Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de facto Regering kaldes en Regering, som faktisk raader over Magten i Staten ell.en Del af denne - de facto Undersaatter - Defamation, d. s. s. Diffamation, se Ærefornærmelser. - defaut (fr.), Mangel; i fr. Processprog: en Persons Udeblivelse for en Ret, skønt lovlig stævnet - defavorabel (fr.), ugunstig, unaadig. - Defectivum, i Grammatikken om Ord, der mangler een ell. fl. af de Bøjningsformer - defekt (lat.), mangelfuld, ufuldstændig - Defekter, teknisk Betegnelse i Bogtrykfaget for de til en Skrifts Fuldstændiggørelse hørende Typer - defektiv (lat.), mangelfuld, ikke fuldtallig - defendere (lat.), forsvare; Defension, Defensor (s. d.). - Defenders (eng.), Forsvarere, en hemmelig irsk politisk Forening (1690) - Defension, Forsvar, særlig det Forsvar, der føres for en Anklaget under Straffeforfølgning (se Defensor). - Defension (Søv.). Den flydende D. paa Kjøbenhavns Red
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det fornødne retlige Grundlag, være sig i en
Ændring af Statens Forfatningslov ell. i en
Anerkendelse fra andre Staters Side, altsaa f.
Eks. en Oprørsregering i Tiden, indtil den ved
Oprøret fremkaldte Tilstand er legaliseret, ell.
Oprøret endelig er slaaet ned.
P. J. J.
de facto Undersaatter. Herved forstaas
Personer, der uden i retlig Forstand at høre
til en Stats Undersaatter, dog for saa vidt
faktisk er ligestillede med dem, som de i
Udlandet i H. t. særlige Tilsagn nyder godt af
Statens og dens Embedsmænds (Gesandters ell.
Konsulers) Beskyttelse. Begrebet finder saa godt
som udelukkende Anvendelse i de orientalske
Stater, hvor fremmede Magters Konsuler
udøver Jurisdiktion over deres derboende
Landsmænd, idet det jævnlig forekommer, at
Jurisdiktionen udover disses Kreds udstrækkes til
Indfødte ell. andre, der staar ell. har staaet i
Tjenesteforhold til Konsulatet ell.
Gesandtskabet ell. paa anden Maade er særlig knyttede til
vedk. Stat. Konsulernes Ret til saaledes at
udvide deres Jurisdiktion udover dens normale
Grænse beror paa specielle Traktater ell.
lokale Sædvaner og kan ikke anerkendes, hvor
et saadant særligt Retsgrundlag mangler.
P. J. J.
Defamation, d. s. s. Diffamation, se
Ærefornærmelser.
defaut [de’fo] (fr.), Mangel; i fr.
Processprog: en Persons Udeblivelse for en Ret, skønt
lovlig stævnet. Der afsiges i saa Fald, baade i
civile Sager, og hvor Talen er om mindre
Forbrydelser, en Udeblivelsesdom (jugement par
d.); i Reglen har dog den Udeblevne Ret til
inden for en vis Frist at protestere mod
Dommen (faire opposition) og forlange Sagen
behandlet om igen - en Ret, der i Civilprocessen
ofte bruges til Chikane. Hvor det derimod drejer
sig om større Forbrydelser, afsiges ikke en alm.
jugement par d. over den Anklagede, der
unddrager sig Ansvaret, men en jugement par
contumace, der bl. a. har til Følge, at alle
Domfældtes Ejendele beslaglægges (se i øvrigt
Kontumacialproces).
E. T.
defavorabel (fr.), ugunstig, unaadig.
Defectivum (ufuldstændigt, mangelfuldt; af
lat. deficere, mangle, fattes) er en Benævnelse,
som iflg. gl Hævd anvendes i Grammatikken
om Ord, der mangler een ell. fl. af de
Bøjningsformer, der iflg. Analogi kunde tilkomme dem,
f. Eks. om Substantiver, der kun bruges i Ental
ell. kun i Flertal, ell. som kun forekommer i
enkelte Kasus (Nomina defectiva), ell. om
Verber, der mangler visse Tider ell. Maader o. s. v.
(Verba defectiva). D. er saaledes dansk vorde,
der mangler Fortidsform, og dansk frem, bag,
der mangler Komparativ o. s. v. Som et D. kan
ogsaa opfattes dansk Lave (i Udtrykket i, af
Lave); det føles ikke længere som en
Bøjningsform af Lag ell. Laug (opr. eet og samme Ord;
Gammeldansk i Nom. lagh, law ell. laug). -
Det er derimod blevet Sprogbrug at betegne som
en Uregelmæssighed (Anomali) og ikke som en
Mangel, naar manglende Bøjningsformer
erstattes ved Bøjningsformer af helt andre
Ord (eller helt andre Stammer), f. Eks.
lat. fero (jeg bærer, fører), Fortidsform tuli;
eng. go (jeg gaar), Fortidsform went. - Tabet
af Bøjningsformer, der engang var i Brug (d.
v. s. deres Afløsning af synonyme Ord og
Udtryk), har været af overordentlig stor Bet. for
Sprogomdannelsen, idet der derved er
blevet tilvejebragt en af de vigtigste Betingelser
for Analogidannelse. Verbet dø havde opr. i
Dansk en Bøjning, der, hvis den var blevet
bevaret, nu vilde have set saaledes ud: dø, dør
(Infinitiv, Præsens), do (Fortidsform), daaen
(Perf. Part.). Men Middelalderens talte Sprog
lod han blev død (Adjektiv), han er (bleven)
død ganske faa Overvægten over han do, han er
daaen. Paa et senere Stadium kunde
Fortidsformen døde dannes i Overensstemmelse med
mange andre Verbers Maade at danne
Fortidsform paa. Det hed opr. paa Dansk waxl
(Nom., Akk.), men wæxte (Dativ.). Nom. og
Akk. er i det talte Sprog blevne afløste af Ord
som Størrelse, Grøde, Fremgang e. l. Men
Udtryk som stor (lille) af Vækst(e), i Vækst(e)
o. l. er forblevne urokkede, og Ordet har
derfra senere kunnet antage Formen Vækst i alle
Kasus.
P. K. T.
defekt (lat.), mangelfuld, ufuldstændig; som
Subst.: Mangel, Fejl. defektere, gennemse
en Regning med Hensyn til mulige Regnefejl.
Defekter, teknisk Betegnelse i Bogtrykfaget
for de til en Skrifts Fuldstændiggørelse for
mange forskelligartede Formaal hørende Typer.
D. opbevares til senere Brug, sorterede i Poser
ell. Æsker, i et særligt Rum (Skriftmagasinet).
Ogsaa de Typer, der hos Skriftstøberen bestilles
til en Skrifts Komplettering med visse
Skrifttegn, kaldes D.
E. S-r.
defektiv (lat.), mangelfuld, ikke fuldtallig;
Defektiv kirker, Katolikkernes
Betegnelse for alle Kirker, der er frafaldne den ene
sande, rom. Kirke.
L. M.
defendere (lat.), forsvare; Defension,
Defensor (s. d.).
Defenders [di’fendəz] (eng.), Forsvarere, en
hemmelig irsk politisk Forening, der opstod
efter Irlands endelige Undertvingelse efter
Slaget ved Boyne-Floden (1690) og Jakob II’s Flugt.
Den arbejdede for Irlands politiske
Selvstændighed og Uafhængighed. Se Irland, »Historie«.
Defension, Forsvar, særlig det Forsvar, der
føres for en Anklaget under Straffeforfølgning
(se Defensor).
Defension (Søv.). Den flydende D.
paa Kjøbenhavns Red er en
Institution, til hvilken henregnes de Skibe, Fartøjer
og alt det under Flaaden hørende Materiel af
enhver Slags, som er bestemt til under Krig
at være fast knyttet til Hovedstadens Forsvar
mod Søsiden. Dette Materiel bestaar
hovedsagelig af ældre Kanonbaade, Torpedobaade,
Undervandsbaade og Miner. I tidligere Tid (f. Eks.
1801) anvendtes navnlig Blokskibe hertil.
D.’s chef, en Officer af Flaaden, i Reglen en
Kontreadmiral, der er Chef for ovenn. flydende
D., i Krigstid overtager Ledelsen af det
samlede Forsvar af Kbhvn mod Søsiden og
underlægges den Højestbefalende i Kbhvn. Han leder
i Fredstid Øvelserne paa Kbhvn’s Red mellem
begge Værn og har i alt, hvad der vedrører
disse Øvelser, Kommandomyndighed over
Søbefæstningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
