- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
860

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dawison, Bogumil, tysk Skuespiller, (1818-1872) - Dawkins, William Boyd, eng. Geolog, (1838- ) - Dawley Magna, By i det vestlige England, Shropshire - Dawlish, Søbadested ved Kanalen i det sydvestlige England, Grevskab Devon, S. f. Exeter - Dawson, Dawson City, By i Dominion of Canada, Territoriet Yukon, ved Klondike Rivers Munding i højre Bred af Yukon-Floden - Dawson, Georg Mercer, kanadisk Geolog, (1849-1901) - Dawson, William Harbutt, eng. økonomisk og sociologisk Forf., (1860- ) - Dawsonit, Mineral, er et basisk Karbonat af Aluminium og Natrium - Dax, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Les Landes, 140 km SSV. f. Bordeaux, og ved venstre Bred af Adour

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tyske Scener og til Paris, og efter sin
Tilbagekomst optraadte han Aug. 1841 med Held som
tysk Skuespiller i Lemberg. Nogle Aar spillede
han snart paa Tysk og snart paa Polsk, indtil
han 1847, da han engageredes til Thalia-Teatret
i Hamburg, for stedse sagde sit Fødeland
Farvel. I Tyskland steg hans Anseelse saa hurtig,
at han allerede 1849 fik Tilbud fra Burgteatret i
Wien; skønt D. her fik et stort Repertoire -
navnlig i shakespeareske Dramaer - følte han
sig ikke tilfreds; hans medfødte Ærgerrighed
blev mere og mere en utæmmelig Trang til at
dominere alt og alle, og da han ikke evnede at
underordne sit Spil Helhedsstemningen - hvad
Burgteatrets Leder Heinrich Laube fordrede -
kom han i Strid med denne og gik til Dresdens
Hofteater, hvor han i en halv Snes Aar som
Emil Devrient’s Kunstfælle og Medbejler fandt
Tilfredsstillelse saavel for sin kunstneriske
Ærgerrighed som for sin personlige
Forfængelighed. 1864 drog han ud paa en længere
Gæstespilsrejse først i Tyskland og dernæst i
Amerika; han vendte 1867 tilbage syg paa Sjæl og
Legeme og genvandt ingen Sinde sin Sundhed.
D. var en genial Kunstnernatur, der med
energisk Skarphed og sjælfuld Finhed udførte
tragiske som komiske Karakterroller, men hans
sjældne Evner gik efterhaanden til Grunde i
Virtuositet og Effektjagen.
A. A.

Dawkins [’då.kinz], William Boyd, eng.
Geolog, f. 26. Decbr 1838 i Buttington i
Montgomeryshire. D. blev 1862 Medarbejder ved
Englands geol. Undersøgelse, og 1869 Kurator
ved det geol. Mus. i Manchester. 1874
udnævntes han til Prof. i Geologi ved Univ. i samme
By. Han har særlig studeret fossile Pattedyr og
de præhistoriske Hulebeboere. Af hans Arbejder
kan nævnes Cave hunting, Researches on the
evident of caves, respecting the early inhabitant
of Europe
(1874), og Early man in Britain and
his place in the tertiary period
(1880).
J. P. R.

Dawley Magna [’då.£i-’mägna], By i det
vestlige England, Shropshire. (1911) 7701 Indb.
Den har Kul- og Jerngruber.
G. Ht.

Dawlish [’då.£i∫], Søbadested ved Kanalen
i det sydvestlige England, Grevskab Devon, S. f.
Exeter. (1911) 4099 Indb. Det milde Klima og
den maleriske, af Havet sønderrevne Kyst har
gjort D. til et søgt Badested.
G. Ht.

Dawson [’då.sən], Dawson City
[’då.sən-’siti], By i Dominion of Canada, Territoriet
Yukon, ligger ved Klondike Rivers Munding i
højre Bred af Yukon-Floden 366 m o. H., (1901)
9142 Indb. D. er den vigtigste Guldgraverby i
Klondike-Gulddistrikt og anlagdes først, efter
at man 1896 havde opdaget Guld her. Byen, der
har elektrisk Gadebelysning og fl. Aviser, har
om Sommeren Dampskibsfart til Yukon-Flodens
Munding og til Lewis River, Yukons Kildeflod.
H. P. S.

Dawson [’då.sən], Georg Mercer,
kanadisk Geolog, f. 1. Aug. 1849 i Pictou (Nova
Scotia), d. 2. Marts 1901 i Ottawa. Efter at have
studeret i Montreal og London blev D. 1875
ansat ved Geological Survey of Canada, for
hvilken han 1895 blev Direktør. 1893 blev han
Præsident for Royal Society of Canada. D.
undersøgte navnlig de geologiske Forhold i Kanadas
nordvestlige Territorium samt i Britisk
Columbia.
J. P. R.

Dawson [’då.sən], William Harbutt,
eng. økonomisk og sociologisk Forf., f. 27. Juli
1860, studerede fl. Aar i Tyskland, blev stærkt
paavirket af Adolf Wagner og den
katedersocialistiske Etatisme og har arbejdet for
sociale Reformer paa dette Grundlag i sit
Fædreland. Bl. hans Skr maa nævnes: en fortræffelig
hist. Oversigt over »German Socialism and
Ferdinand Lassalle« (1888), hvortil slutter sig Prince
Bismarck and State Socialism
(1890), en klar
Fremstilling af den tyske sociale Reformpolitik
i Rigskanslerens Magttid; Hovedværket
Germany and the Germans (2 Bd, 1894), den eng.
Litt.’s mest indholdsrige og forstaaelsesfulde
Værk om Tyskland og det tyske Folk, og som
han har suppleret med nogle mindre
Monografier om German life in Town and Country
(1901), Protection in Germany (1904), The
German Workman
(1906), Evolution of Modern
Germany
(1908), Social Insurance in Germany 1883
-1911
(1912), en lille populær, sammentrængt
Haandbog: Industrial Germany (i Samlingen
The Nations Library 1913) samt Municipal Life
and Government in Germany
(1914). Siden 1906
har D. været Kontorchef i Board of Trade’s
Labour Department
.
K. V. H.

Dawsonit [dåso’nit], Mineral, er et basisk
Karbonat af Aluminium og Natrium, der er
fundet i straalet krystallinske, farveløse ell. hvide
Masser sammen med Kalkspat ved Montreal i
Kanada og Siena i Italien.
(N. V. U.). O. B. B.

Dax [daks], By i det sydvestlige Frankrig,
Dept Les Landes, Hovedstad i Arrond. D.,
ligger ved Sydbanen, 140 km SSV. f. Bordeaux,
og ved venstre Bred af Adour, over hvilken der
fører en smuk Bro til Forstaden Sablar. D. har
Levninger af gallo-rom. Fæstningsværker, nu
dog for en stor Del ødelagte og forvandlede til
Promenader. Ste-Marie-Kirken, den tidligere
Katedral, er opført 1656-1719 paa Ruinerne af
en prægtig, gotisk Kirke fra 13. Aarh., der blev
ødelagt af Hugenotterne. D. har Saltsyderier,
Garverier, Savmøller og Sæbefabrikker. (1911)
11387 Indb. Byen er Sæde for en Underret og
en Handelsret og har et kommunalt Collège og
et Lærerseminarium. I Raadhuset findes et
naturhist. og arkæol. Museum, Musée de Borda,
opkaldt efter den i D. fødte Matematiker
Borda. - D., Oldtidens Aquae Tarbellicae, kaldtes
under de rom. Kejsere Aquae Augustae og var
et af Romerne yndet Badested; senere hed Byen
Acqs, d’Acqs og Dacqs. D. var Bispesæde fra
3. Aarh. indtil Revolutionen.
G. Ht.

D. har et mildt, beroligende Klima, knapt saa
varmt, men mere ensartet end Vestrivieraen,
Middeltemp. er om Vinteren 8°. Meget søgt dels
som Vinteropholdssted, dels som Badested, idet
der findes 12 indifferente Kilder, indeholdende
ringe Mængder svovlsure og kulsure Salte, af
Temp. 31°-60°, som benyttes til Drikkekure,
Bade, Doucher og Pisciner. Tillige findes
naturlige Dampbade, men Stedets Hovedmiddel er
Dyndbade (Moorbade), som tilberedes med
Termalvandet. Badene, som er aabne hele Aaret,
søges særlig af Patienter med Reumatisme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0930.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free