- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
858

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Davy, Humphrey, eng. Kemiker, (1778-1829) - Davydov, Denis Vasiljevitsch, russ. Militærforfatter og Digter (1784-1839) - Davy-Medaillen er stiftet ved testamentarisk Bestemmelse af Humphrey Davy - Davyn, se Nefelin. - Davy's Sikkerhedslampe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

væsentlige Ændring. D. har opstillet den
første elektrokemiske Affinitetsteori; han
fremhævede, at medens større Masser af forsk.
Legemer ved Berøring med hinanden frembringer
Elektricitet, vil deres mindste Dele ved deres
Virkning paa hinanden frembringe kem.
Virkninger; han nærede den Anskuelse, at der ved
Sammentræden af de mindste Dele af to forsk.
Stoffer til en kem. Forbindelse fandt en
Udjævning af modsatte Elektricitetsmængder Sted;
hvis den elektriske Spænding var stærk nok,
foregik Udjævningen under Udvikling af Lys og
Varme. D.’s elektrokemiske Teori er senere
blevet ændret, men den gav Videnskaben Impulser
til videre Fremskridt og fik derved stor Bet.
Af D.’s andre Arbejder skal nævnes hans
Undersøgelser over Flammen og Forbrændingen,
over Svovl, Fosfor, Jod, og hans Opdagelse af
Fosforbrinte og fl. af Klorets Ilter. Efter at
Ørsted havde opdaget Elektromagnetismen,
henvendte D. ogsaa sin Opmærksomhed paa denne
Gren af Fysikken. D. gjorde mange
Iagttagelser, der rent praktisk kom til Nytte; derom
vidner hans Konstruktion af den efter ham
benævnte Sikkerhedslampe for
Bjergarbejderne i Kulminerne og Anvendelsen af
Galvanismen for at bevare Kobberbeslaget paa
Skibsbundene mod Søvandets Indvirkning. D.
har ogsaa udført Forsøg, der er af Interesse
for Fysikken, saaledes over Legemernes
Ledningsevne og Temperaturens Indflydelse paa
denne; han var sikkert den første, der iagttog
den elektriske Lysbue mellem to Kulspidser, og
han bemærkede, at denne Lysbue paavirkedes
af en stærk Magnets Poler; ligeledes paaviste
han Gnidningselektricitetens magnetiske
Virkninger. Allerede 1813 maatte D. opgive sit
Professorat og søge Hjælp for sit nedbrudte
Helbred i Italien og paa Fastlandet. Fra 1820
levede han igen i England; 1824 besøgte han
Norge, Sverige og Danmark og rejste atter til
Fastlandet 1827. D. har offentliggjort Arbejder
saavel i eng. Tidsskr, fra 1801 fortrinsvis i
Philospphical Transactions, som i fl. fr. Tidsskr.
Ogsaa har han udg. fl. originale Værker:
Researches chemical and philosophical, chiefly
concerning nitrous oxide and its respiration
(1800);
Elements of chemical philosophy (1810-12);
Elements of agricultural chemistry (1813). Hans
samlede Værker blev senere udgivne af hans
Broder John D. (10 Bd, 1839-41). (Litt.:
Paris, The life of Sir H. D. [2 Bd, London
1831]; Memoirs of the life of Sir H. D., udg. af
John D. [2 Bd, London 1836]).
(O. C.). R. K.

Davydov [da’vidåf], Denis Vasiljevitsch,
russ. Militærforfatter og Digter (1784-1839),
traadte i Tjenesten 1801, deltog i en Række
Felttog, sidste Gang i det polske 1831, og
avancerede til Generalløjtnant. Denne hans
personlige Deltagelse, giver hans milit. Arbejder, bl.
hvilke kan nævnes »Minder om Slaget ved
Preussisch-Eylau«, »Tilsit i 1807«, »Er det Kulden,
der har tilintetgjort den fr. Hær?«,
»Optegnelser fra det polske Felttog 1831« o. a., betydeligt
Værd som Kilder til Datidens Krigshistorie.
Han var poetisk anlagt, og under sit Liv i
Kaserne og Bivuak søgte han Adspredelse ved
talrige digteriske Produktioner, der ikke er
uden Originalitet, om de end lader tilbage at
ønske m. H. t. Tankedybde og stilistisk
Udarbejdelse, og særlig opnaaede han en vis
Popularitet ved sine muntre, bakkantisk og erotisk
farvede Soldatersange i Folketone. Hans
samlede Værker er udkomne fl. Gange, sidste Gang
1893 i 3 Bd.
(K. V.). H. C-e.

Davy-Medaillen [’deivi-] er stiftet ved
testamentarisk Bestemmelse af Humphrey Davy
og uddeles aarlig af Royal society i London i
eet ell. to Eksemplarer som Hædersbevisning
for de vigtigste kem. Arbejder, der er
udførte i de nærmest foregaaende Aar i Europa
og det engelsktalende Nordamerika.
R. K.

Davyn, se Nefelin.

Davy’s Sikkerhedslampe [’deivis-] finder
Anvendelse til transportabel Belysning af Rum,
i hvilke den atmosfæriske Luft kan være
blandet med saa meget brændbar Gas, at der kan
være Fare for, at Luftblandingen kan
antændes, bringes til Eksplosion, naar den udsættes
for Paavirkning af en fri Flamme. Dette
vil navnlig hyppig være Tilfældet i
Stenkulsgruber, hvor der kan strømme Methan
ud af Kullagene og blande sig med Luften i
Grubegangene, men analoge Forhold vil ogsaa
kunne forekomme i Kulkasser i Skibe, i
Gasværker, i Fabrikker for Brint, Acetylen eller
andre brændbare Luftarter, i Lagerrum for
Benzin, Benzol, Terpentinolie o. l. D.’s S. er
opfundet af den eng. Kemiker Humphrey Davy
1814, den bestaar af en alm. Vægelampe, opr.
til Olie, nu vel altid til Benzin, hvor Lampen
er omgivet af en foroven lukket Cylinder,
forfærdiget af Metaltraadsvæv; dette sidste har
den Egenskab at hindre, at en i det af Nettet
begrænsede Rum opstaaet Eksplosion forplanter

illustration placeholder
Davy’s Sikkerhedslampe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:20 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free