ny Mus. (fuldført
1906), som indeholder store arkæologiske,
kunstindustrielle og etnogr. Samlinger, en
Kobberstiksamling, en Malerisamling og
naturvidenskabelige Samlinger. N. f. Museet og Hofteatret
strækker sig Slotshaven (Herrengarten) med
Prins Georg-Palæet. D. har 8 protestantiske og
2 kat. Kirker samt 2 Synagoger. Talrige
Statuer og Mindesmærker pryder Byen D. har en
tekn. Højskole (grundet 1868) med (1913) 90
Lærere og c. 1300 Studenter; Højskolen har
(siden 1900) Ret til at give Doktorgraden i
Ingeniørvidenskab. Desuden findes 2 Gymnasier,
et Realgymnasium, 2 Realskoler, 2 højere
Pigeskoler, en Handelsskole, en Haandværkerskole,
en Landbrugsskole og en bot. Have. Kemikeren
Justus von Liebig fødtes i D. Industrien er ikke
ubetydelig, især Fabrikationen af Kemikalier,
Chokolade, Tobak, Sæbe, Spillekort, musikalske
Instrumenter, Maskiner og Vogne; desuden er
der store Kunstgartnerier og Frøavls-Anstalter.
Handelen er meget livlig; D. har en Filial af
den tyske Rigsbank o. fl. a. Banker. D. er
Knudepunkt for fl. preussisk-hessiske
Statsbanelinier; en ny Hovedbanegaard aabnedes 1912,
og desuden findes en Øst-, en Syd- og en
Nordbanegaard. Byen er forsynet med elektriske
Sporveje, der ogsaa fører ud til den smukke,
skovrige Omegn. Den fik Stadret 1330 under
Greverne af Katzenelnbogen. 1479 kom D. under
Hessen. I den Schmalkaldiske Krig blev Byen
indtaget af de Kejserlige og Borgen ødelagt.
1567 valgte Landgrev Georg I af Hessen D. til
sin Residens. Under Storhertug Ludvig I (1790
-1830) blomstrede Byen op, og Neustadt blev
anlagt. (Litt.: Zernin og Wörner, »D.
und seine Umgebung« [Zürich 1890]).
G. Ht.

Darnetal [darnö’tal], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger i den
dybe Robec-Dal, ved Vest- og Nordbanen, 4
km Ø. f. Rouen, til hvilken den for det meste
regnes, har (1911) 7218 Indb.,
Bomuldsspinderier og Væverier. D. hed i sin Tid Danestal,
d. v. s. de Danskes Dal.
G. Ht.

Darnis, se Dernah.

Darnley [’da.əi], Henry Stuart
(Stewart), Lord (1545-67), Konge af Skotland
(1565-67), Søn af Mathew Stewart, Jarl af
Lennox, og Margaret Douglas, Datterdatter af
Henrik VII. Efter den fr. Konge Frants
II’s Død (1560) sendtes D. til Frankrig i
Haab om, at man kunde faa et
Ægteskab i Stand mellem ham og Frants’
Enke, Maria Stuart, og gjort ham til Konge
i England og Skotland ved Dronning
Elisabeth’s Død.

Foreløbig blev der dog
intet af disse Ægteskabsplaner, da D. kun
var en Dreng, og Maria Stuart nærede Ønsker
om Ægteskab med Don Carlos af Spanien. En
Tid blev baade D. og Moderen holdt i
Fangenskab i England af Elisabeth, men løslodes og
kom til Skotland 1565. Her kom dette rent
politiske Ægteskab i Stand mellem D. og Maria

illustration placeholder
H. S. Darnley.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0894.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free