- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
885

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Defraudation, Besvigelse, særlig den Besvi-gelse af Statskassen ell. anden offentlig Kasse - Defregger, Franz von, tysk Genremaler, (1835- ) - Defterdar (pers., af Ordet defter, Rulle, Liste, Bog) var tidligere Betegnelsen for det tyrk. Riges Storskatmester - degagere (fr. degager}, hjælpe ud af en vanskelig Situation, befri en Troppeafdeling - Degagement, Indløsning af et Pant, Befrielse fra et Løfte, Utvungenhed, Aabenhed - Degas, de højeste Klima- og Planteregioner i det abessiniske Højland (se Abessinien). - Degas, Edgar Hilaire Germain, fr. Maler, (1834- ) - Degeberg Landbrugsinstitut er det ældste i Norden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Defregger [de’frægər], Franz von, tysk
Genremaler, f. 30. Apr. 1835 i Stronach ved
Dölsach i Tyrol. Fra sit Hjemlands Græsgange kom
han til Innsbruck for at uddannes til
Billedhugger, og senere til Kunstakademiet i München
for Malerkunstens Skyld. Et Ophold i Paris og
Studier i Piloty’s Atelier i München (1867)
fortsatte hans Uddannelse. I Tyrols Folkeliv fandt
han hurtig sit rette Felt, et uudtømmeligt
Forraad af maleriske, livfulde Emner: »Dans paa
Alpegræsgangen« (1872), »Præmiehesten«,
»Besøget i Sennhytten«, »Bordbønnen« (1875,
Stadmus. i Leipzig), »Salontyroleren« (1882, Berlins
Nationalgaleri) o. m. fl. Som Historiemaler har
D. ogsaa søgt tilbage til sin Fødeegns
Tildragelser og har i en Rk. Arbejder, ofte af stor
Maalestok, skildret Begivenheder fra Andreas
Hofer’s Liv og i det hele fra Opstanden 1809:
»Speckbacher og hans Søn« (1868,
Ferdinandeum i Innsbruck), det gribende »Det sidste
Opbud« (1874, Wiens Hofmus.), »De Sejrendes
Hjemkomst« (1876, Berlins Nationalgaleri), »A.
Hofer’s Gang til Døden« (1878, Mus. i
Königsberg) o. s. fr. Enkelte Gange har D. forsøgt sig
i Kirkemaleriet. Det rent maleriske er ikke D.’s
stærke Side (bedst i saa Henseende er hans
Tyroler-Interieurs); hvad der har gjort ham
saa overordentlig populær, er hans store og
fængslende Fortællertalent, hans Kærlighed til
og inderlige Forstaaelse af Tyrolerne, de
skønne, kernesunde kække Kvinder og de vejrbidte
Mænd; de er sete i en idealiserende
Søndagsstemning, men dog med Virkelighedssans. Han
blev Prof. ved Münchens Akademi. I
Glyptoteket i Kbhvn »Bondepige fra Tyrol«. (Litt.:
A. B. Svoboda, »F. v. D.« [1886]; A.
Rosenberg
, »D.« [2. Opl. 1900]; F.
Meissner
, »F. v. D.« [1900]).
A. Hk.

Defterdar (pers., af Ordet defter, Rulle,
Liste, Bog) var tidligere Betegnelsen for det
tyrk. Riges Storskatmester, som i Forbindelse
med Civillistens Bestyrer, Khaznadar, ledede
hele Finansvæsenet; i vore Dage, da den tyrk.
Centraladministrations Former er tillempede
efter europ. Mønster, er ogsaa denne gl.
Betegnelse for Finansministeren gaaet af Brug;
derimod har den nogle Steder holdt sig i
Provinsadministrationen, hvor D. betegner det enkelte
Guvernements Finansdirektør.
J. Ø.

degagere [-sje’rə] (fr. dégager}, hjælpe ud
af en vanskelig Situation, befri en
Troppeafdeling, der er indviklet i en heftig Kamp mod en
overlegen Modstander. I Fægtekunsten betegner
Degagement en Forandring af Engagement,
idet man ved en snæver Bevægelse under
Modstanderens Vaaben engagerer dette paa den
anden Side. Man kan d. dobbelt, idet man
udfører den samme Bevægelse paa samme Maade
tilbage igen.
B. P. B.

Degagement [degasjə’maŋ, fr. degaз’mã],
Indløsning af et Pant, Befrielse fra et Løfte,
Utvungenhed, Aabenhed. I Bygningskunsten: et
Siderum, en Sideudgang med en hemmelig
Trappe. I Træskærerkunsten: Omridsenes
Skarphed og Renhed. Se tillige degagere.

Degas, de højeste Klima- og Planteregioner
i det abessiniske Højland (se Abessinien).

Degas [dö’ga], Edgar Hilaire Germain,
fr. Maler, f. 19. Juli 1834 i Paris. Han kom 1855
paa École des beaux arts (under Lamothe). Han
tog i Tegningen Ingres til Forbillede, studerede
ivrig under et Ophold i Rom (hvor han 1857
malede Portrætter af Tourny og Moreau [Mus.
Gust. Moreau]) og senere den ital.
Quattrocentokunst, kopierede ofte dens Værker og opøvede
herigennem eminent Formsikkerhed. En Tid
dyrkede han Historiemaleriet. C. 1865 kom han
under stærk Indflydelse af Manet og hans Kreds
uden dog at blive Impressionist. 1866 indledede
han med Steeple-Chase sin berømte Rk.
Sportsbilleder. 1872 udstillede han fire af sine
betydeligste Værker: Femme à la Potiche (et af hans
mange fortrinlige Portrætter), der ligesom Foyer
de la Danse
kom til Louvre, endvidere Ballet de
Robert le Diable
(Victoria a. Albert Mus. i
London) og Musiciens à l’orchestre (Städel’ske Mus.
i Frankfurt). Han erobrede hermed et nyt
Domæne: Teaterverdenen. Fra Skildringen af
Balletverdenen i dens Elegance vendte han Blikket
bag Kulisserne og tog de smaa Danserinder
paa Kornet under deres opslidende Tilværelse
og møjsommelige Trænering, tegnede dem uden
al Oppynten, med en Sanddruhed, der
skaanselløst fremhæver de nøgne Formers momentane,
næsten grimme Bevægelser under Øvelsernes
Kropvridninger. Senere malede han Bureau de
Coton
(Mus. i Pau), det berømte Pédicure (1877,
Louvre), L’absinthe (1876-77, Louvre) og
mangfoldigt andet under stigende Begejstring, der
efterhaanden drev Priserne paa hans Billeder
op til svimlende Højder (hans Danseuses à la
boire
naaede paa en Auktion 1912 435000 frc.).
D.’s Kunst med dens mesterlige Tegning af
Ingres’sk Sikkerhed og Finhed har ogsaa lært
meget af Japanerne; han staar dem nær i
Evnen til lynsnart at gribe den øjeblikkelige
Bevægelse, og han staar i Gæld til dem i
Opbygningen af Billedet; i det kompositionelle, hvor
han ganske bryder med det hævdvundne, har
han saaledes brudt ny Baner for moderne
Kunst. Medens D. i Beg. mest malede i Olie,
gik han senere væsentlig over til Pastel ell.
Tempera. Ogsaa D.’s grafiske Værk er
betydningsfuldt; foruden Tegninger Raderinger og
Litografier, mest dog fra hans Ungdomstid. Paa
den fr. Udstilling i Kbhvn 1914 saas bl. a. »Dame
med Hund«, »Væddeløb« og »Nøgen Kvinde«.
(Litt.: M. Liebermann, »D.« [1899]; G.
Moore
, D., the painter of mod. life [1900]; G.
Grappe
, »D.« [1908]; Meier-Graefe, »D.«
[1913]; Lemoisne, »D.« [Paris]).
A. Hk.

Degeberg Landbrugsinstitut [-bærj-] er
det ældste i Norden. Jordbrugeren Edv. Nonnen
oprettede det 1834 paa Avlsgaarden Degeberg i
Vestergötland, og allerede Aaret efter tilstodes
der Instituttet en aarlig Statsunderstøttelse paa
7500 Kr., der senere fordobledes. Der var 2
Klasser. I den første kunde der optages 30
Elever, der undervistes baade praktisk og
teoretisk. Den anden Klasse var beregnet paa 24
»lärlingar«, Almuesønner, der uddannedes til
dygtige »rättare« (Ladefogder). Den første
Klasse maatte ophæves 1853, og 9 Aar efter
nedlagdes Instituttet helt.
H. H-l.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0955.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free