Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dean, Bashford, nordamerikansk Zoolog, (1867- ) - Dean Forest, et til Kulformationen hørende Højdedrag i det vestlige England, Gloucestershire - Dease, Peter Warrens, (1863- ) - Deasil, en hos Højskotterne forekommende, rimeligvis fra det nordiske stammende Metode til at fremkalde Clairvoyance - Dea Syria, se Derketo. - Death Valley (»Dødens Dal«), en for sin Ufrugtbarhed kendt, vild og øde Dal i det sydvestlige Kalifornien, U. S. A. - Deauville, Søbadested i det nordvestlige Frankrig, Dept Calvados, ligger ved Touques' Udløb i Kanalen - Deb., Forkortelse af Debet, Debitor. - Debain, Alexandre François (1809-77), fr. Instrumentmager - debaklere, at rømme en Havn for tomme Skibe - de Bange, se Bange. - debarkere (fr.), udskibe, lande ; Debarkering, Udskibning af Tropper, Gods o. s. v. - de Bary, se Bary, H. A. de. - Debat, Forhandling paa Forsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slimaalenes og Ganoidernes Embryologi samt
forsk. uddøde Fiskeformers Bygning.
R. H. S.
Dean Forest [’di.n-’fårist], et til
Kulformationen hørende Højdedrag i det vestlige
England, Gloucestershire, mellem Floderne Severn
og Wye. De tidligere store Skove, hvoraf
Distriktet har faaet Navn, er nu meget
formindskede og delvis erstattede af Hedestrækninger;
Indb. ernærer sig af Bjergværksdrift paa Kul
og Jern samt Stenbrydning. Allerede Romerne
havde her Jerngruber. D. ejes af den britiske
Krone.
G. Ht.
Dease [di.z], Peter Warrens, d. 1863,
en Embedsmand ved Hudsonbugtkompagniet,
der har gjort sig fortjent ved Undersøgelsen af
den amer. Ishavskyst. 1825 ledsagede han
saaledes Franklin paa dennes Rejse ved nedre
Mackenzie; betydeligere er dog den Rejse, han
1837-39 foretog sammen med Simpson først
fra Mackenzie-Floden mod V. til Kap Barrow,
dernæst Ø. f. samme Flod til Kap Britannia.
Ved denne Ekspedition kortlagdes den hidtil
uudforskede Del af Kysten med Undtagelse af
en Strækning paa 110 km.
C. A.
Deasil [’di.∫i.£] kaldes en hos Højskotterne
forekommende, rimeligvis fra det nordiske
Hedenskab stammende Metode til at fremkalde
Clairvoyance. Den, som »gaar D.«, bevæger sig
3 Gange i en Kreds med Solen omkr. en anden
Person; saa bliver han fremsynt og kan
forudsige den andens Skæbne. Mærkeligt er herved,
at Bevægelsen skal foregaa i Retningen med
Solen; ved de gl. Nordboers magiske
Operationer krævedes altid en Bevægelse mod Solen.
Alfr. L.
Dea Syria, se Derketo.
Death Valley [’deþ-vä£i] (»Dødens Dal«),
en for sin Ufrugtbarhed kendt, vild og øde Dal
i det sydvestlige Kalifornien, U. S. A., ligger
mellem Telescope Range og Funeral Range og
er en Depression, idet den midt i Dalen
liggende afløbsløse Sø har sit Vandspejl 37 m
lavere end Havets Overflade. Plantevæksten
repræsenteres kun af forkrøblede Kaktus’er og
dværgagtige Artemisier.
(C. A.). H. P. S.
Deauville [do’vil], Søbadested i det
nordvestlige Frankrig, Dept Calvados, Arrond.
Pont-l’Evèque, ligger ved Touques’ Udløb i Kanalen,
lige over for Trouville, har store Hoteller,
elegante Villaer, Væddeløb, en lille Havn og c.
3000 Indb.
G. Ht.
Deb., Forkortelse af Debet, Debitor.
Debain [dö’bæ], Alexandre François
(1809-77), fr. Instrumentmager, arbejdede opr.
hos Sax, senere selvstændig som
Pianofortefabrikant. D. er berømt som Opfinder af
Harmoniet, paa hvilket han udtog Patent 1840,
og som han senere forbedrede, ligesom han
konstruerede andre (automatiske) Musikværker.
W. B.
debaklere, at rømme en Havn for tomme
Skibe. Den opsynshavende ved dette Arbejde
(débaclage [deba’kla.з]) kaldes Debaklør.
de Bange [dö-’bã.з], se Bange.
debarkere (fr.), udskibe, lande;
Debarkering, Udskibning af Tropper, Gods o. s. v.
de Bary [dö-ba’ri], se Bary, H. A. de.
Debat, Forhandling paa Forsamlinger. I
Praksis og i parlamentariske Forretningsordener
har der udviklet sig adskillige Regler for D.,
hvoraf de vigtigste skal fremhæves.
Talernes Rækkefølge. Dirigenten
giver som Regel Medlemmerne Ordet i den
Rækkefølge, i hvilken de begærer det ell. lader sig
indtegne hos ham. Denne Regel, der har
nærliggende og utvivlsomme Fordele, har dog
den Ulempe, at det let kommer til at skorte
paa ønskelig Afveksling af Taler for og imod.
Derfor er det ogsaa fl. Steder, bl. a. paa dansk
Rigsdag, tilladt Formanden at gøre Undtagelse
fra Reglen. I de eng. og amer. Parlamenter
kender man ikke noget til Forudindtegning af
Talere; men naar en Taler har sluttet, maa
den, der derefter ønsker Ordet, straks rejse sig
og begære det (fange Formandens Blik, to catch
the eye of the Speaker). Flere Steder, f. Eks. i
det østerr. og det ital. Parlament, gælder den
Regel, at Talerne samtidig med, at de
indtegner sig hos Formanden for at faa Ordet, skal
opgive, om de agter at tale for ell. imod
Forslaget. Formanden giver da Ordet skiftevis til
Talere for og imod. - Der er intet til Hinder
for, at det samme Medlem gentagne Gange faar
Ordet. I England og Amerika gælder dog som
Hovedregel, at hvert Medlem kun maa tale een
Gang, men der gøres i øvrigt meget betydelige
Undtagelser herfra. Nogle Steder er Reglen den,
at et Medlem ikke uden Forsamlingens
Samtykke maa tale mere end to Gange om Sagen
(saaledes i dansk Folketing ved Sagernes
første Behandling). - Undtagelse fra Rækkefølgen
kan Dirigenten gøre, naar et Medlem ønsker at
fremsætte en kort Berigtigelse ell. en
personlig Bemærkning. Saaledes er
Reglen i de fleste Parlamenter. Ved en
personlig Bemærkning forstaas Indsigelse mod
fremkomne Udtalelser, der formenes med Urette at
have tillagt Personen visse Handlinger eller
Ytringer. - Adgangen til Indtegning af Talere
maa aabnes paa een Gang for alle
Medlemmer. Hvis det derfor ikke er særlig
bekendtgjort, at Indtegning kan finde Sted paa
bestemt Tid og Sted inden Sagens Forhandling,
bør Indtegning ikke modtages af Dirigenten, før
han har erklæret D. aabnet. Saaledes er
Reglen udtrykkelig udtalt f. Eks. i det preuss. og
det schweiziske Parlament. - Efter særlig
Forskrift tilkommer der undertiden een ell. fl.
Personer, f. Eks. det Bestyrelsesmedlem, der har
med Sagen at gøre (i Parlamenterne
Ministrene), Ret til Ordet forud for de
indtegnede Talere; men ogsaa uden
Forskrift vil der ofte være Grund for Dirigenten
til at give saadanne Medlemmer, der staar i et
særligt Forhold til Sagen, Fortrinsret. Uden at
særlig Forskrift behøves, har altid det Medlem,
der har rejst en Sag, altsaa Forslagsstilleren,
Indbyderen, Forespørgeren o. s. v., Ret til at
aabne D. Har flere i Forening rejst Sagen,
tilkommer Fortrinsretten kun een af dem som
Ordfører. Det samme gælder, hvor et Udvalg
skal afgive Betænkning. I det norske Storting
har, naar fl. samtidig forlanger Ordet,
Forslagsstilleren, Ordføreren, Medlemmer af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
