Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Broen, Abraham Isaaksson, sv. Skuespiller (1758-1804) - de Brosses, se Brosses, C. de. - Debs, Eugéne Victor, nordamerikansk Arbejderfører, (1855- ) - Debucourt, Louis Philibert, fr. Kobberstikker og Maler, (1755-1832) - Debure, Guillaume François, fr. Boghandler (1731-82) - Debussy, Claude, fr. Komponist, (1862- ) - Debut, et fransk Ord, der bet. det Kast, der afgør, hvem der skal gøre Beg., f. Eks. i Spil - Décadence (fr. af ml. decadéntia), Forfald, fremskridende Opløsning. - décadi (*c: Tidag) var i den fr. republikanske Kalender den tiende og sidste Dag (Hviledagen) i Dekaden (s. d.) - Decaen, - 1) Charles Matthieu Isidore, fr. General, Greve, (1769-1832)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Privilegium paa at anlægge Djurgårds-Teatret, som
indtil 1865 blev i hans Slægts Eje.
A. A.
de Brosses [dö-’brås], se Brosses, C. de.
Debs [debz], Eugène Victor,
nordamerikansk Arbejderfører, f. 5. Novbr 1855 i Terre
Haute, Indiana, var først Lokomotivfyrbøder,
dernæst Butikssvend, snart bemærket ved sin
agiterende og dygtig organiserende
Virksomhed i Arbejderforeninger, hvilket skaffede ham
Stillingen som Generalsekretær for
Brotherhood of Locomotive Firemen 1880-93 og 1885
Indvalg som Demokraternes Kandidat i Staten
Indianas Legislature. 1893 stiftede han den
vældige Sammenslutning af Landets underordnede
Jernbanefunktionærer American Railway Union,
hvis Præsident han var 1893-97. Denne
Magtstilling benyttede han til at sætte i Værk og
lede Jernbanestrejken 1894, indtil da den mest
omfattende Arbejdsnedlæggelse i
Transportvæsenets Historie, men som snart strandede
som Følge af manglende Disciplin og
Udholdenhed hos Arbejderne. Førerne, hvoriblandt D.,
blev stillet for Retten, og han fik 6 Maaneders
Fængsel, ikke for sin ledende Deltagelse i
Strejkeurolighederne, men for respektstridigt
Forhold lige over for Domstolen. Dommen
skænkede ham Martyrglorien og gjorde ham til
Arbejderpartiernes fejrede Mand.
Fængselsopholdet benyttede han til teoretiske Studier, og
disse gjorde ham til Socialist; som saadan
fremtraadte han dog først 1897, da han fik Resterne
af den hensygnende American Railway Union
til at slutte sig til det socialdemokratiske
Forbund, som hvis anerkendte Fører og Formand
D. stod 1897-98. Senere har han været
Socialdemokraternes Generalsekretær og mest
benyttede Rejseagitator og Partiets Kandidat ved
Præsidentvalgene 1900, 1904 og 1912.
K. V. H.
Debucourt [döby’ku.r], Louis Philibert,
fr. Kobberstikker og Maler, f. i Paris 1755, d.
smst. 1832, Elev af Maleren Vien, udstillede 1781
-85 en Rk. Genrebilleder, mærkelige ved rig
Detailudførelse og betydeligt
Arrangementstalent. 1785 udgav han sine første Stik, udførte
med 4 Plader og ligesom hans Forgænger
Janinet’s i Akvatintamaner i St f. som tidligere i
Mezzotinto. D.’s Blade fra 1785-1800 hører til de
ypperste af Farvestikkets Frembringelser;
saaledes fra 1785 Les amants découverts, 1786
Menuet de la mariée, 1787 Promenade du jardin
du Palais-Royal, La cruche cassée, La matinée
du jour de l’an samt det hist. meget
interessante La promenade de la galerie du
Palais-Royal, 1788 La fête de la grand’maman, 1789
Noce au château, Annette et Lubin, 1792
Promenade publique du jardin du Palais-Royal. D.
har leveret enkelte Portrætter: Ludvig XVI,
Lafayette o. a., samt efter 1800 en Rk. Blade
efter Carle Vernet, af ringere Interesse; af
disse sidste har Kobberstiksamlingen i Kbhvn
10. (Litt.: M. Fenaille, Catal. de l’æuvre
gravé de L. P. D. [1899]; H. Bouchot, L. P.
D. [Paris 1904]).
(A. Ls.). A. Hk.
Debure [dö’by.r], Guillaume François,
fr. Boghandler (1731-82), udgav - under
Navnet G. F. Rebude - et for sin Tid aldeles
nyt, meget betydningsfuldt Værk Bibliographie
instructive ([1-7, 1763-68], med Supplément
[1-2, 1769]). Han forestod de kostbareste og
største Bogauktioner i Paris i 18. Aarh. og
udgav i Medfør heraf fl. fortræffelige, endnu
nyttige Kataloger. Hans Fætter og Associé
Guillaume D. (1734-1820) udgav en stor Del
meget omhyggelig redigerede Bogkataloger, bl. a.
Kataloget over Hertugen af Cavallière’s
Bogsamling, som blev indkøbt for c. 1/2 Mill. frc. og
senere skænket til Mazarin-Biblioteket i Paris.
(J. B. H.). C. S. P.
Debussy [döbysi], Claude, fr. Komponist,
f. 22. Aug. 1862 i St Germain en Laye, og ved
Paris’ Konservatorium Elev af Guiraud. Han
vandt 1884 prix de Rome og er blevet kendt som
en af det nutidige Frankrigs talentfuldeste
Musikere af udpræget »moderne« Type, der
navnlig gaar sin egen Vej i harmonisk Henseende
og stræber at give et impressionistisk
Stemningsbillede. Hans Musik har oftest
Forbindelse med den ny-franske Poesi; mest er
Aprésmidi d’un faune (efter et Mallarmésk Digt) kendt
og spillet, men ogsaa andre Orkesterfantasier
knytter sig til Baudelaire’s og Verlaine’s
Digtning, ligesom D. har komponeret Maeterlinck’s
Pelléas et Melisande (1902). Af andre Arbejder
nævnes Korværket La démoiselle élue, Nocturnes
for Orkester og Damekor, La mer, Le martyre
de S. Sebastian, talrige Sange - deriblandt
Ariettes oubliées (til Verlaine’s Tekst) og Poèmes
(af Baudelaire) - samt en Strygekvartet.
W. B.
Debut [de’by, fr. dö’by], et fransk Ord, der
bet. det Kast, der afgør, hvem der skal gøre
Beg., f. Eks. i Spil; det bruges alm. om en
Kunstners, særlig en Skuespillers første
Fremtræden; han kaldes da Debutánt (i Hunkøn
Debutantinde), og det tilsvarende Verbum
at debutere.
Décadence [deka’daŋsə, fr. -’dã.s] (fr. af
ml. decadéntia), Forfald, fremskridende
Opløsning.
décadi [deka’di] (fr., af gr. δέκα, ti, og
lat. dies, Dag) (ɔ: Tidag) var i den fr.
republikanske Kalender den tiende og sidste Dag
(Hviledagen) i Dekaden (s. d.).
Decaen [dö’kã], 1) Charles Matthieu
Isidore, fr. General, Greve, f. 13. Apr. 1769 i
Creully ved Caen, d. 9. Septbr 1832 i Ermont.
Han tjente som Frivillig i Marineinfanteriet
1787-90, kom 1792 ind i Nationalgarden og
deltog i Rhin-Armeens Kampe under Kleber.
Allerede 1796 havde han naaet Generalsrang og
udmærkede sig i Tyskland navnlig i Kampene ved
Rastadt, Ettlingen, Neresheim og Ingolstadt,
hvorfor han af Direktoriet modtog en
Æressabel. 1798 tjente han i Donau-Hæren under
Jourdan, 1799 i Rhin-Hæren og udnævntes 1800
til Divisionsgeneral. S. A. indtog han München
og bidrog væsentlig til Sejren ved Hohenlinden.
Fra 1803 ansattes han som Generalguvernør i
de fr. Besiddelser i Indien. Han viste i denne
Stilling store Administrationsevner og kæmpede
med Dygtighed mod Englænderne, men maatte
overgive sig til disse 1810. Ved sin Tilbagekomst
til Frankrig 1811 afløste han Macdonald som
Chef for 7. Korps i Katalonien og ophøjedes
1812 i Grevestanden. 1814 udnævnte Ludvig
XVIII ham til Chef for 11. Militærdivision.
Skønt han saaledes var traadt i Bourbonernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
