Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deblokering, i Bogtrykfagets tekniske Sprog Ombytning af de omvendt stillede Typer (Blokeringer) - Debo, Sø i det vestlige Sudan, Afrika, gennemstrømmes af Niger. - de Boni, se Boni. - Debora, Lappidot's Hustru, en Kvinde, som i Israels ældste Tid afsagde Kendelse i Retstrætter - Débouché, den nærmest Fjenden værende Udgang fra et Terrain, der i større ell. mindre Grad hindrer Fremkommeligheden - Debra Tabor, Samara, en nu forfalden By i det nordlige Abessinien, Landskab Amhara - Debraux, Paul Emile, fr. Visedigter (1796-1831) - Debreczen, By i det mellemste Ungarn, Hovedstaden i Komitatet Haidú - Debrecziner Heden, en Del af den store ung. Slette omkr. Byen Debreczen - Debridement,, operativt Indgreb, hvorved man ved et lille Indsnit befrier en hindret Del af Legemet - de Broen, Abraham Isaaksson, sv. Skuespiller (1758-1804)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Debo, Sø i det vestlige Sudan, Afrika,
gennemstrømmes af Niger.
de Boni [de-’båni], se Boni.
Debora, Lappidot’s Hustru, en Kvinde, som
i Israels ældste Tid afsagde Kendelse i
Retstrætter »under D.-Palmen mellem Rama og
Betel«. Da Kana’anæerne hærgede
Israelitterne, opfordrede D. med en Udtalelse fra Jahve
Barak af Naftali til at opbyde sit Mandskab
imod dem. De drog sammen til Jisre’elsletten,
hvor det ved Kisons Bæk lykkedes at vinde en
fuldstændig Sejr over den fjendtlige Hær, som
førtes af Sisera. Denne flygtede selv og søgte
Tilflugt i Chebers Hustru Ja’els Telt. Medens
han sov, slog Ja’el ham en Teltpæl gennem
Tindingen (Dom. 4). Disse Begivenheder har
skænket os Israels ældste litterære Dokument,
D.-Sangen (Dom. 5), som i kraftfulde Strofer
forherliger Sejren og priser Jahve for den, og
bedre end noget andet afgiver Vidnesbyrd om
det ældste Israels Kraft og Livstillid. - D. er
ogsaa Navnet paa Rebekka’s Amme, der
begravedes under en Eg i Nærheden af Betel.
J. P.
Débouché [debu’∫e], den nærmest Fjenden
værende Udgang fra et Terrain, der i større
ell. mindre Grad hindrer Fremkommeligheden,
sædvanligvis det Punkt, hvorfra en i
Marchkolonne værende Afdeling kan opmarchere til
Fægtning. At debouchere er at rykke frem
fra et Defilé i det aabne Terrain. Man
deboucherer saaledes fra en Landsby, Skov, Hulvej,
over en Bro o. s. v.
B. P. B.
Debra Tabor, Samara, en nu forfalden
By i det nordlige Abessinien, Landskab
Amhara, ligger paa den flade Top af en 2500 m
høj »Amba«. Da der kun førte en i
Basaltvæggen udhugget Trappe op til den befæstede
Top, gjorde Kong Theodor den til Hovedstad
for sit Rige. Efter hans Fald mistede den sin
Betydning.
C. A.
Debraux [dö’bro], Paul Émile, fr.
Visedigter (1796-1831). D. blev 1816 ansat ved det
med. Fakultets Bibliotek i Paris, men opgav selv
sin Stilling for uafhængig at kunne skrive sine
Viser. Béranger var hans Forbillede; men
medens denne var elegant og koket og skrev for
det dannede Borgerskab, var D. grov og saftig,
ofte mangelfuld i Formen og plat, en
Knejpesanger, der skrev for Arbejderne, hvorfor han
ogsaa kaldtes Le Béranger de la canaille. Selv
i usle Forhold var han altid lystig og oprømt,
frisk og frisindet, rede til at angribe
Restaurationen og forherlige Kejserdømmets Minder,
til at synge om Kvinder og Vin og Friluftsliv.
For sine Angreb paa Regeringen blev han 1823
idømt fl. Maaneders Fængsel. Han tog energisk
Del i Julirevolutionen, som han besang i sit
Digt Les barricades. Bl. hans Sange og Viser
kan nævnes: La colonne, La veuve du soldat,
Marengo, Bélisaire, Fanfan la Tulipe, T’en
soiwiens- tu?, Il est un Dieu, Le carabin og
Lutèce, en Lovsang over Paris. Béranger
udgav hans Chansons complètes (3 Bd, 1835-37).
S. Ms.
Debreczen [’dæbrætsæn], By i det
mellemste Ungarn, Hovedstaden i Komitatet Haidú,
(1910) 92729 Indb., mest reformerte Magyarer
ligger midt i en stor Slette, Debrecziner Heden.
Tidligere var D. en uhyre Landsby med lave
Huse og ubrolagte Gader, men har i nyere Tid
faaet moderne Udseende. De gl.
Fæstningsværker, som omgav den indre By, er erstattede
med brede Bulevarder. D. har 5 Kirker samt
et Franciskaner- og et Piaristkloster og har en
reformert Højskole (grundlagt 1549) med et
teol., et jur. og et filos. Fakultet, 29 Lærere og
(1913) 284 Studenter. Til Højskolen er knyttet
arkæol., fys. og naturhistoriske Samlinger samt
et Bibliotek paa 150000 Bd. I D. findes
endvidere et kgl. ung. Landbrugsakademi, et
Handelsakademi, en Overrealskole og et kat.
Gymnasium, samt et Teater, en bot. Have og et
Hospital. D. er Sæde for en reformert Biskop.
Indb. driver foruden Handel og Industri ogsaa
Agerbrug og Kvægavl; til D. hører 957 km2
frugtbart Land. D.’s Kvægmarkeder er berømte.
Industrien beskæftiger sig især med Mølledrift
samt Fabrikation af Cigarer, Sæbe og Pølser.
Der findes et Handels- og Industrikammer, en
Filial af den østerr.-ung. Bank o. fl. a.
Pengeinstitutioner. - D. blev 1241 ødelagt af
Tatarerne og led siden meget under Tyrkerkrigene;
1660-92 var den besat af Tyrkerne. 9. Jan.-
30. Maj 1849 var D. Sæde for den revolutionære
ung. Regering og Rigsdag. 2. Aug. 1849 blev
Ungarerne under Nagy her slaaet af russiske
Tropper.
G. Ht.
Debrecziner Heden [dæbræ’tsi’nər-], en Del
af den store ung. Slette omkr. Byen Debreczen,
c. 2900 km2, anvendes om Sommeren til
Græsning af store Hjorde af Faar, Hornkvæg, Heste
og Svin. Heden indeholder talrige lavvandede
Natronsøer, der udtørres i den hede Sommer,
hvorefter Sodaskorpen kan afskrælles med 3-4
Dages Mellemrum; deres Bredder er bevoksede
med talrige Saltplanter, navnlig Salsola.
G. Ht.
Debridement [debridə’maŋ, fr. debrid’mã],
operativt Indgreb, hvorved man ved et lille
Indsnit befrier en ved en strammende Ring ell.
Streng indeklemt ell. i sin fri Bevægelse
hindret Del af Legemet. Man taler saaledes om D.
ved Saar, naar man udvider Saaret for enten
at skaffe Plads til at trække fremmede Legemer
(Kugler, Pile) ud af Saaret ell. udtage
Bensplinter; ligeledes taler man om D., naar man
aabner en Fistelgang saa meget, at Adgangen
til en indenfor liggende Hulhed bliver større.
D. ved Brokoperationer hedder den Akt, hvor
man spalter den forsnævrede Brokring ell.
Brokhals for at befri den indeklemte Tarm (smlg.
Brok); ogsaa at debridere benyttes.
E. A. T.
de Broen [də’bru.n], Abraham
Isaaksson, sv. Skuespiller (1758-1804), ansaas for sin
Samtids største dram. Kunstner: interessant i
Karakterroller og fuldendt som père noble;
ogsaa talrige komiske Roller fandtes paa hans
brogede Repertoire, ligesom han, skønt han
næsten ingen Sangstemme besad, optraadte i
Syngestykker, hvor hans Spil bragte hans Sangs
Brøst i Forglemmelse. D. besad en sanddru
Følelse og en ædel Værdighed, hvorfor ogsaa
den ridderlige Trofastheds Repræsentant Søren
Norby i »Gustaf Wasa« nævnes som hans
ypperste Rolle, Gustaf III kaldte, ikke med Urette,
D. for »Sveriges Garrick«. 1801 fik D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
