Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - David's Harpe (Harpa), Slægt af Forgælle-snegle, hvis Skal har en stor og vid Munding med glat Akserand - Davidsen, David, sv. Nationaløkonom, (1854- ) - Davidsen, James O., norsk-amerikansk Politiker, (1854- ) - Davidsen, Samuel, eng. Teolog (1808-85) - Davidsen, Thomas, eng. Geolog og Palæontolog (1817-85) - David's Salmer er en Samling af 150 religiøse Digte, der tilsammen danner en af det gl. Test.'s Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en bred Fod; den bageste Del af denne kan
kastes af, naar det foruroliges. Et Laag
mangler. Der kendes kun faa (12-14) Arter af denne
Slægt, alle fra Tropehavene, det ind. Ocean og
Atlanterhavet. Enkelte af disse ses hyppigt i
Konkyliesamlinger.
C. M. S.
Davidsen, David, sv. Nationaløkonom, f.
21. Aug. 1854, blev cand. jur. 1877, 1879 Docent
og 1889 Prof. i Nationaløkonomi ved Upsala
Univ. 1893 udnævntes D. til jur. Æresdoktor i
Upsala, 1901 var han en af de tre Kommiterede,
som udarbejdede Forslaget til den nuv.
Indkomstskattelov, og 1915 indsattes han i
Pensionsfondskommissionen. Bl. D.’s videnskabelige
Arbejder maa nævnes »Bidrag till
jordränteteoriens historia« (1880), »Europas
centralbanker« (1886), og »Öfversikt af den i utlandet
gällande lagstiftningen ang. inkomstskatt« (1893).
Siden 1899 har D. udg. »Ekonomisk tidskrift«,
hvori han selv har skrevet de fleste Afh.
A. M. D.
Davidson [’deividsən], James O.,
norsk-amerikansk Politiker, f. i Aardal, Sogn, 10. Febr
1854, kom til Madison, Wisconsin, 1872 og
begyndte med tomme Hænder som Landarbejder,
men blev snart Købmand for egen Regning i
Soldiers Grove, Crawford County, Wisconsin.
1892-98 sad han i Statens lovgivende
Forsamling, var Statskasserer 1898-1902 og
Viceguvernør 1902-05. Da Guvernøren, La Follette, 1906
indvalgtes i Senatet, blev D. Guvernør og
genvalgtes til Statens højeste Embede 1908. Før
ham har ingen anden norskfødt Mand end
Knute Nelson (i Minnesota) indehaft
Guvernørstillingen.
K. V. H.
Davidson [’deividsən], Samuel, eng.
Teolog (1808-85), Irlænder af Fødsel; han var 1835
-41 Prof. i Bibelkritik ved de irske
Presbyterianeres Præsteskole i Belfast, 1842-57 Prof.
ved Independenternes Præsteskole i Manchester,
hvorfra han tog sin Afsked, da der p. Gr. a.
hans friere Stilling til Biblen var kommet
Uoverensstemmelse mellem ham og de
Gammelortodokse. Fra 1862 var han knyttet til Univ. i
London som Eksaminator i Bibelfag. Han var
stærkt paavirket af tysk Teologi og stod i
Venskabsforhold til mange af Tysklands store
Teologer.
(H. O-d.). A. Th. J.
Davidson [’deividsən], Thomas, eng.
Geolog og Palæontolog (1817-85), studerede dels i
Edinburgh, dels i Frankrig, Italien og Schweiz
og viste tidlig stor Interesse for
Naturvidenskaben. Særlig kastede han sig over Studiet
af Brachiopoderne - saavel de fossile som
de nulevende - og udgav, til Dels paa
Grundlag af sine rige Samlinger, der senere
skænkedes til British Mus., sit Hovedværk
Monograph of British Fossil Brachiopoda (1851-86).
R. H. S.
David’s Salmer er en Samling af 150
religiøse Digte, der tilsammen danner en af det
gi. Test.’s Bøger (hebr. tehillim, gr. Ψαλμοι ell.
Ψαλτήριον, hvorfra Benævnelsen Psalteret
stammer). Samlingen er inddelt i 5 Afsnit, som
vistnok opr. for en Del dannede selvstændige
Samlinger, der senere forenedes. Betegnelsen
D.’s S. stammer fra den tidligt forekommende
Anskuelse, at David har digtet Salmerne. I de
Overskrifter, som er vedføjet D.’s S., nævnes
han dog kun véd 73 som Forf.; i øvrigt nævnes
Moses ved 1, Salomo ved 2, Asaf ved 12,
Korachiderne ved 11, Heman og Etan ved hver 1,
medens 50 er uden Forfatterangivelse. Asaf,
Korachiderne, Heman og Etan hører til
Leviterne og nævnes rimeligvis p. Gr. a. den Rolle,
som de af dem repræsenterede Slægter har
spillet ved Salmernes liturgiske Anvendelse (jfr
1. Krøn. 25.26). Saaledes kan Nævnelsen af Moses,
David og Salomo heller ikke tages som en i
vor Forstand hist. Forfatterangivelse, men som
et Udtryk for den Rolle, disse Mænd spillede
i Israels religiøse og rituelle Tradition.
Foruden de omtalte Navne indeholder
Overskrifterne forsk. Vendinger, der dels angiver
Salmens Art, dels hentyder til dens Brug, men som
næsten alle er af usikker Bet. Udtryk som
»efter Morgenrødens Hind«, »efter Lilierne«,
»Fordærv ikke« hentyder sandsynligvis til andre
Salmer, der begyndte med disse Ord, og
angiver, at de skal benyttes paa samme Maade.
Uforstaaeligt, men sikkert ogsaa hentydende
til den liturgiske Brug, er det i Teksterne ofte
tilbagevendende Udtryk sela. - Samlingens
Indhold er meget forskelligartet. Der er Hymner,
der forherliger Israels Gud som Verdens
Skaber og Behersker, som Lederen af Naturens
Begivenheder, men som den, der dog trods sin
Ophøjethed har taget sig af Menneskene og
givet dem sin Lov (8.19); andre er Takkesange
for Sejre over Folkets Fjender (f. Eks. 118) ell.
Bønner om Sejr (20), og Jahve prises for sin
Magts Aabenbarelse gennem Kongen (f. Eks. 2),
Mange Salmer taler saaledes paa Folkets Vegne,
andre gengiver mere individuelle Stemninger,
takker for Helbredelse ell. anden Hjælp i
Nøden ell. beder om Hjælp. Om mange af disse
har man i nyere Tid efter ældre Forbilleder
ment, at de ikke giver Udtryk for individuelle
Følelser, idet Salmens »Jeg« skulde være at
betragte som en Repræsentant for den
israelitiske Menighed. Digtenes Stemning er højst
uensartet. Der findes Læredigte, som priser
Fromhedens Lykke i Modsætning til den
gudløses Skæbne (f. Eks. 1). Andre behandler det
Problem, hvorfor det gaar de onde godt og de
gode ondt (73). I Alm. prises den verdslige
Lykke, men undertiden (49) erklæres
Rigdommen for Tant. I nogle Salmer er der Tillid og
Glæde over Guds Beskyttelse (23), i andre
Klager over Sygdom og Elendighed, hvormed i
Reglen følger Klage over Fjenders Angreb og
Spot, ofte meget lidenskabelige under Form af
voldsomme Forbandelser (f. Eks. 69). - Baade
i den jød. og den kristne Menighed har D.’s S.
spillet en stor Rolle. I den reformerte Kirke
har man benyttet dem til Kirkesang. Særlig har
Kirken fremhævet de 7 saakaldte »Bodssalmer«
(6. 32. 38. 51. 102. 130. 143.). Ang. Salmernes
Affattelsestid maa vi nøjes med, hvad vi kan
slutte ud fra de enkelte Salmers Karakter.
Utvivlsomt stammer de fra højst forsk. Tider.
Der gives nogle, som bærer det gl. Israels
Aandspræg (f. Eks. Kongesalmerne), andre, som
lettest forstaas ud fra den senere Tids
Forudsætninger. I nyere Tid antages mange at stamme
fra den makkabæiske Periode, men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
