- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
855

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Davis (eller Davys), John, eng. Søfarende og lærd Navigatør, (c.1550-1605) - Davis, Nathan, eng. Orientalist og Oldgransker, (1812-1882) - Davis, William Morris, nordamerikansk Geolog og Meteorolog, (1850- ) - Davis-Kvadrant, der lige til Midten af 18. Aarh. brugtes til Søs ved Siden af Jakobsstaven - Davison, John (1857-1909), eng. Digter - Davis-Strædet fører fra den nordvestlige Del af Atlanterhavet ind i Baffins-Bugten - Davitt, Michael, irsk Agitator (1840-1906)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Sømanden og viser Højden af den
videnskabelige Kundskab om Navigation paa den
Tid. Det andet Værk The Worlds
Hydrographical Description
udkom 1595, og heri hævder
D., at der maa være en NV.-Passage, og nævner
dens store Fordele. - Senere sejlede han som
Lods (Chief Pilot) med holl. og eng. Flaader
ell. enkelte Skibe til Ostindien, sidst med Sir
Michelborne i Skibet »Tiger«, der nær ved Øen
Bintang, ved det østlige Indløb til Malakka
Strædet, blev overfaldet af japanske Sørøvere,
som dræbte D. c. 27. Decbr 1605. (Litt.: The
Hakluyt Society: The Voyages and Works of
John Davis, the Navigator
. Udgivet af A. H.
Markham [London 1880]).
G. F. H.

Davis [’deivis], Nathan, eng. Orientalist
og Oldgransker, f. 1812, d. 6. Jan. 1882 i Firenze,
lagde sig tidlig efter Arabisk og Hebraisk,
udgav en Tid lang Tidsskr. Hebrew Christian
Magazine
og blev Præst i en Dissentermenighed.
D. berejste oftere Nordafrika, udgav 1841: Tunis
or selection from a journal kept during a
residence in that regency
, og 1844 A voice from
North and South Africa
; 1854 udgav han:
Evenings in my tent or wanderings in Balad
Ejjareed
, hvori han beskrev Livet bl. fl. Stammer i
Sahara, som han havde besøgt; 1855 Arabic
reading lessons with the elements, of Arabic
grammar
. 1856 fik han ved Englands
daværende Udenrigsminister Lord Clarendon’s
Indflydelse det Hverv at anstille Udgravninger i
Karthagos Ruiner, hvor det ogsaa lykkedes ham
at finde forsk. Oldtidslevninger, rigtignok næsten
alt stammende fra det rom. Karthago, som nu
ses i British Museum. Disse sine Opdagelser
beskrev D. i Carthage and her remains (1861) og
i Ruined cities within Numidian and
Carthaginian territories
.
V. S.

Davis [’deivis], William Morris,
nordamerikansk Geolog og Meteorolog, f. 1850 i
Philadelphia. D. studerede Naturvidenskab og
var 1870-73 Assistent ved
Nationalobservatoriet i Córdoba (Argentina). 1876 blev han Lærer
ved Harvard College og foretog 1877-78 en
Rejse Jorden rundt. Siden 1890 har han været
Prof. i Geologi ved Harvard College. D. har
fortrinsvis beskæftiget sig med den dynamiske
Geologi, navnlig med Daldannelse og
Denudation. 1897 var han Leder af den Ekspedition,
der udsendtes til Funafuti for at studere
Koralrevs Dannelse, og 1903 var han Deltager i
Carnegie Instituttets Ekspedition til Turkestan. Af
hans talrige Arbejder kan nævnes On the
classification of Lake Bassins
(1882), Physical
Geography
(1899) samt The Geographical Cycle
(1899).
J. P. R.

Davis-Kvadrant [’deivis-], der lige til
Midten af 18. Aarh. brugtes til Søs ved Siden af
Jakobsstaven for at maale Solens Højde, men
nu er fortrængt af Spejlsekstanten, skyldes John
Davis og er af ham under Navnet Back-Staff
beskrevet i The Seamens Secrets (1594). D.-K.
bestaar af to Cirkelsektorer, der tilsammen
danner en Kvadrant (se Fig.), og paa hver af
de inddelte Buer er der anbragt Diopter, a og
c, der kan forskydes. I Kvadrantens Centrum er
der et lille Spejl (b), som er forsynet med en
Spalte. I Diopteret a var der i den ældste
Konstruktion et Hul; senere blev det efter Forslag
af Flamsteed og Halley erstattet af en Linse
med Brændvidden ab. Skal nu Instrumentet
bruges, holder Iagttageren, der stiller sig
saaledes, at han har Solen i Ryggen, Kvadranten
ved d med den venstre, ved e med den højre
Haand og lader det forud paa en hel Grad a
indstillede Diopter a kaste et Billede af Solen
paa b; c flyttes nu, til man gennem det ser
Spalten i b i Flugt med Havhorisonten (Kimingen).
Summen af de aflæste Vinkler (α + β) er da
den søgte Solhøjde.
J. Fr. S.

illustration placeholder
Davis-Kvadrant

Davison [’deivisən], John (1857-1909), eng.
Digter, f. og opdraget i Skotland. 1886 udkom
hans første Drama: Bruce. 1890 kom han til
London og udgav Aaret efter sin første
Digtsamling: In a Music-Hall, der 1893 fulgtes af:
Fleet Street Eclogues (anden Serie 1896); 1894:
Ballads and Songs, 1896: New Ballads etc. 1904
udkom: Selected Poems. Hans bedste Digte
findes i den første Samling og Fleet
Street-Digtene. Hans Erfaringer fra Livet her: where souls
are spilt and intillects spent
, gør efterhaanden
hans Syn - der allerede fra først af var
pessimistisk stemt - mere bittert og oprørsk mod
Samfundet. En Forkærlighed for tunge, lat.
Ord, mere fremtrædende i hans senere
Samlinger, gør undertiden hans Digte mindre
tilgængelige.
I. O.

Davis-Strædet [’deivis-] fører fra den
nordvestlige Del af Atlanterhavet ind i
Baffins-Bugten mellem Grønland og Baffin Land. Den
mindste Bredde, omtr. ved Polarkredsen, er c. 300
km. Dybden overskrider her ikke 700 m.
Gennem Strædets vestligste Del løber en arktisk
Strøm mod S., medførende talrige Isbjerge;
længere mod S. antager den Navnet
Labrador-Strømmen. I den østlige Del derimod løber en
nordgaaende, forholdsvis varm Strøm fra
Atlanterhavet op langs Grønlands Vestkyst og
bidrager til, at dette Lands Vestkyst bliver
mere beboelig end Østkysten. Strædet
opdagedes af og er senere opkaldt efter den eng.
Søfarer John Davis.
M. V.

Davitt [’deivit eller ’dävit], Michael, irsk
Agitator (1840-1906), var som Barn Vidne til, at
hans Forældre 1852 udsattes af deres
Forpagtergaard i Irland, og arbejdede senere paa en Fabrik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0925.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free