- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
844

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - David, 1) D. (1084-1153), Konge af Skotland, (1124-53) - 2) D. II (1324-71), Konge af Skotland (1329-71) - David, Armand, fr. Missionær og Rejsende (1831-98) - David, Christian, tysk Missionær, (1690-1751) - David, Christian Georg Nathan, dansk Politiker og Nationaløkonom, (1793-1874)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

m. m., indførte ny gejstlige Ordener i Landet
(bl. a. Cistercienser-Ordenen), grundlagde
Borgene i Edinburgh, Berwick, Stirling, indførte
normannisk Feudallovgivning m. m.

2) D. II (1324-71), Konge af Skotland
(1329-71), Søn af Kong Robert Bruce VIII og dennes
anden Hustru Elisabeth de Burgh. 1328 blev
han iflg. Northampton-Overenskomsten viet til
Edward II’s Datter, Edward III’s Søster,
Johanne. Ved Faderens Død 1329 blev han Konge
og 1331 kronet. Edward III haabede imidlertid
ved at støtte Føreren for de oprørske Baroner,
Edward Baliol, som Tronprætendent at kunne
vinde Indflydelse i Skotland, og det lykkedes
ham ogsaa i Slaget ved Halidon Hill 1333 at
slaa D.’s Hær. D. og hans Dronning sendtes i
Sikkerhed til Frankrig, hvor han i 7 Aar
underholdtes kongeligt af Filip VI, indtil hans
Parti i Skotland havde faaet Overhaand, saa
at han selv kunde overtage Regeringen (1341).
Paa Filip’s Anmodning trængte han ind i
England, men blev slaaet, fanget (1346) og holdt i
et 11-aarigt - dog ikke strengt Fangenskab.
1357 sluttedes en Overenskomst, iflg. hvilken
D. skulde sættes paa fri Fod, mod at de
skotske Stænder paatog sig at betale 100000 Mark,
betalbar i 10 Aar. Da det imidlertid snart viste
sig umuligt at betale denne Sum, søgte D.,
der var en svag og daarlig Regent og ikke besad
noget af sin berømte Faders patriotiske Aand, at
blive fri for sine Forpligtelser mod at
anerkende Edward III’s Søn som sin Efterfølger
i Skotland. 1363 bragtes ogsaa et Forslag i
denne Retning frem for det skotske Parlament,
men det forkastedes med Foragt. D. vedblev
dog hemmeligt at forhandle med Edward om
Sagen. Johanne var død 1362; fra sin anden
Hustru, Margaret, skiltes han 1369. 1371 døde
han barnløs, og hans Nevø, Robert II, Huset
Stuart’s Stamfader, valgtes af Parlamentet til
Konge. (Litt.: J. H. Burton, Hist. of
Scotland
II [Edinburgh 1905]; A. Lang, Hist. of
Scotland
I [Edinburgh 1900]).
L. K.

David [da’vid], Armand, fr. Missionær og
Rejsende (1831-98). Han drog 1861 som
Missionær til Kina og har i denne Egenskab
berejst udstrakte Egne i Mongoliet og Tibet og
har gjort værdifulde Iagttagelser baade i
geografisk og naturhistorisk Retning. Hans
Rejseberetninger er dels udkomne som Artikler i
Nouvelles Archives du Muséum d’histoire
naturelle
(1866 og 1868-78), dels i Bogform,
Journal de mon troisième voyage d’exploration dans
l’empire chinois
(1875).
C. A.

David [’da.vi.t], Christian, tysk
Missionær, f. 1690, d. 1751, Tømmermand af
Profession, Leder af de herrnhutiske Missionærer, som
af Grev Zinzendorf? (Stifteren af den
herrnhutiske Hedningemission) 1733 udsendtes til
Grønland, for der at tilbyde Hans Egede deres
Tjeneste og udbrede Kristendommen mellem
Beboerne. D. var særlig beskyttet og anbefalet
af Kong Christian VI og hele Hoffet.
Missionsstationen anlagdes ved Ny-Herrnhut,
ganske tæt ved Godthaab, hvor Egede virkede. Den
store Iver, hvormed de ledende Kredse i Kbhvn
havde taget sig af de udenlandske Missionærer,
maatte baade forbavse og smerte Egede, som i
en Aarrække havde kæmpet haardt og ofte
under ringe Deltagelse i Fædrelandet for
Grønlændernes Omvendelse. D. var en rastløs,
virksom og meget belæst Mand, men han manglede
Kritik over, hvad han tilegnede sig. Han
havde stor Veltalenhed og var glødende i Troen,
men han havde megen Hang til det mystiske.
Han vilde bevare den herrnhutiske
Ejendommelighed ubeskaaret og var fra Beg. uvillig stemt
mod Egede. Denne ansaa det for en Sag
af største Bet., at de ny Medarbejdere for
Grønlændernes Salighed ikke førte anden Lære end
den, han ansaa for den eneste rette. For at
komme til Forstaaelse om Trossager førtes mellem
Egede og D. en lang, skriftlig Forhandling, i
hvilken D. bragte mange uvedkommende
Spørgsmaal i Forgrunden og fremkom med lange,
mystiske Udviklinger, som ikke oplyste noget om
hans Forhold til den lutherske Lære. D.
betragtede Egede som et uomvendt Menneske, som
det var hans Opgave at bringe til Omvendelse,
og førte derfor stadig nærgaaende og hjerteløse
Angreb paa hans Tro og kristelige Vandel.
Egede var den overlegne, men altid venlig og
human; han vilde have D. til at indrømme, at
han i sin Lære ikke altid stod paa luthersk
Grund. Korrespondancen giver et udmærket
Billede af Egede’s Karakter, og Egede kom
gennem denne til Klarhed over, at D. med
Urette vilde tilegne sig Navn af luthersk Lærer.
Egede kunde derfor ikke efter sin Opfattelse
arbejde sammen med ham. Kontroversen
gjorde den herrnhutiske Menighed i Hjemmet ondt,
men Zinzendorf? paavirkede Christian VI, saa
at der intet Hensyn toges til Korrespondancen,
og Egede fik ingen Oprejsning for den haarde
Medfart. D. maa bære Skylden for, at den
danske og den herrnhutiske Mission i
Grønland lige fra Beg. optraadte skarpt over for
hinanden. Han opholdt sig i Grønland 1733
-35, 1747-48 og 1749. (Litt.: H. M.
Fenger
, »Hans Egede og den grønlandske
Missions Historie 1721-60« [Kbhvn 1879]).
G. F. H.

David, Christian Georg Nathan,
dansk Politiker og Nationaløkonom, f. i Kbhvn
16. Jan. 1793, af jød. Forældre,
tilhørende den velstaaende Handelsstand, død
smst. 18. Juni 1874. D.’s hjemlige
Universitetsbane standsede foreløbig
med »anden Eksamen«. Han kastede
sig derefter over Studiet af Historie og
Nationaløkonomi og tog, i St
f. Embedseksamen, under
et fleraarigt Ophold i Udlandet den filosofiske
Doktorgrad i Göttingen 1823. Hans Disputats

illustration placeholder
C. G. N. David.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0914.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free