Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Déchargebeklædning, se Beklædningsmur. - Dechen, Heinrich von, tysk Geolog, (1800-1889) - Dechenit, et Mineral fra Rhinbayern, der sandsynligvis er identisk med Descloizit. - dechifrere, se Lønskrift. - Deci-, af det lat. decem - ti, sættes foran Enhedsbenævnelserne i Metersystemet for at betegne 1/10 af Enheden - decidere (lat.), afgøre, bestemme. - Decidua (lat.) ell. Membrana d. benævnes Slimhindebeklædningen i Livmoderens Hulhed under Svangerskabet - Decigram, 1/10 g, se metrisk Maal. - Deciliter, 1/10 l, se metrisk Maal. - decima (lat.), Tiendedel, Tiende. - Decimal, se Decimalbrøk. - Decimalbrøk - Decimalgrad, Længdemaal = 100000 m = 1/100 af den ved Metersystemets Indførelse antagne Længde af Jordmeridiankvadranten - Decimalsystemet, Tidelingssystemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Déchargebeklædning [de’sjarsjə-], se
Beklædningsmur.
Dechen [’dækən], Heinrich von, tysk
Geolog, f. 25. Marts 1800 i Berlin, d. 15. Febr
1889 i Bonn. D. studerede Bjergværkslære i
Berlin og var derefter i nogle Aar ansat ved
den preussiske Bjergværksforvaltning. 1834 blev
han Prof. i Bjergværkslære ved Berlins Univ.
Allerede 1841 forlod han denne Stilling og
virkede fra nu af med en kort Afbrydelse som
Direktør ved »Oberbergamt« i Bonn, indtil han
1864 tog sin Afsked. D. ledede den geol.
Undersøgelse af Rhinlandene og udgav bl. a. en
Del geol. Kort over Rhinprovinsen og
Westfalen samt over hele Tyskland og Nabolandene;
desuden foreligger fra hans Haand talrige Afh.,
særlig om Rhinlandenes Geologi.
J. P. R.
Dechenit [dekə’nit], et Mineral fra
Rhinbayern, der sandsynligvis er identisk med
Descloizit.
O. B. B.
dechifrere [-∫i-], se Lønskrift.
Deci-, af det lat. décem - ti, sættes foran
Enhedsbenævnelserne i Metersystemet for at
betegne 1/10 af Enheden, f. Eks. 1 Decimeter
= 1/10 Meter, 1 Deciliter = 1/10 Liter o. s.
v., se metrisk Maal.
(C. V. S.). Th. O.
decidere (lat.), afgøre, bestemme.
Decidua (lat.) ell. Membrana d. (paa Fransk
la caduque) benævnes Slimhindebeklædningen i
Livmoderens Hulhed under Svangerskabet. Den
sædvanlige Slimhinde omdannes da saaledes, at
den bliver tykkere og til Dels mere blodfyldt;
de Celler, der sammensætter den, bliver meget
store med rigeligt, kornet Protoplasma og stor,
klar Kerne (D.-Celler); Kirtelgangene bliver
fladtrykte o. s. v. Den Del af D., i hvilken det
befrugtede Æg sætter sig fast (og hvor senere
Moderkagen dannes), kaldes D. scrotina ell.
basalis. Ægget arbejder sig ned i Livmoderens
Slimhinde, saa at det helt omgives af denne;
den Del af D., der saaledes omkapsler Ægget,
kaldes D. capsularis ell. reflexa. Den øvrige
Del af D. endelig kaldes D. vera. Idet Ægget
vokser og mere og mere udfylder Uterinhulen,
kommer D. reflexa til at ligge lige op ad Vera,
saa de til sidst næppe kan adskilles, og den
yderste Æghinde, Chorion, grænser lige op ad
de sammensmeltede to Lag D. Paa den efter
Barnets Fødsel udstødte Efterbyrd ses ogsaa et
mere ell. mindre, tykt og sammenhængende Lag
af D. som Ægsækkens yderste Beklædning, idet
nemlig D. i største Delen af sin Tykkelse løsnes
fra Livmoderen ved Fødslen. Resten af D. gaar
bort med Barselflaaddet. - Ogsaa ved
Svangerskab uden for Livmoderen omdannes dennes
Slimhinde til D., der da ofte udstødes som en
sammenhængende Sæk ell. Hinde. Undertiden
benævnes Slimhinden i Livmoderen paa
Menstruationsblødningens Tid D. menstrualis.
Lp. M.
Decigram, 1/10 g, se metrisk Maal.
Deciliter, 1/10 l, se metrisk Maal.
decima (lat.), Tiendedel, Tiende.
Decimal, se Decimalbrøk.
Decimalbrøk. Naar et helt Tal er skrevet
i Titalsystemet, angives som bekendt dets
Antal af Enere, Tiere, Hundreder o. s. v. ved
Cifrene regnet fra højre (721 = 7 Hundreder +
2 Tiere + 1 Ener). For et ikke helt Tal kan
man udvide denne Skrivemaade ved efter
Enernes Ciffer at sætte et Komma ell. en Prik og
derefter Cifre, som angiver Antallet af
Tiendedele, Hundrededele o. s. v. (721,56 indeholder 5
Tiendedele og 6 Hundrededele). Disse Cifre
kaldes Decimaler, og Tallet siges at være
skrevet som D. En D. med et endeligt Antal
Decimaler er = en Brøk, hvis Nævner er en
Potens af 10 (721,38 = 72156/100); hele Tal er D.
med Decimalerne = 0. Flytter man Kommaet
n Pladser til højre, bliver D. multipliceret med
10n. D. adderes og subtraheres som hele Tal,
idet de skrives med Kommaerne under
hinanden; Multiplikation udføres ligeledes som ved
hele Tal, og Produktet faar lige saa mange
Decimaler, som Faktorerne har tilsammen. Skal to
D. divideres, multiplicerer man i Reglen dem
begge med Divisors Nævner og dividerer saa
som ved hele Tal, idet man sætter Kommaet i
Kvotienten, lige inden man trækker Dividendens
første Decimal ned. Da Dividenden ikke
forandres, ved at der tilføjes Nuller efter dens
sidste Decimal, kan Divisionen fortsættes,
enten til den gaar op, ell. i det uendelige; i sidste
Tilfælde faar Kvotienten uendelig mange
Decimaler, men den er saa periodisk, nemlig enten
ren periodisk, naar dens Decimaler
bestaar af samme Række Cifre, Perioden,
gentaget i det uendelige, ell. blandet
periodisk, naar der forud for den periodiske Del
gaar nogle Decimaler. Periodiske D. kan
forvandles til alm. Brøk, ɔ: man kan danne alm.
Brøker, hvis Udviklinger i D. de er, efter
Regler, der vil forstaas af flg. Eksempler: 0,951 951
...... = 951/999. 0,23 784 784 .......=(23784-23)/999000,
hvor Antallene af Nuller og Nitaller i
Nævnerne er = henh. Antallene af Decimaler foran
og i Perioden. Naar Resultatet af en Regning
ikke er rationalt, og man søger at give det D.’s
Form, kommer man til uendelige, ikke
periodiske D. (f. Eks. Decimalbrøksudviklingen for π).
Skal man anvende de ovf. angivne Regneregler
paa uendelige D., medtages i disse kun et
begrænset Antal Decimaler. - Medens man ogsaa
tidligere havde Øje for Fordelen ved at bruge
Brøker med Nævner = 10, 100, 1000 o. s. v.,
var det først i 16. Aarh., at en særlig
Skrivemaade af dem indførtes, idet Stevin skrev f.
Eks. 3,793 som 30719233, og Bürgi brugte
vor Betegnelse: et Komma ell. en Prik. I
Danmark indførtes D. ved Christoffer Dybvad’s
Regnebog (1602) med Stevin’s Betegnelser.
Chr. C.
Decimalgrad, paa Fransk dégré décimal,
Længdemaal = 100000 m = 1/100 af den ved
Metersystemets Indførelse antagne Længde af
Jordmeridiankvadranten ɔ: af Afstanden fra
Polen til Ækvator maalt langs Havets Overflade,
se metrisk Maal.
(C. V. S.). Th. O.
Decimalsystemet, Tidelingssystemet. I D.
vælger man de forsk. Enheder, hvorved
Størrelser af en vis Art maales, saaledes, at de
fremkommer af hinanden ved Multiplikation ell.
Division med 10, 100, 1000 o. s. v. Derved
bliver i Titalsystemet Overgangen fra en
Størrelses Udtryk i een Enhed til dens Udtryk i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
