- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
870

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Augustin Pyrame, schweizisk Botaniker (1778-1841) - 2) Alphonse, schweizisk Botaniker, (1806-1893) - Decanus, se Dekan. - Decapoda, se Dekapoder. - décastère, 10 Stère, Benævnelse for Kubikmeter (som Brændemaal) i Frankrig. - de Castro, se Castro. - Decatur, Navn paa flere Byer i U. S. A., hvoraf fremhæves: - 1) D. i Indiana, ligger 155 km NNØ. f. Indianapolis 250 m o. H. ved St Mary Biver - 2) D. i Illinois, ligger 60 km Ø. f. Springfield - 3) D. i Alabama, ligger 50 km VSV. f. Hunstville paa venstre Bred af Tennessee River - Decauville's Jernbaner, se Jernbaner, transportable. - Decazes, - 1) Élie, fr. Statsmand, (1780-1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

grundlagdes af ham: Prodromus systematis
naturalis
(17 Bd, 1824-73); heri skulde alle
bekendte Arter systematisk ordnede udførlig
beskrives, men uden Afb. Han har selv
beskrevet mere end 100 Familier deri, men
mange andre Lærde har arbejdet med derpaa.
Som næppe nogen før ham udarbejdede
han Systematikkens Teori, Lovene for den
naturlige Klassificering med en
beundringsværdig Klarhed og Skarphed. Grundige
Studier over Morfologien satte ham i
Stand til med Vægt at fremhæve Stillings-
og Talforhold som systematisk vigtige lige
over for fysisk-fysiol. Egenskaber, hvilke han
frakendte Bet. i denne Henseende. Hans Lære
om Organernes Abort og Sammenvoksninger
har haft den største Bet. for Morfologien, i
hvilken Videnskabsgren han væsentligst saa Læren
om Plantens Symmetriforhold. Det maa dog
bemærkes, at han hovedsagelig havde
Blomsterplanternes Formlære for Øje, og at det særlig
var Blomstens Teori, han uddybede ell. delvis
grundlagde. Théorie elementaire de la
Botanique ou exposition des principes de la
classification naturelle et de l’art de décrire et
d’étudier les végétaux
(1813, 2. Opl. 1844)
indeholder hans Tanker og Ideer paa det nævnte
Omraade. Physiologie végétale (1832) er et
andet meget vigtige Værk af d. C., hvori han
bestræber sig for at give et afsluttet Billede af
Plantens Liv. Særlig Ernæringslivet behandles,
og Teorien om Spongiolæ ɔ: de mindste og
blødeste »Sugerødder«, spiller heri en meget
væsentlig Rolle. »Livskraften« tilskrives en
væsentlig Rolle, men Bladenes Funktion er rigtig
erkendt. Foruden de nævnte Værker kan
endnu fremhæves: Plantarum historia
succulentarum
(1799-1829), med 185 Tavler, Les Liliacées,
Saintes par Redouté (4 Bd., 1802-08), med 240
Tavler, Flore Française (i Forbindelse med
Lamarck) (4 Bd, 1805), Revue de la famille des
Cactées
(1829), Organographie végétale (1827),
med 60 Tavler. - Planteslægten Candollea (af
Dilleniaceernes Familie) er af Labillardière
opkaldt efter ham. (Litt.: Dela Rive, A. P. D.,
sa vie et ses travaux
[Paris 1857]).

illustration placeholder
A. P. de Candolle.


2) Alphonse, ovenn.’s Søn, schweizisk
Botaniker, f. 28. Oktbr 1806, d. i Genève 4. Apr.
1893 som Prof. og sin berømte Faders
højtfortjente Efterfølger. Særlig paa tre Omraader har
han leveret meget vigtige Arbejder. Hans Bog:
Géographie botanique raisonnée (1855) har
været et grundlæggende Værk i plantegeografisk
Henseende; foruden at skildre de forsk.
Plantedækker paa Jordens Overflade i store Træk
gaar det ud paa at forstaa, hvorfor
Vegetationerne er saaledes, som de er, og et stort
Materiale af Erfaring og Litteraturkendskab er
nedlagt heri. Dernæst har han, hvis
kulturhistoriske og sproglige Uddannelse var meget
betydelig, i sit interessante Arbejde: Origine des
plantes cultivées
(1883) søgt at efterforske de
dyrkede Planters Historie og Oprindelse saavel ad
filologisk som ad naturhist. Vej. Endelig har
hans levende Interesse for de meget vigtige, men
temmelig tørre Nomenklaturspørgsmaal
frembragt hans bekendte: Lois de la nomenclature
botanique
(1867), der blev Grundlaget for en
stor, international Diskussion om dette Emne
paa Naturforskerkongressen i Genève 1867, og
hvis Paragraffer for en stor Del siden har faaet
videnskabelig Lovkraft. Han var Æresmedlem
af dendanske botaniske Forening.
V. A. P.

Decanus, se Dekan.

Decapoda, se Dekapoder.

décastère [deka’stæ.r], 10 Stère,
Benævnelse for Kubikmeter (som Brændemaal) i
Frankrig.
Th. O.

de Castro, se Castro.

Decatur [de’keitə], Navn paa flere Byer i
U. S. A., hvoraf fremhæves: 1) D. i Indiana,
ligger 155 km NNØ. f. Indianapolis 250 m o. H.
ved St Mary Biver. (1910) 4470 Indb. D. har
fl. Fabrikker. - 2) D. i Illinois, ligger 60 km
Ø. f. Springfield. (1910) 31140 Indb. D. er et
meget vigtigt Jernvejscentrum og driver
desuden betydelig Industri og Handel. - 3) D. i
Alabama, ligger 50 km VSV. f. Hunstville paa
venstre Bred af Tennessee River. (1910) 4228
Indb. D. har Savmøller.
H. P. S.

Decauville’s Jernbaner [deko’vils-], se
Jernbaner, transportable.

Decazes [dö’ka.z], 1) Élie, fr. Statsmand,
f. 28. Septbr 1780 i Dept. Gironde, d. 25. Oktbr
1860, blev først Sagfører og 1805 Dommer i
Paris efter at have ægtet en Datter af
Kassationsrettens Formand (hun døde allerede 1806). Han
fulgte 1807 med Kong Ludvig Bonaparte til
Holland som hans private Raadgiver og havde
væsentlig Del i hans Tronfrasigelse 1810 samt
fulgte ham til Østerrig. Han kom dog endnu
s. A. tilbage til Paris, blev paa ny Dommer og
desuden Sekretær for Kejserens Moder Lætitia,
men havde vakt Kejserens Uvillie mod sig og
blev derfor ikke Generaladvokat ved
Kassationsretten. 1814 sluttede han sig til Bourbon’erne og
blev deres Sag tro i de 100 Dage, hvad der
medførte hans Forvisning fra Paris. Men efter
Slaget ved Waterloo ilede han tilbage, overtog
i Kongens Navn Politipræfekturen 7. Juli og
holdt god Orden i Hovedstaden. Til Løn blev
han 24. Septbr 1815 Politiminister, ledede som
saadan Undersøgelser med Ney, Lavalette og
andre Napoleonister og gennemførte de strenge
Forholdsregler mod Kongedømmets
Modstandere, men vilde dog ikke gaa med til de
yderlige Royalisters Forlangender og udvirkede
Opløsningen af Chambre introuvable Septbr 1816.
Ludvig XVIII, hvis fulde Tillid og Yndest han
havde vundet, ophøjede ham til Greve og Pair
1816, og fra Decbr 1818 var han som
Indenrigsminister Ministeriets egl. Leder, skønt han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0940.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free