- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
831

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dasent, Georg Webbe, Sir, eng. Videnskabsmand og Forf. (1820-96) - Dash, Grevinde, Pseudonym for Gabrielle Anne Gisterne de Courtiras, Vicomtesse af Saint-Mars, fransk Forfatterinde (1804-72) - Dasio, Maximilian, tysk Maler, Grafiker og Medaillør, (1865- ) - Daskeklud kaldtes under Frederik III en Slags Halstørklæder, hvis Flige hang ned over Brystet. - Dasra og Nasatya, se Açvin. - Dass, Benjamin, norsk Skolemand, (1706-1775) - Dass, Petter, norsk Præst og Digter, (1647-1708)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oversættelsen af Njálssaga: The Story of burnt
Nial
i 2 Bd, ledsaget af en indholdsrig
Indledning (Oversigt over Islands Historie og
islandske Tilstande i Oldtiden m. m. vedrørende
Sagaen som saadan) samt Afbildninger, Kort
og et Appendiks om Vikingerne og en værdifuld
Redegørelse for Oldtidens Pengeberegning. 1866
udkom hans Oversættelse af Gisle Súrsson’s
Saga (Gisli, the outlaw). I de samme Aar var
han meget virksom for Udarbejdelsen og
Udgivelsen af Cleasby’s isl.-engelske Ordbog, og da
han ikke selv ønskede at paatage sig dette
Arbejde, udvirkede han, at G. Vigfússon blev
engageret dertil. Selv skrev han en Fortale
til Værket. Desuden har D. overs. Asbjörnsen’s
»Norske Folkeeventyr« (1859). Endelig har han
skrevet fl. temmelig bindstærke Romaner, der
har vundet Bifald, deriblandt en, hvortil Emnet
er hentet fra Jomsvikingasaga og
Knytlingasaga (The Vikings of the Baltic). D. var i en
Række af Aar knyttet til Times som litterær
Medredaktør. 1876 blev han gjort til Ridder
(Baronet). D.’s Virksomhed har i det hele haft
en stor Bet. for Studiet af oldnordisk Sprog og
Litt. i England, uagtet der ikke foreligger noget
større originalt Arbejde fra hans Haand.
F. J.

Dash [da∫ eller daz], Grevinde,
Pseudonym for Gabrielle Anne Cisterne de
Courtiras
, Vicomtesse af Saint-Mars, fransk
Forfatterinde (1804-72), giftede sig meget
tidlig og udfoldede, efter at have mistet sin
Formue, en frugtbar Romanproduktion, hvortil hun
søgte Stof i de højere, baade fornemme og
indbildt fornemme Selskabskredse, hvis galante
Elskovsforhold, Intriger og Forvildelser hun
skildrede med en mandhaftig, men ganske klædelig
Frejdighed. Af hendes talrige Romaner kan
nævnes: Le jeu de la reine (1839), La marquise
de Parabère
(1842), Les bals masqués (1842),
La princesse Palatine (1842), Le château Pinon
(1843), Mme la princesse de Conti (1846), Les
amours de Bussy-Rabutin
(1850), La pomme
d’Éve
(1853), La belle aux yeux d’or (1860), Les
galanteries de la cour de Louis XV
(1861), Le
nain du diable
(1862), Les dernières amours de
Mme Dubarry
(1864), Les soupers de la Régence
(1865), La Bohême du 17. siècle (1867),
Comment tombent les femmes (1867), Les aventures
d’une jeune mariée
(1870) o. s. v. Hendes
Livserindringer Mémoires des autres udgaves 1896
-97 i 6 Bd.
S. Ms.

Dasio, Maximilian, tysk Maler, Grafiker
og Medaillør, f. 28. Febr 1865 i München. Elev
af Diez, har han udført en Del, især religiøse,
Malerier; under Indflydelse fra Klinger o. a.
har han udfoldet en rig Virksomhed som
Raderer og Litograf (adskillige Raderings-Suiter:
Persefone-, Tempi-, Musen- o. a. Cyklus’er), men
særligt Ry har han vundet ved sin
Medaillørkunst, der slutter sig til gammeltyske og
italienske Forbilleder. I Modelering blev Floszmann
hans Lærer. Ved sin Fantasirigdom og sikre
tekniske Forstaaelse er han blevet en af
Fornyerne af tysk Medaillørkunst.
A. Hk.

Daskeklud kaldtes under Frederik III en
Slags Halstørklæder, hvis Flige hang ned over
Brystet.
R. H.

Dasra og Nasatya, se Açvin.

Dass, Benjamin, norsk Skolemand,
nedennævntes Brodersøns Søn, f. paa Skar i Herø
paa Helgeland 15. Aug. 1706, d. i Kbhvn 5. Maj
1775. Han blev Student 1726, studerede klassisk
Filologi, Teologi og Filosofi og blev 1734
Rektor ved Trondhjems Skole. Med stor Iver og
Nidkærhed tog den 29-aarige Mand sig af denne
Skole, der var kommet helt i Vanrøgt, rensede
den for en hel Del umulige Disciple og bragte
den i det hele til en Højde, som næppe nogen
anden af Samtidens Skoler naaede. D. var
imidlertid ikke blot den strenge Skolemand, men
for mange af sine Disciple tillige en faderlig
Ven, der med opofrende Hjælpsomhed fulgte
dem ogsaa senere hen. Den dygtige Mands
Virksomhed hemmedes imidlertid i ikke ringe
Grad ved arrogante Indgreb fra hans
Overordnedes Side, hvilket bevirkede, at han 1751
afstod Rektoratet til sin kæreste Discipel,
Gerhard Schöning. (Litt.: A. E. Erichsen,
»Rektor B. D.« [Særtryk af »Vor Ungdom«,
Kjøbenhavn 1894]).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Dass, Petter, norsk Præst og Digter, f.
1647 i Alstadhaug Præstegæld i Nordlandene,
d. 1708. Hans Fader var en indvandret Skotte;
Navnet kommer fra det skotske Dundass. D.
blev Student ved Kbhvn’s Univ. 1665,
var en Tid Huslærer i Nordland, blev
senere Præst og maatte kæmpe med
trange Kaar, indtil han 1689 blev
Sognepræst til Alstadhaug, et stort,
vellønnet Kald, men yderst anstrengende, da
Arbejdet forlangte lange vejrhaarde Rejser.
D. sparede sig ikke, og han blev ved sin djærve,
uforfærdede Personlighed som ved sin Digtning
den nordlandske Almues Helt. Midt i det lærde
Tidsrums kunstfærdige og støvede Litt. staar
hans friske og folkelige Digtning, stærkt farvet
af Folkevisens Udtryksmaade, som et Særsyn.
Bedst kendt er »Nordlands Trompet«, en
poetisk-realistisk Beskrivelse af Tromsø Amt og af
Befolkningens Liv der, isprængt personlige
Udbrud, som fortalte om D.’s egen jævne og
friske Uforfærdethed. Ogsaa i topografisk
Henseende er »Nordlands Trompet« af Interesse.
Hans Katekismussange (»Dr. Morten Luthers
lille Katekismus, forfattet i bekvemme Sange
under føjelige Melodier«) blev ogsaa
overordentlig udbredt og sunget af Ungdommen gennem
lange Tider. D. udgav desuden fl. Bøger med
bibelske Fortællinger paa Vers. Af hans mange
Viser og Sange er især »Dalevisen«, som skarpt
og muntert revser forskellige af Almuens
Unoder, blevet meget udbredt. Ved Alstadhaug

illustration placeholder
P. Dass.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0901.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free