Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Decemviri (lat.), »Timænd« rom. Benævnelse paa fl. Kollegier af Embedsmænd og Præster - decendium (lat., af decem dies, 10 Dage), en i Romerretten anordnet Frist paa 10 Dage - decennalia (lat.), Tiaarsjubilæum, fejredes jævnlig af de rom. Kejsere, først af Augustus - decennium (lat.), Tiaar; deraf decennalia (s. d.); smlg. Aarti. - decent (lat.), anstændig, sømmelig, sædelig. - Decentius var en Fætter til Usurpatoren Magnentius og indsattes af denne 350 e. Kr. til Cæsar i Gallien - Decentralisation, se Centralisation. - Deception, en af Sydshetlandsøerne i den sydlige Del af Atlanterhavet, - Deceptionbugten, Bugt paa Sydøstkysten af Ny-Guinea, afsættes af Papua-Havet. - Decet, et Musikstykke for ti selvstændige Instrumenter ell. Stemmer. - Dechambre, Amédee, fr. Læge, (1812-1886) - Dechamps, - 1) Adolphe, belgisk Statsmand (1807-75) - 2) Victor Auguste, belg. Prælat, (1810-1883) - Decharge kaldes Godkendelse af aflagt Regnskab og Fritagelse for Ansvar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en ell. anden Fare; endvidere besørgede de
anden offentlig Gudstjeneste, for saa vidt den
foregik efter fremmed (gr.) Ritus. - Alm.
tænker man dog ved D., naar Ordet nævnes alene,
paa D. legibus scribundis. Dette var en
Timandsregering, der ifølge lex Terentilia
oprettedes 451 med samtidig Ophævelse af
Konsulatet, Almuetribunatet og Provokationen; til at
blive Medlem havde baade Patriciere og
Plebejere Adgang. Efter Overleveringen valgtes
der atter D. for Aaret 450; men da disse,
under Ledelse af den hovmodige App. Claudius,
beholdt Regeringen ud over deres Embedsaar
cg ogsaa ellers begik Overgreb, blev D. styrtede
i et Oprør, Konsulatet og Almuetribunatet
genindførte og Provokationsretten indskærpet (449).
- D.’s Hovedopgave var efter Overleveringen
at forfatte skrevne Love; dette udførte de
saaledes, at der 451 affattedes 10, 450 2 Lovtavler.
Disse »12 Tavlers Love« danner Grundlaget for
den senere rom. Ret. Det kan imidlertid anses
for sikkert, at Meningen tillige har været at
oprette en helt ny Regeringsform, hvorved
ogsaa Plebejerne fik Adgang til det højeste
Embede og den ved Almuetribunatets Oprettelse
begrundede Dobbelthed i Forfatningen
ophævedes. Dette Forsøg mislykkedes. - I nyere
Tid har man villet bestride hele Overleveringen
om D. (E. Pais, Storia di Roma I, o. a.), uden
dog at være trængt igennem dermed (se Niese,
»Grundriss der röm. Geschichte«, 4. Udgave,
S. 58).
A. B. D.
decendium (lat., af décem dies, 10 Dage),
en i Romerretten anordnet Frist paa 10 Dage,
inden hvilken Appellanten paa en vis bestemt
Maade skulde lægge sin Beslutning for Dagen,
om han vilde appellere ell. ej, hvis han ikke
vilde gaa Glip af sin Ret til at appellere (se
Appel).
K. B.
decennalia (lat.), Tiaarsjubilæum, fejredes
jævnlig af de rom. Kejsere, først af Augustus.
Festen gentoges efter Udløbet af hver tiaarig
Periode af Kejserens Regeringstid.
H. H. R.
decennium (lat.), Tiaar; deraf
decennalia (s. d.); smlg. Aarti.
decent (lat.), anstændig, sømmelig, sædelig.
Decentius var en Fætter til Usurpatoren
Magnentius og indsattes af denne 350 e. Kr. til
Cæsar i Gallien. Han led imidlertid et stort
Nederlag mod Alamanerne, og efter at
Magnentius var bukket under for Kejser
Constantius, dræbte han sig selv (353).
((M. M.). H. H. R.
Decentralisation, se Centralisation.
Deception [di’sep∫ən], en af
Sydshetlandsøerne i den sydlige Del af Atlanterhavet, kun
2 1/2° N. f. den sydlige Polarkreds, dannes af
Randene af et mægtigt, indstyrtet Krater, som
Havet er trængt ind i, og som nu danner en
fortræffelig Havn, Foster, 8 km i Omkreds. Den
550 m høje Ø er for største Delen dækket med
evig Sne. Talrige dampende Aabninger og
varme Kilder vidner om, at den vulkanske
Virksomhed endnu ikke er udslukket.
M. V.
Deceptionbugten [di’sep∫ən-], Bugt paa
Sydøstkysten af Ny-Guinea, afsættes af
Papua-Havet.
C. A.
Decet, et Musikstykke for ti selvstændige
Instrumenter ell. Stemmer.
S. L.
Dechambre [dö’∫ã.br], Amédée, fr. Læge,
f. 12. Jan. 1812 i Sens (Yonne), d. 3. Jan. 1886,
studerede fra 1829 i Paris og indtraadte 1838 i
Redaktionen af Gazette médicale, der 1853
afløstes af Gazette hebdomadaire de med. et
chirurgie, hvis Hovedredaktør han blev. D. tog
først 1844 Doktorgraden i Strassburg, og hans
Navn er væsentligst bevaret ved hans litterære
Arbejder, navnlig ved Dictionnaire
encyclopédique des sciences médicales, der, redigeret af
D. og af J. Delorme, udkom i 4 Serier
omfattende 100 Bd. D. blev 1875 Medlem af Académie
de Médecine og Médecin du conseil d’étât.
J. S. J.
Dechamps [dö’$a], 1) Adolphe, belgisk
Statsmand (1807-75), var opr. meget frisindet
baade i politiske og kirkelige Spørgsmaal,
nærmest som Tilhænger af Lamennais’ Lære, men
blev senere afgjort Klerikal. 1834 valgtes han til
Repræsentanternes Kammer, tog virksom Del i
Forhandlingerne, især om Skolelovene og
Kommunalloven, og vandt stor Indflydelse. Han
grundlagde 1837 med Dedecker Tidsskr. Revue
de Bruxelles. 1841 blev han Guvernør i Prov.
Luxembourg og 1843 Minister for de offentlige
Arbejder, i hvilken Stilling han viste særlig
Iver for Jernbanernes Udvikling. 1845-47 var
han Udenrigsminister og sluttede fl. vigtige
Handelspagter. Senere bekæmpede han dels i
Kamret, dels i Blade og Flyveskrifter det
liberale Parti; fik 1864 Tilbud om at danne et nyt
Ministerium, men kunde ikke magte Opgaven.
Ogsaa skrev D. 1859-73 en Rk. Skr om
Europas alm. Politik, særlig om det andet fr.
Kejserdømme og om Forholdet mellem Tyskland
og Frankrig. Han betegnede England og
Tyskland som Belgiens naturlige Forbundsfæller.
E. E.
2) Victor Auguste, ovenn.’s Broder,
belg. Prælat, f. i Melle 6. Decbr 1810, d. i
Malines (Mecheln) 28. Septbr 1883. D. ordineredes
1834 til Præst og gik ind i Redemptoristordenen.
Han fik snart Ord for at være Belgiens største
Prædikant, og han rostes som en af dets
fineste Skribenter; 1865 blev han Biskop i Namur,
2 Aar efter Ærkebiskop i Malines og Belgiens
Primas. Han sluttede sig helt til de
Ultramontane og var paa det vatikanske Koncil en af de
mest fremragende Forsvarere for
Ufejlbarhedsdogmet. 1874 blev han Kardinal. D. gik vidt
i sin Intolerance mod alle Nutidens Frihedskrav,
men selv hans værste Modstandere beundrer
hans Karakter og Talenter.
L. M.
Décharge [de’sjarsjə, fr. de’∫arз] kaldes den
Godkendelse af aflagt Regnskab og Fritagelse
for Ansvar, som paa Generalforsamlinger ell.
anden lovgyldig Maade gives Aktieselskabers
ell. Interessentskabers Styrelse for den af dem
i det tilbagelagte Regnskabsaar ledede
Forvaltning af Selskabets Anliggender og Pengemidler.
Ordet bruges særlig i det
parlamentariske Sprog om Folkerepræsentationens
Godkendelse af det af Ministrene aflagte Regnskab
for Anvendelsen af de dem paa Finansloven og
Tillægsbevillingslovene anviste Pengebeløb. Den
paa behørig Maade vedtagne og stadfæstede D.
fritager Ministrene for saa vidt for alt Ansvar,
medmindre det maatte oplyses, at Regnskaberne
er blevne forfalskede, ell. at anden Svig m. H. t.
samme maatte være begaaet.
(C. V. N.). K. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
