Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Darre-Jenssen, Hans Jørgen, norsk Ingeniør, (1864- ) - Darre-Pynt, den vestligste Pynt af Fæmø (Smaalands-Farvandet) - d'Arrest, se Arrest. - Darro, Biflod til Guadalquivir's Biflod Jenil i Spanien, udmunder ved Granada - Dar Runga, Landskab i det østlige Sudan, S. f. Wadaï - d'Arsonvalisation er opkaldt, efter den fr. Læge d'Arsonval og gaar ud paa Benyttelse af højfrekvente Strømme i Medicinen - Darss, en lang smal Halvø paa Pommerns Kyst, Ø. f. Stralsund, adskiller Saaler Bodde fra Østersøen - Darsserort, Nordspidsen af Halvøen Darss (Pommern) - Dart, lille Flod i det sydlige England, Devonshire, udmunder ved Dartmouth i Kanalen. - Dartford, By i det sydøstlige England, Grevskab Kent, 24 km Ø. f. London - Dartmoor Forest, et Granitplateau i Devonshire i det sydvestlige England - Dartmouth, By i det sydvestlige England, Devonshire, 40 km Ø. f. Plymouth - Dartmouth, - 1) By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger. 80 km SSØ. f. Boston ved Buzzard Bai - 2) By i Dominion of Canada, Prov. Nova Scotia, ligger ved Halifax-Kysten lige over for Halifax - Darton, By i det nordlige England, Yorkshire, ved Barnsley - Daru, Napoleon, Greve, fr. Politiker, (1807-1890) - Daru, Pierre Antoine Noël Bruno, Greve af, fr. Statsmand og Skribent, (1767-1829)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Darre-Pynt, den vestligste Pynt af Fæmø
(Smaalands-Farvandet). Darrehøj-Flak
skyder sig i vestlig Retning 3 Sm. ud fra D.-P.
d’Arrest [d-a’ræ], se Arrest.
Darro [’ðar.å], Biflod til Guadalquivir’s
Biflod Jenil i Spanien, udmunder ved Granada.
Den har Bet. for Granada, som den forsyner
med Drikkevand.
H. P. S.
Dar Runga, Landskab i det østlige Sudan,
S. f. Wadaï, fra hvilket det adskilles ved store,
i Regntiden ufremkommelige Sumpstrækninger.
Det vandes af Aukadeppe, en Biflod til Schari.
Befolkningen er ægte Negre, hvis vigtigste
Næringsvej er Elefantjagt. Det udgør nu en Del af
Fransk Kongo.
C. A.
d’Arsonvalisation [’d-arsåŋvalisa’sjo’n] er
opkaldt efter den fr. Læge d’Arsonval og gaar
ud paa Benyttelse af højfrekvente Strømme
(Tesla-Strømme) i Medicinen. Disse
Vekselstrømme kan ledes gennem den levende
Organisme uden at have den Virkning paa
Muskler og Nerver, som ellers optræder ved
elektrisk Paavirkning. De anvendes ved
Hudsygdomme, Hjerte- og Karlidelser samt
Stofskiftesygdomme. Behandlingens Værdi er meget
omtvistet.
H. I. B.
Darss, en lang smal Halvø paa Pommerns
Kyst, Ø. f. Stralsund, adskiller Saaler Bodde
fra Østersøen; ved det smalle, nu delvis
opfyldte Stræde Prerowstrom skilles den fra Øen
Zingst. Det nordligste Punkt, Darsserort, bærer
et Fyrtaarn.
G. Ht.
Darsserort [’darsərårt], Nordspidsen af
Halvøen Darss (Pommern). Det er en flad Sandtange,
som er omgivet af et stort Sandflak, D. Rev,
der har størst Udstrækning i østnordøstlig
Retning. Ved D. er et Fyrtaarn, Signal-, Telegraf-
og Redningsstation m. m.
G. F. H.
Dart [’da.ət], lille Flod i det sydlige
England, Devonshire, udmunder ved Dartmouth i
Kanalen.
G. Ht.
Dartford [’da.ətfəd], By i det sydøstlige
England, Grevskab Kent, 24 km Ø. f. London ved
South-Eastern & Chatham Jernbanen og ved
Themsens Biflod Darent. (1911) 23609 Indb.
Den har fl. Fabrikanlæg, særlig Papir- og
Krudtmøller, Jernværker og Cementfabrikker.
1377 udbrød her Wat Tyler’s Opstand. Uden
for D. ligger en Sindssygeanstalt, tilhørende
Grevskabet London.
G. Ht.
Dartmoor [’da.ətmåə] Forest, et
Granitplateau i Devonshire i det sydvestlige
England, er 500 km2 stort, gennemsnitlig 500 m
højt (Yeer Tor 633 m) og danner Kernen i den
inderste Del af Halvøen Cornwall. Store Dele
af D. dækkes af Moser og Heder; af de tidligere
store Skove er kun nogle Egekrat levnede.
Siden Beg. af 14. Aarh. har D. tilhørt
Hertugdømmet Cornwall.
G. Ht.
Dartmouth [’da.ətməþ], By i det sydvestlige
England, Devonshire, 40 km Ø. f. Plymouth,
ligger smukt nær ved Mundingen af Floden
Dart, som her danner en lille, næsten lukket
Bugt. (1911) 7005 Indb. En træbeplantet Kaj
strækker sig langs Flodbredden. D. er et yndet
Centrum for Lystsejladsen og har nogen Bet.
som Kulstation for Dampskibe. I Middelalderen
var D. en betydelig Handelsstad; herfra
begyndte Richard Løvehjerte sit Korstog 1190.
1350-1832 sendte D. to og indtil 1868 et
Medlem til Parlamentet.
G. Ht.
Dartmouth [’da.ətməþ], 1) By i U. S. A.,
Stat Massachusetts, ligger. 80 km SSØ. f.
Boston ved Buzzard Bai. (1910) 4378 Indb. - 2)
By i Dominion of Canada, Prov. Nova Scotia,
ligger ved Halifax-Kysten lige over for
Halifax. (1901) 4800 Indb. D. har en
Sindssygeanstalt.
H. P. S.
Darton [’da.ətən], By i det nordlige England,
Yorkshire, ved Barnsley med (1911) 9348 Indb.
Daru [da’ry], Napoléon, Greve, fr.
Politiker, f. 11. Juni 1807, d. 20. Febr 1890, Søn
af nedenn. P. A. N. D., udmærkede sig 1830
som Artilleriløjtnant ved Algiers Indtagelse,
men tog 1836 Afsked som Kaptajn. Han sad 1833
-48 i Pairskamret og tog livlig Del i dets
Forhandlinger, især om Jernbanespørgsmaal. Jan.
1849 valgtes han til den grundlovgivende og
Maj s. A. til den lovgivende Nationalforsamling;
han hørte til de saakaldte »Borggrever«, der
1850 fik Valgretten indskrænket, og var 1850-51
en af Næstformændene. Som saadan gjorde han
Indsigelse imod Statskuppet 2. Decbr 1851 og
blev en kort Tid holdt i Fængsel. 1869 valgtes
D. som Oppositionsmand til den lovgivende
Forsamling, sluttede sig til Mellempartiet (de
»116«) og blev 2. Jan. 1870 optaget i É. Ollivier’s
Ministerium som Udenrigsminister. Han søgte at
standse Pavehoffets Bestræbelser for
Ufejlbarlighedsdogmet og ønskede Englands Mægling
for at opnaa Aftale mellem Frankrig og
Preussen om gensidig Afvæbning, men tog sin Afsked
13. Apr. af Misnøje med Planen om en ny
Folkeafstemning. Efter Krigens Udbrud fik han Sæde
i Forsvarsudvalget indtil Kejserdømmets Fald.
Febr 1871 valgtes D. til Nationalforsamlingen
og var en af Førerne for højre Centrum; han
blev Formand for det Udvalg, som skulde
undersøge Revolutionen 4. Septbr 1870 og
Kommunens Oprør Marts 1871, og han viste i denne
Stilling stor Uvillie mod Republikanerne. Han
medvirkede ogsaa 1873 til Thiers’ Fald og
arbejdede for Kongedømmets Oprettelse samt
stemte 1875 imod den ny Forfatning. 1876
valgtes han til Senator, understøttede
Reaktionsforsøget 1877 og blev derfor 1879 vraget ved
Senatorvalgene.
E. E.
Daru [da’ry], Pierre Antoine Noël
Bruno, Greve af, fr. Statsmand og Skribent,
f. 12. Jan. 1767, d. 5. Septbr 1829, blev Soldat
og var ved Revolutionens Udbrud
Krigskommissær. I Rædselstiden blev han fængslet som
mistænkt, men kom paa fri Fod efter
Robespierre’s Fald og blev 1795 Divisionschef i
Krigsministeriet. 1799 tjente han under Masséna, som
gjorde ham til Generalintendant ved Armeen i
Schweiz. I Napoleonstiden blev D. stærkt
benyttet, mest ved Armeernes Organisation og
Forsyning; han deltog i Afslutning af Freden
i Pressburg 1805 og i Tilsit 1807 og
administrerede med stor Dygtighed, men ogsaa med
Strenghed, forsk. af Franskmændene besatte
preuss. og østerr. Landsdele. 1811 gjorde
Napoleon ham til Statssekretær. D. var en af
Kejserens redeligste og mest hengivne Tjenere;
han kunde udtale sig modig mod sin Herres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
