Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Élie, fr. Statsmand, (1780-1860) - 2) Louis Charles Élie Armanieu, Hertug,(1819-1886) - Decazeville, By i det sydlige Frankrig, Dept Aveyron - Decebalus, se Dacia. - decem (lat.), Talord: ti; Tiende som Afgift til den Gejstlige - December (lat., af decem), Aarets sidste Maaned - Decembrister kaldtes Præsident Louis Napoléon's Tilhængere, som medvirkede ved Statskuppet 2. Decbr 1851. - decempeda (lat.), Tifodsstok, den romerske Landmaalers Favnemaal - decem primi (lat.), »de ti første«, Benævnelse paa et staaende Udvalg af de rom. Kommuners Byraad - Decemviri (lat.), »Timænd« rom. Benævnelse paa fl. Kollegier af Embedsmænd og Præster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
først fra Novbr 1819 ogsaa af Navn var
Førsteminister. Han stræbte at forsone de politiske
Modsætninger og at lede Regeringen i en
maadeholden Retning, mildnede Politi- og
Presselovene, udvirkede Tilbagekaldelsen af mange
Landsforviste, fik 1817 Valgloven ændret og
1819 60 ny Pairer udnævnte for at styrke det
liberale Parti o. s. fr. Men han vakte derved
de udprægede Royalisters Forbitrelse og
Beskyldninger for at forraade Kongedømmets Sag.
Hertugen af Berry’s Mord Febr 1820 medførte
hans Fald; man gav ham ligefrem Skyld for at
have forvoldt det, og Chateaubriand’s Ord, at
»D.’s Fod var gleden ud i Hertugens Blod«, gav
ham Dødsstødet. Kun nødtvungen gav Ludvig
XVIII Slip paa ham, udnævnte ham til Hertug
og Sendemand i London, hvor han forblev
indtil Decbr 1821. Han hørte i de flg. Aar til den
frisindede Opposition i Pairskamret, sluttede sig
1830 til Julikongedømmet og blev 1834 udnævnt
til Storreferendar i Pairkamret, men
udelukkedes ved Februarrevolutionen 1848 fra det
politiske Liv og hengav sig nu alene til Landbrug
og til Fabrikdrift i den af ham 1827 grundlagte
By Decazeville. Efter hans andet Ægteskab 1818
med den rige Frøken Saint Aulaire, en
Datterdatter af Fyrsten af Nassau-Saarbrück, blev
han af Kong Frederik VI ophøjet til dansk
Hertug af Glücksbjerg. Da han 1846 i et særligt
diplomatisk Hverv sendtes til Danmark, blev han
Ridder af Elefanten. I Libourne er rejst en
Statue for D.
2) Louis Charles Élie Armanieu,
Hertug, Søn af ovenn. E. D., f. 9. Maj 1819, d.
17. Septbr 1886, blev 1843 som Markis D. Chargé
d’affaires i Madrid og sendtes 1847 herfra i
særligt Hverv til Lissabon, men fjernedes 1848 fra
den diplomatiske Tjeneste. 1863 og 1869 søgte
han forgæves Valg til den lovgivende
Forsamling som Oppositionsmand, men valgtes 1871 til
Nationalforsamlingen og var her en af
Orléanisternes Førere. Septbr 1873 blev han
Sendemand i London, men allerede 22. Novbr s. A.
Udenrigsminister, og han beholdt denne Post
under de skiftende Ministerier indtil 23. Novbr
1877. Han viste sig som en dygtig og forsigtig
Diplomat, fremkaldte 1875 den russ. Kejsers
Optræden i Berlin til Bedste for Freden og
søgte at tilvejebringe et godt Forhold mellem
Frankrig og Italien uden Hensyn til det
klerikale Partis Misnøje. Men da han 1877 havde
deltaget i Hertugen af Broglie’s reaktionære
Forsøg, blev han fortrængt fra Regeringen, og
hans Valg til Deputeretkamret forkastedes. Han
vragedes 1878 ved Valg til livsvarig Senator og
søgte ligeledes 1885-86 forgæves Valg til baade
Senat og Deputeretkammer.
E. E.
Decazeville [dökaz’vil], By i det sydlige
Frankrig, Dept Aveyron, Arrond. Villefranche,
ved Orléans-Banen, med (1911) 14144 Indb.,
Bjergværksdrift i Jern og Kul og storartede
Jernværker, grundede 1827 af Hertugen af
Decazes, der har givet Byen Navn.
G. Ht.
Decebalus, se Dacia.
decem (lat.), Talord: ti; Tiende som Afgift
til den Gejstlige; at faa sin D. ɔ: at faa, hvad
der tilkommer en (»sin Bekomst«).
A. B. D.
December (lat., af décem), Aarets sidste
Maaned, i den julianske Kalender den 12., i den
gl., rom den 10. af Aarets Maaneder. Navnet er
altsaa kun en Nummerbetegnelse, som
Maaneden har beholdt, efter at Aarets Beg. blev
flyttet fra Marts til Januar, og Maanedernes Tal
blev forøget med to. I den danske og norske
Almanak fører D. Navnet Christmaaned,
i den sv. Julmåned.
J. Fr. S.
Til Belysning af Vejrforholdene i D. skal
anføres flg. Talværdier, der er støttet til
Iagttagelser ved Landbohøjskolen i Kbhvn.
Normaltemp. er i Beg. af Maaneden 1,8° og i Slutn.
÷ 0,5, for hele D. 0,7°. Den varmeste D., der er
iagttaget, havde en Gennemsnitstemp. paa 4,9°
(1857), og den koldeste paa ÷ 7,7° (1788); den
varmeste Dag havde en Gennemsnitstemp. paa
10,2° (1814), og den koldeste paa ÷ 16,4° (1788).
Frost er i D. gennemsnitlig indtruffet paa 18
Dage, men af disse har Temp. dog kun paa 7,2
Dage holdt sig under Frysepunktet hele Dagen.
Temp.’s Foranderlighed fra Dag til Dag er
gennemsnitlig 1,6°. I D. er de sydvestlige Vinde
de hyppigste og omtr. 3 1/2 Gang saa hyppige
som de nordlige, der er de mindst hyppige. De
vestlige Vinde er omtr. 3° varmere end de
østlige. Nedbøren er gennemsnitlig 41 mm, men har
i øvrigt varieret mellem 2 mm (1890) og 204
mm (1833). Det gennemsnitlige Antal Dage med
Nedbør er 15, hvoraf 7 med Sne. Hagl
indtræffer gennemsnitlig kun hvert femte Aar, det
samme gælder absolut skyfri Dage, og Torden
høres gennemsnitlig kun hvert tiende Aar.
Af Middeltemp. for D. skal nævnes flg.:
Thorshavn 3,4; Kria ÷ 3,6; Sthlm ÷ 2,0;
Petrograd ÷ 6,6; Edinburgh 3,7; London 4,0; Paris
2,7; Berlin 0,5; Wien ÷ 0,6; Konstantinopel 7,6;
Athen 10,0; Rom 7,6; Madrid 4,3; Lissabon 10,2.
D. la C.
Decembrister kaldtes Præsident Louis
Napoléon’s Tilhængere, som medvirkede ved
Statskuppet 2. Decbr 1851.
E. E.
decempeda (lat.), Tifodsstok, den romerske
Landmaalers Favnemaal; deraf
Decempedator, Landmaaler.
A. B. D.
decem primi (lat.), »de ti første«,
Benævnelse paa et staaende Udvalg af de rom.
Kommuners (Municipiers og Koloniers) Byraad
(decuriones); de stod i Spidsen for Byraadet og
repræsenterede det ved vigtige Sendelser o. l. I
selve Rom fandtes ingen tilsvarende Indretning.
A. B. D.
Decemviri (lat.), »Timænd« rom.
Benævnelse paa fl. Kollegier af Embedsmænd og
Præster, særlig d. stilitibus iudicandis, der hørte til
de saakaldte magistratus minores. De dømte i
visse civile Sager; de to eneste Eksempler paa
Sager, afgjorte af dem, angaar personlig
Frihed ell. Trældom. Augustus overlod dem
Ledelsen af Centumviraldomstolens Forhandlinger (se
Centumviri). - D. sacris faciundis (d.
sacrorum) var et Præstekollegium, der opr.
bestod af 2 (duoviri s. f.), derpaa (fra 367) af 10,
senere af 15 Mænd (quindecimviri s. f.). De
havde det Hverv paa Foranledning af Senatet
at se efter i de sibyllinske Bøger og dernæst
medvirke ved Afholdelsen af de Ofringer og
Fester, som Bøgerne paabød til Afvendelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
