Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daru, Pierre Antoine Noël Bruno, Greve af, fr. Statsmand og Skribent, (1767-1829) - Daruvar, By og Badested i det sydvestlige Ungarn, Slavonien, Komitatet Pozega - Darvas, Landskab i det østlige Buchara mellem Peter den Store-Kæden og Amu Darja - Darwen, Fabrikby i det nordvestlige England, Lancashire, 30 km NV. f. Manchester - Darwin, Charles Robert, eng. Naturforsker, (1809-1882)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vidtflyvende Planer, hvad Napoleon, der kendte
D.’s Troskab og Dygtighed, aldrig tog ham
ilde op. Paa Felttoget i Rusland var D.
Generalintendant og virkede trolig som saadan,
saa længe det lod sig gøre; efter Hjemkomsten
til Frankrig traadte han ind i Ministeriet 1813.
Under de Allieredes Indfald i Frankrig vilde
Blücher sekvestrere alle D.’s Godser og
Ejendomme som Hævn for dennes Administration af
preuss. Landsdele, hvad dog Kejser Alexander
ikke vilde tillade. Som trofast Tilhænger af
Napoleon blev D. efter Waterloo forvist til
Bourges; faa Aar efter kaldte dog Ludvig XVIII
ham tilbage og gjorde ham til Pair 1819. Han
var en fremragende Skribent og Medlem af
Akademiet. Hans Hovedværk er Histoire de la
Rép. de Venise (7 Bd, 1819; 4. Opl., 9 Bd, 1853);
baade dette og hans Histoire de Bretagne (3
Bd, 1826) er dygtige og grundige Værker.
Fortiden adskilligt andet leverede D., der sad inde
med en ikke ganske ringe poetisk Aare, en
meget god metrisk Overs. af Horats (1798 og
senere).
(F. J. M.). P. L. M.
Daruvár [’dåruva.r], By og Badested i det
sydvestlige Ungarn, Slavonien, Komitatet
Pozega, med 5 Kilder (40-47°) og Dyndbade, kendt
allerede paa Romertiden (Thermæ Jasornensis).
C. 1800 Indb.
G. Ht.
Darvas, Landskab i det østlige Buchara
mellem Peter den Store-Kæden og Amu Darja,
beboet af agerdyrkende Tadshiker og nomadiske
Kara-Kirgiser, kom 1877 under Buchara.
Hovedstad er Vändsh.
M. V.
Darwen [’da.əwin], Fabrikby i det
nordvestlige England, Lancashire, 30 km NV. f.
Manchester, ved Lancashire og Yorkshire
Jernbanen. (1911) 40332 Indb. D. er et Centrum for
Bomuldsindustrien og har desuden Jernværker,
Papirfabrikker og Lervarefabrikker. I Omegnen
findes Kulgruber og Stenbrud.
G. Ht.
Darwin [’da.əwin], Charles Robert,
eng. Naturforsker, Søn af Lægen R. W. D. og
Sønnesøn af nedenn. Erasmus D., f. i
Shrewsbury 12. Febr. 1809, d. i Down
ved Beckenham i Kent 19. Apr. 1882.
Tidlig naturhistorisk interesseret
samlede han som Dreng Mineraler og
Biller, Segl og Frimærker. I
Skolen viste han ingen særlig Begavelse
og havde navnlig ringe Udbytte af den
klassiske Undervisning;
mere udbytterige for hans Aandsudvikling blev
kem. Eksperimenter, som han anstillede sammen
med sin Broder i et selvlavet Laboratorium i
et Haveskur. Fra 1825 studerede han Medicin i
Edinburgh, men Studiet interesserede ham
ikke. Operationer og Dissektion gjorde et
uovervindelig pinligt Indtryk paa ham, hvorfor han
opgav disse Studier efter 3 Aars Forløb. I
Mellemtiden havde han stiftet Bekendtskab med
naturhistorisk interesserede yngre Mænd og
allerede 17 Aar gl offentliggjort en lille
Iagttagelse over Mosdyr-Larver. I disse Aar var
han, der var af velhavende Familie, ivrig
Turist og Jæger, og syntes lidet egnet til et
sammenhængende Studium. Paa Faderens
Foranledning kom han 1828 til Cambridge for at
studere Teologi. Han gennemførte de første
Trin af Studiet og tog en Eksamen, men
bibeholdt sine sportlige og naturhistoriske
Interesser, red og skød, samlede Insekter og
botaniserede. Han kom i venskabelig Forbindelse
med Botanikeren Henslow, der indførte ham
i videnskabelige Kredse. Geologen Sedgwick
indgav ham Interesse for Geologien, til hvis
Studium England jo byder særlig gode
Betingelser. Og ved Læsning af Humboldt’s
Skildringer af Tropernes Natur øgedes hans Rejselyst.
Et afgørende Vendepunkt i hans Liv indtraf,
da han 1831 gennem Henslow fik Opfordring til
- paa egen Regning - at deltage i
Opmaalingsskibet »Beagle«’s Togt til Sydamerika og videre
Jorden rundt. I den snævre Plads paa den lille
10 Kanoners Brig, der førtes af Kaptajn
Fitz-Roy, lærte han at økonomisere med Tid og Rum;
og Fraværelsen af Adspredelser gav ham Ro til
samlede Overvejelser.
Ved lange Ophold i Land under den 5aarige
Rejse var der rig Lejlighed til Iagttagelser.
Han nedskrev utallige Iagttagelser samt
Optegnelser om de Genstande, han Tid efter anden
sendte hjem. Disse Optegnelser havde dog af
og til tvivlsomt Værd; Huxley fandt kun lidet
i de zool. Notitser. Ganske anderledes var det
med de geol.; hans Optegnelser om de
Mineraler, han sendte, var udmærkede. Hans
forøgede Kærlighed til Geologien skyldes
Charles Lyell’s berømte Principles of Geology,
hvoraf 1. Bd netop var udkommet; 2. Bd naaede
ham paa Rejsen. Lyell’s Indflydelse paa D.’s
Tankesæt har været overordentlig stor; ved de
talrige Angivelser om Variation, om Bastarder
o. a. m., som findes i 2. Bd af Lyell’s Bog,
vaktes D.’s Interesse for Arts-Problemet. Da
han kom hjem fra Rejsen, hengav han sig i en
Række Aar væsentlig til. Bearbejdelsen af sine
Samlinger og Optegnelser. Selve Rejsen har D.
skildret i Journal of researches . . . (1846); en
dansk, lidt beskaaret, Overs. af E. Chr. Hansen
og Alfr. Jørgensen udkom 1876.
Det er som den, der førte
Udviklingstanken paa biologisk Omraade til
afgørende Gennembrud, at D. har opnaaet
Verdensberømmelse. Hans Hovedværk er The
Origin of Species by Means of Natural Selection,
1859 (overs. paa Dansk af J. P. Jacobsen,
»Om Arternes Oprindelse ved Kvalitetsvalg«,
Kbhvn 1872); og hertil slutter sig nøje det 1868
udkomne 2 Bd’s Værk The Variation of
Animals and Plants under Domestication. Senere
kom The Descent of Man and Selection in
Relation to Sex (1871) (paa Dansk ved J. P.
Jacobsen, »Menneskets Afstamning og
 |
| C. R. Darwin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
