Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Charles Matthieu Isidore, fr. General, Greve, (1769-1832) - 2) Claude Théodore, fr. General, (1811-1870) - Decaisne, Henri, belg. Maler, (1799-1852) - Decaisne, Joseph, fr. Botaniker, (1809-1882) - Decamerone, il, se Boccaccio. - Decamps (Descamps), Alexandre Gabriel, fr. Maler, (1803-1860) - de Camps, Louis Marie, fr.-sv. Militær (1765-1844) - de Candolle, - 1) Augustin Pyrame, schweizisk Botaniker (1778-1841)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjeneste, gik han dog over til Napoleon i de
100 Dage. Efter Slaget ved Waterloo fængsledes
han i 15 Maaneder og traadte dernæst ud af
aktiv Tjeneste.
2) Claude Théodore, fr. General, ovenn.’s
Søn, f. i Utrecht 30. Septbr 1811, d. i Metz 17.
Aug. 1870. Han udnævntes til Løjtnant i
Infanteriet 1829, deltog i Felttoget i Algier 1830-31
og forfremmedes 1838 til Kaptajn. 1851 vendte
han tilbage til Algier som Bataillonskommandør.
Som Oberst deltog han i Krim-Krigen,
udmærkede sig særligt ved Stormen paa Malakoff og
forfremmedes til Brigadegeneral. I det ital.
Felttog 1859 deltog han først som Chef for 2.
Brigade af Voltigeur-Divisionen Camou, men
fik efter Slaget ved Magenta 2.
Infanteridivision under Mac Mahon og udmærkede sig i
ganske særlig Grad ved Solferino. Ved
Udbruddet af Krigen 1870 fik D. Kommandoen over 4.
Division i 3. Korps under Bazaine og overtog
fra 9. Aug. Kommandoen over Korpset. Han
saaredes dødeligt i Slaget ved
Colombey-Nouilly 14. Aug.
B. P. B.
Decaisne [dö’kæ.n], Henri, belg. Maler, f.
27. Jan. 1799 i Bryssel, d. 17. Oktbr 1852 i
Paris. Han studerede først under P. J. C.
François, derpaa under Girodet og Gros i Paris,
hvor han naaede stort Ry, dels i Portrætfaget
(elegante Portrætter, lidt à la Lawrence:
Lamartine, Prinsesse Clémentine m. fl.), dels i det
dengang saa yndede litterære,
romantisk-genremæssige Historiemaleri (»Karl I’s Afsked«,
»Ludvig XIII’s sidste Øjeblikke« [1830], »Anna Boleyn
tager Afsked med sin Datter«; endvidere:
»Milton dikterer sine Døtre »det tabte Paradis««,
»Caritas« [Hamburgs Kunsthalle], »Giotto som
Hyrde«, det vældige »Belgia kroner sine
berømte Sønner«, begge i Mus. i Bryssel o. m. a.).
A. Hk.
Decaisne [dö’kæ.n], Joseph, fr. Botaniker,
f. 1809 i Bryssel, d. 1882 i Paris. Han begyndte
1823 at studere Medicin og Botanik i Paris og
blev 1848 Prof. i Botanik ved Musée d’hist.
naturelle, 1857 ved Jardin des plantes. Han
leverede paa Grundlag af Museumsmateriale
Beskrivelser af Floraerne paa Timor og i det
lykkelige Arabien. Endvidere skrev han:
Histoire de la maladie des pommes de terre en 1845
(1845); sammen med le Maout Flor e élémentaire
du jardin et des champs (2 Bd, 1855; 2. Opl.
1865); Traité general de botanique descriptive
et analylique (1867); Le jardin fruitier du
Muséum (9 Bd, 1858-75); og sammen med Naudin
Manuel de l’amateur des jardins 4 Bd,
1862-72).
A. M.
Decamerone, il, se Boccaccio.
Decamps [dö’kã] (Descamps), Alexandre
Gabriel, fr. Maler, f. 3. Marts 1803 i Paris,
d. 22. Aug. 1860 i Fontainebleau-Skoven som
Følge af et Fald fra en Hest paa en
Parforcejagt. Den akademiske Uddannelse i Abel de
Pujol’s Atelier laa hans Naturel fjernt, og han
afbrød den i Utide. Stærk Paavirkning fra
Delacroix, lidenskabeligt Naturstudium og særlig
hans Rejse til Konstantinopel og Lilleasien 1827
-28 modnede hans Kunst, hvis Frugter allerede
paa Salonen 1831 (»Tyrkisk Patrouille« [Metrop.
Mus. i New York], »Hundehospital« m. v.)
skaffede ham et stort, beundrende Publikum.
Hans farverige Orientbilleder med Emner, der
hidtil havde ligget saa godt som brak, med
Solens intensive Lys og Kolorittens kraftige
Stemningsvirkning, tilførte den fr. Kunst nyt
Blod og blev et nyt Led i den romantiske
Skoles Sejre over de klassiske Traditioner. Senere
fulgte »Karavanen gør Holdt« (1833), »Tyrkisk
Vagt« (1834), »Henrettelsen« (1839), det
berømte »Tyrkisk Slagter« (1843) etc. Samtidig
malede han udmærket karakteriserede
Dyrebilleder (»De tre Æsler« [1833]), særlig Aber, gerne
i Kostume og i menneskelige Funktioner (som
Kokke, Slagtere, Bagere etc.), der gav ham
Anledning til i den skarpe Satires Form at sige
sin Samtid ubehagelige Sandheder, saaledes
Maleriet »De kunstkritiske Aber« (Singes
experts, 1837). I sine orientalske Billeder skildrer
D. ofte Mennesket om ikke som Staffage, saa
dog nærmest som organisk Bestanddel af den
store, rige Natur; samme Stræben kendetegner
ogsaa senere hans Billeder fra hans eget
Hjemlands Landliv, og samme maleriske Tendens
giver hans bibelske Billeder deres
ejendommelige Præg (»Josef sælges af Brødrene«,
»Rebekka«, »Jesus og Apostlene«, og de mesterlige
Tegninger til Samson’s Historie [Mus. d. Arts
décor., Paris] etc.): det er den koloristiske
Helhedsvirkning og Landskabets storstilede
Skønhed, der drager Beskueren. D.’s Forsøg i det
egl. Historiemaleri viser atter Originalitet, men
ogsaa hans Evners og Uddannelses
Begrænsning. Hans »Marius sejrer over Cimbrerne«
(1834, Louvre) var for saa vidt epokegørende,
som det ved sit energiske Fremstillingssæt af
Slagets forvirrede Tummel brød med de gængse
Regler for Krigsbilleder. D. benyttede foruden
Olien ogsaa ofte Vandfarve til sine Billeder.
Han har udført udmærkede Originallitografier,
ofte af polemisk Natur: »Karl X holder Jagt«,
»Friheden« etc., ogsaa Raderinger. Mangel paa
officiel Anerkendelse forbitrede D.’s Liv. Først
efter D.’s Død har Louvre faaet en righoldig
Repræsentation af hans Kunst; mange Billeder
i Wallace-Samlingen i London og Mus. Condé i
Chantilly. (Litt.: Moreau, D. et son æuvre
[Paris 1869]; Clément, »D.« [Paris 1886]; C.
Hediard, Les Maîtres de la Litogr., D. [Le
Mans 1892]).
A. Hk.
de Camps [də-’kaŋ], Louis Marie,
fr.-sv. Militær (1765-1844), avancerede i Frankrig
til Oberstløjtnant. Fra og med 1805 var han
Bernadotte’s Privatsekretær. 1814 var det ham,
der blev sendt til det sv. Hof for at give
Meddelelse om Freden i Kiel. Han anvendtes ellers
ikke direkte i politiske Øjemed, og nogen
offentlig Stilling, ud over den som Generalmajor
og første Adjutant hos Karl Johan, beklædte
han ikke.
(A. S.). A. M. D.
de Candolle [dö-kã’dål], 1) Augustin
Pyrame, schweizisk Botaniker af provençalsk
Familie, Prof. i Botanik i Genève, f. 4. Febr
1778 i Genève, d. smst. 9. Septbr 1841. Han har
opstillet et eget System og leveret meget
vigtige Arbejder i morfologisk, fysiologisk og
økonomisk-botanisk Retning; 1808-16 var han Prof.
i Montpellier. Det mest storartede Værk, som
hidtil er udgivet i den deskriptive Botanik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
