- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
837

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Alphonse, fr. Forf., (1840-1897) - 2) Ernest, (1837- ) - 3) Julia, f. Allard, (1847- ) - Daudputras, »David's Sønner«, afghansk Stamme, forlod c. 1100 Afghanistan - Daue, Hans Heinrich Nicolaj Johannes, dansk Officer, (1824-1891) - Daug, Hermann Theodor, svensk Matematiker (1828-88) - Daugaard, Christine Margaretha, dansk Forfatterinde, (1831- ) - Daugaard, Jacob Brøgger, dansk Biskop, (1796-1867) - Daugaard Landbrugsskole, 15 km N. f. Vejle, oprettedes 1867

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oversat Fromont jeune og Risler aîné (1876) og »Det
lille Pus« (1879), Anders W. Holm samme
Bog (1909) og P. V. Grove Numa Roumestan
(1881). Ogsaa paa Norsk er fl. af D.’s Værker
oversatte. (Litt.: Léon A. Daudet, A. D.
[1898]; B. Diederich, »A. D., sein Leben
und seine Werke« [Berlin 1900]).

2) Ernest, foreg.’s Broder, f. i Nîmes 31.
Maj 1837, kom sammen med Broderen til Paris,
blev Sekretær i Grev de Morny’s Kabinet og
traadte siden i Senatets Tjeneste som Sekretær
og Kontorchef. Som ivrig Royalist skrev han
politiske Artikler i en Mængde Blade og
Tidsskrifter og belønnedes efter Reaktionens Sejr
1873 med Direktørposten ved Journal officiel;
1876 blev han Direktør for Petit Moniteur. Bl.
hans politiske Brochurer og betydelige hist.
Værker kan nævnes: La France et les
Bonaparte
(1871), La vérité sur l’essai de
restauration monarchique
(1873), La terreur blanche
(1876), Souvenirs de la présidence du maréchal
de Mac-Mahon
(1880), Histoire des
conspirations royalistes du midi sous la revolution
(1881),
Histoire de la restauration (1882), Histoire de
l’emigration I-III
(1886-89), Les coulisses de
la société parisienne
(1893), Le duc d’Aumale
(1897). D. har desuden forfattet en Mængde
Noveller og Romaner, hvoraf kan nævnes:
Thérèse (1859), La Vénus de Gordes (1866, med Ad.
Belot), Fleur de péché (1872), Marthe (1876),
Zarah Marsy (1878), Dolorès (1879), Le
lendemain du péché
(1881), La Carmélite (1883),
Gisèle Rubens (1887), La Vénitienne (1894), Don
Rafaël
(1895), Cæur blessé (1900), Poste restante
(1902), Fléau qui passe (1906), Le mauvais arbre
sera coupé
(1909) o. fl. I Mon frère et moi (1882)
har han givet værdifulde Bidrag til sin og
Broderens Biografi.

3) Julia, f. Allard, A. D.’s Hustru, f.
1847 i Paris, har skrevet litterære Revuer i
Journal officiel under Mærket Karl Sten, har
samlet en Del Artikler under Titlen:
Impressions de nature et d’art (1879) og tillige udg.
den nydelig skrevne Selvbekendelse L’enfance
d’une Parisienne
(1883), fremdeles Fragments
d’un livre inédit
(1885), Enfants et mère (1889),
Journées de femme (1898); Miroirs et mirages
(1905), Au bord des terrasses (1906, Digte) o. a.
Sønnen Léon D., f. 1868, er ligeledes
Romanforfatter og tillige politisk Skribent.
S. Ms.

Daudputras, »David’s Sønner«, afghansk
Stamme, forlod c. 1100 Afghanistan og
grundede paa venstre Bred af Indus og dens Tilløb
Gharra Riget Bahawalpur, i hvilket de endnu
danner den herskende Klasse, om end stærkt
blandede med de opr. Beboere.
M. V.

Daue, Hans Heinrich Nicolaj
Johannes
, dansk Officer, f. 15. Jan. 1824 i
Rendsborg, død paa Frederiksberg 28. Decbr
1891. Han blev Officer 1843, gjorde i Krigen
1848-50 Tjeneste ved Artilleriet, blev
Premierløjtnant ved Fodfolket 1848, Kaptajn 1858. Som
Kompagnichef ved 20. Regiment deltog han i
Krigen 1864 og toges 8. Marts under
Omstændigheder, hvorover han ikke var Herre, med
sit Kompagni til Fange ved Snoghøj og fik 1872
sin Afsked fra Krigstjenesten. I 1850’erne tog
han under Mærket »En ældre Militær i
Tjenesten« levende Del i den offentlige Debat om
Landets Forsvar, anbefalede stærkt Kbhvn’s
Befæstning og bekæmpede Danevirkestillingens
Anlæg. Senere optraadte D. dels anonymt, dels
under Navn som militær-politisk Forf.
(»Danmark i Nutidens Strøm« [1871], »Enten-eller«
[1872], »Om Nødvendigheden af parlamentarisk
Regering« [1873], samt 5 andre Pjecer 1875-88)
og gjorde heri et selvstændigt Syn paa danske
Forhold gældende.
P. Nw.

Daug [da^ug], Hermann Theodor, svensk
Matematiker (1828-88), studerede ved Upsala
Univ. og var fra 1856 knyttet til dette som
Lærer i Matematik, fra 1867 som ord. Prof. Han
var Medlem af Kgl. Vetenskapssocieteten i
Upsala, af Kgl. Vetenskapsakademien samt af
Vetenskaps- og vitterhetssamhället i Göteborg,
og hans Afh., der overvejende behandler
geometriske Emner, findes væsentlig i de nævnte
Selskabers Skr og Oversigter samt i »Tidskrift
för mat. och fys.«.
Chr. C.

Daugaard, Christine Margaretha,
dansk Forfatterinde, nedenn.’s Datter, f. 30. Jan.
1831 i Thorstrup ved Varde. Tilhørende en
begavet og litterært dannet Slægt optraadte hun i
1850-60’erne, delvis under Pseudonymet »Erica«,
med adskillige aandelige og fædrelandshistoriske
Digte (bl. a. »Lyngblomster« [1856], »Historiske
Digte« [1861], »Aandelige Digte« [1865]). Hun
udgav ogsaa 1884 en forkortet Overs. af
Tasso’s »Befriede Jerusalem«.
V. V.

Daugaard, Jacob Brøgger, dansk
Biskop, f. 17. Septbr 1796 i Randers, d. 5. Jan.
1867 i Ribe. Han dimitteredes 1816, blev teol.
Kandidat 1821 og Adjunkt i Sorø 1822.
Paavirket af L. Engelstoft, hvis Hus havde været
ham et Hjem, gav han sig flittig af med hist.
Læsning, og da Videnskabernes Selskab 1823
udsatte sin Guldmedaille for en dansk
Klosterhistorie, besvarede D. Prisopgaven og vandt
Medaillen; 1830 udgav han sit Arbejde, noget
ændret, under Titlen: »Om de danske Klostre i
Middelalderen«, et for den Tid fortjenstfuldt
Arbejde, der med Skønsomhed benytter det da
tilgængelige trykte Kildemateriale, men nu helt
forældet. 1827 blev D. Sognepræst i Thorstrup
og Horne ved Varde, 1845 Stiftsprovst i Ribe,
1850 Biskop smst. D. var en ualmindelig
harmonisk Personlighed, der forenede Alvor med
elskværdigt Lune, Overlegenhed med sund
Jævnhed, og baade som Lærer, Præst og Biskop
var han meget afholdt.
H. O.

Daugaard Landbrugsskole, 15 km N. f.
Vejle, oprettedes 1867 som en Fortsættelse af
Agerdyrkningsinstituttet paa Skaarupgaard.
Forstander var J. B. Krarup. Undervisningen
var beregnet paa 1 1/2-2 Aar; om Sommeren
tog Eleverne Del i Markarbejdet - der hørte
82 ha gode Jorder til Skolen -, om Vinteren
modtog de den teoretiske Undervisning. Skolen
bestod i 6 Aar, den bestyredes med Dygtighed,
og 56 Elever underkastede sig dens Eksamen.
Den nedlagdes »i Erkendelse af, at en
Omordning af Undervisningsplanen var nødvendig for
i Længden at kunne hævde Skolens Stilling
over for Landbohøjskolen og de nyere,
udelukkende paa teoretisk Undervisning beregnede
Landboskoler«.
H. H-l.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0907.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free