Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daugbjerg, se Davbjerg. - Daulatabad (ind. Deogiri), By i den britisk-indiske Vasalstat Haidarabad - Dauletshâh, Ibn-Ala-ed-daula Bakhtishâh, fra Samarkand, Forf. til et berømt persisk litterærhistorisk Værk - Daulis, gl Stad i det gr. Landskab Fokis, ved Vejen, der førte fra Orchomenos og Chaironeia til Delfoi - Daullé, Jean, fr. Kobberstikker,(1703-1763) - Daumas, Melchior Joseph Eugène, fr. General (1803-71) - Daumesnil, Yrieix Pierre, fr. Militær (1776-1832) - Daumet, Pierre Gérôme Honoré, fr. Arkitekt, (1826-1911) - Daumier, Honoré, fr. Karikaturtegner og Maler, (1810-1879)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Daugbjerg, se Davbjerg.
Daulatabad [da^u£ətə’bäd] (ind. Deogiri),
By i den britisk-indiske Vasalstat Haidarabad,
berømt p. Gr. a. sit mærkelige Fort, der er
bygget paa en 80 m høj Granitklippe. Om
denne Klippe rejste der sig tidlig en stor By, der
blomstrede som Hovedstad i et mægtigt
Hindurige. Senere faldt den i Muhammedanernes
Hænder, og 1325 gjorde Muhammed Tuglak den
til sin Hovedstad. Efter at den i nyere Tid var
kommet ind under Haidarabad, er den
efterhaanden sunket ned til en ganske ubetydelig
By.
M. V.
Dauletshâh [-’∫a.h], Ibn-Ala-ed-daula
Bakhtishâh, fra Samarkand, Forf. til et
berømt persisk litterærhistorisk Værk
»Tezkiret-esh-shuarâ« (d. e. »Digterbiografi«).
Dette Værk er ikke en kritisk
Litteraturhistorie i moderne europæisk Forstand, men,
som Titlen antyder, en Samling Biografier (med
Tekstprøver) af de kendteste pers. Digtere samt
af enkelte arab. Digtere, der er behandlede i
Indledningen. Skønt det er forfattet saa sent
som 1487, er det dog næst efter Aufi’s
»Lubâb-el-albâb« den ældste eksisterende systematiske
Behandling af de pers. Digteres Liv og Værker
og har derfor, til Trods for nogen Unøjagtighed,
sin store Bet. D.’s Bog ligger til Grund for
Hammer-Purgstall’s »Geschichte der schönen
Redekünste Persiens« (Wien 1818). En kritisk
Udg. er besørget af E. G. Browne, The
Tadhkiratu-sh-shuará [Memoirs of the Poets] of
Dawlatsháh [London og Leiden 1901] [Persian
Historical Texts, Bd. I).
A. C.
Daulis, gl Stad i det gr. Landskab Fokis,
ved Vejen, der førte fra Orchomenos og
Chaironeia til Delfoi. Efter Sagnet havde Thrakerne
og deres Konge Tereus, der spillede en
Hovedrolle i Fortællingen om Prokne og Filomele,
boet her. Den velbefæstede By, af hvis Mure
betydelige Rester endnu findes ovenfor
Landsbyen Davlia, blev erobret og ødelagt af
Perserne 480 f. Kr., af Filip af Makedonien 346
f. Kr., men atter genopbygget.
C. B.
Daullé [do’le], Jean, fr. Kobberstikker, f.
i Abbeville 1703, d. i Paris 1763. Han
uddannedes i Paris af Rob. Hecquet, gjorde sin Lykke
1735 med det dygtige Portrætstik efter P.
Mignard (Mignard’s Datter), blev 1742 Medlem af
Kunstakademiet paa et Stik efter Rigaud’s
Selvportræt, stak mange Billeder efter Rigaud og
var overhovedet en ferm Portrætstikker.
Endvidere udførte D. en Mængde ofte ret
flygtigrutineret behandlede og lidet betydende
Arbejder efter de store Mestre, de bedste efter
Rubens (»Quos ego« etc.) m. v.; en Del efter
Boucher. Kobberstiksamlingen i Kbhvn har af D.
c. 90 Blade. (Litt.: E. Delignières,
Catalogue raisonné de l’æuvre de J. D. [Abbeville
1873]).
A. Hk.
Daumas [do’ma], Melchior Joseph
Eugène, fr. General (1803-71). Efter 1827 at
være blevet Officer kom han 1835 til Algier,
hvortil han senere forblev knyttet. Han deltog i
Felttogene mod Mascara og Tlemcen, men
kastede sig senere særlig over Studiet af
Arabernes Levevis og Sprog. Han blev derfor 1837 fr.
Konsul i Mascara, hvorefter han blev Direktør
for de arab. Anliggender for Prov. Oran,
derpaa for hele Algier og blev endelig 1850 ansat
i samme Egenskab i Krigsministeriet. 1858-59
Præsident for det fr. geogr. Selskab. Af hans
Skr kan nævnes: Exposition de l’état actuel
de l’Algérie, du gouvernement et de la
législation, qui la régit (anonymt 1844), Mæurs et
coutumes de l’Algérie (1864), Les cheveaux du
Sahara et les mæurs du désert (med en
Kommentar af Abd-el-Kader, 1854), La Kabylie
(1857).
C. A.
Daumesnil [dome’nil], Yrieix Pierre,
fr. Militær (1776-1832), deltog i Ekspeditionen
til Ægypten og blev Eskadronchef. Ved Wagram
mistede han sit ene Ben. Udnævnt til
Brigadegeneral og Guvernør i Vincennes forsvarede
han dette Slot med stor Dygtighed mod de
Allierede 1814. Han afslog at svigte Napoleon, blev
afskediget under Restaurationen, men blev
efter Julirevolutionen 1830 atter Guvernør i
Vincennes. 1831 Generalløjtnant. En Statue er rejst
over D. i Vincennes.
Daumet [do’mæ], Pierre Gérôme
Honoré, fr. Arkitekt, f. i Paris 3. Oktbr 1826, d.
smst. 12. Decbr 1911. Efter fuldendt
Uddannelse foretog han en Studierejse i Makedonien
og udgav herom et Tavleværk (1864).
Hjemvendt til Paris blev han Duc’s Efterfølger som
ledende Arkitekt ved Opførelsen af Palais de
Justice, men hans Hovedværk er
Restaureringen af Slottet Chantilly (1876-91). Desuden har
han bl. a. restaureret Justitspaladset i Grenoble,
Teatret i Orange og Slottet St Germain-en-Laye.
C. A. J.
Daumier [do’mie], Honoré, fr.
Karikaturtegner og Maler, f. i Marseille 26. Febr 1810,
d. i Valmondois (Seine-et-Oise) 10. Febr 1879.
D. kom i Boghandlerlære, lærte, mest paa egen
Haand, Litografi, var en kort Tid i E. Boudin’s
Atelier, men fik størst og varigst Udbytte af
sine egne Studier efter Louvres Antikker. 1829
offentliggjorde D. sine første Litografier, næste
Aar benyttede Philipon ham til sit Ugeskrift
Caricature, og da dette ved de ny Presselove
maatte gaa ind 1835, til Charivari. I disse
Vittighedsblade udfoldede hans Genialitet sig i
overdaadig Frodighed i Tusinder af litografiske
Karikaturtegninger. Først var han det politiske
Livs Kronist i satiriske Angreb paa
Juli-Kongedømmet (mageløse Karikaturer af Louis
Philippe, hvilke i øvrigt skaffede ham en
Fængselsstraf paa Halsen). Senere tog han det
borgerlige Liv paa Kornet: Industririddere og
Børsspekulanter (»Robert Macaire«; Suiten
Caricaturiana 1836-38), Smaaborgerne,
Proletarerne (Bohémiens etc.), Dommere og Advokater
m. m. 1848 genoptog han den politiske Satire
(Les Représentants Représentés, Actualités etc.)
og var særlig slem ved Louis Napoleon
(Ratapoit). Skønt D.’s Værker var viet Døgnet, fik de
blivende Værd, ikke blot kulturhistorisk; selv
om Karikaturernes anekdotiske Pointe maatte
være gaaet i Glemsel, virker de endnu
latterbefriende, Satiren er centralt rammende,
almenmenneskelig, Skikkelserne uimodstaaelig
komiske og formede med en storladen Kraft, der
gør det latterlige ophøjet; i Formgivningens og
Konceptionens Magt har Kritikken set
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
