Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Geer, Louis Gerhard, sv. Friherre, Statsmand og Forf., (1818-1896) - Degen, Carl Ferdinand, dansk Matematiker, (1766-1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette Embede, som han dog senere
modtog og beklædte fra 7. April 1858 til 3.
Juni 1870. Det var hans kendte liberale
Anskuelser i Forbindelse med hans vindende
Væsen og høje Byrd, som havde henledet
Opmærksomheden paa ham. Som Medlem af
Ridderskabet og Adelen deltog d. G. 1853-54 i
Stænderrigsdagen, men optraadte sjælden som
Taler; 1867-88 var han Medlem af første
Kammer for Byen Sthlm. 1871 var han Ordfører i
Rigsdagens særlige Udvalg for Landforsvarets
Ordning. De tolv Aar, i hvilke d. G. var
Regeringschef, har haft gennemgribende Bet. i
Sveriges Historie. Han vandt hurtig meget stor
Anseelse som Statsmand. Hertil bidrog i høj Grad
hans Holdning over for Norge 1859-60 og over
for Danmark 1863-64. Over for Norge fastholdt
han til det yderste den Ret, der efter hans
Mening tilkom Sverige: at ogsaa sv. Mand kunde
blive Rigsstatholder. Hvad Danmark angik,
fraraadede han indtrængende Karl XV at slutte
Alliance med Danmark (som Kongen havde
givet Løfte om), hvis ikke han var sikker paa
Stormagtsstøtte - en Optræden, som i høj Grad
forbitrede Datidens sv. Skandinaver, d. G. har
udfærdiget Love om udstrakt Religionsfrihed,
en ny Konkurslov og dermed sammenhængende
Bestemmelser, Love om Kirkemøder, om ugift
Kvindes Myndighed ved 25 Aars Alderen, alm.
Straffelov, ny Sølov, Lov om Rentens Frigivelse,
om uægte Børns Arveret, ny Hærlove. Sin
største Statsmandsbetydning har d. G. dog som
Ophavsmand til den ny, af fælles Valg udgaaede
Nationalrepræsentation i to Kamre, der af den
gl. Rigsdags forsk. Stænder vedtoges Decbr
1865 og fik kgl. Stadfæstelse 22. Juni 1866.
d. G. erhvervede sig som Følge af sit Arbejde
for denne Reform, der længe havde staaet paa
Dagsordenen, og som han grundig havde
forberedt, stor Popularitet i hele Landet, men han
mistede samtidig mange Venner bl. sine egne
Standsfæller. I den ny Rigsdag fremkom der
imidlertid snart Bebrejdelser mod dette »det
bedste af alle Ministerier« for Mangel paa
Initiativ i Henseende til Reformer, samtidig med
at dets vigtigste Reformforslag vedrørende
Hærens og Statsraadets Omdannelse forkastedes
af Rigsdagen, d. G. udtraadte da (1870) af
Ministeriet og forlagde sin politiske Virksomhed til
Rigsdagen, hvor han kraftig understøttede
Regeringens Hærlovforslag. 1871 og 1874
anmodede man ham forgæves om igen at danne
Ministerium, men da der 1875 paa ny opstod en
Ministerkrise just paa Forsvarssagen, overtog
d. G. Ledelsen af Ministeriet. Men da det stadig
mislykkedes ogsaa for ham at løse
Forsvarsspørgsmaalet, afgik han 12. Apr. 1880. d. G.
havde gjort Forsvarssagen til
Kabinetsspørgsmaal, men Andetkammers Flertal var ubøjeligt.
Som Honnør for hans store Fortjenester
bevilgede Rigsdagen ham hele Statsministerlønnen
(18500 Kr) i Pension. Han vedblev dog at være
Rigsdagsmand i første Kammer, ligesom han
var Ordfører i det særlige Udvalg for
Forsvarsspørgsmaalet, der nedsattes paa Rigsdagen 1883.
Regeringens Forslag faldt, og paa ny tilbød man
d. G. Konseilspræsidiet, som han dog afslog. I
Unionskonflikterne i 80’erne stillede han sig
stadig mere imødekommende over for Norges
Krav; Sverige maatte hellere give noget efter
end volde Unionens Sprængning. Under
Toldkampene stemte han altid med de
Frihandelsvenlige. 1888 forlod han frivillig Rigsdagen og
hengav sig siden udelukkende til litterære
Sysler. Ved Lunds Univ.’s Jubelfest 1868 udnævntes
d. G. til Æresdoktor i det jur. Fakultet, 1893
til Æresdoktor ved det filosofiske Fakultet i
Upsala. 1881-88 var han Kansler for
Universiteterne i Upsala og Lund. 1892 bosatte han
sig paa Hanaskog i Skaane. - Foruden nogle
Noveller, æstetiske Skildringer m. m. (som f.
Eks. »Carl XII’s page« [1847], oversat til Dansk
og Tysk) har d. G. udg.: »Minnesteckning öfver
Hans Järta« (1874), »Minne af riksrådet grefve
A. J. v. Höpken« (1882), »Minnesteckning öfver
B. B. von Piaten« (1886) (de to sidste optagne i
»Svenska Akademiens Handlingar«) og »Minnen«
(1892, 2 Bd; ny Udg. 1906), en
Levnedsbeskrivelse, som vakte overordentlig Opsigt, lige
udmærket ved politisk Livsvisdom og et vaagent
Rlik for Tidens skiftende Fænomener,
Tolerance i Omdømme, Klarhed og Overskuelighed
i Fremstillingen. Hans Skr, baarne af en
særdeles behagelig Fremstillingsmaade, genspejler
hans egen fine og ædle Personlighed. (Litt.:
P. von Ehrenheim’s »Inträdestal« i Sv.
Akad. [1898]).
A. M. D.
Degen, Carl Ferdinand, dansk
Matematiker, f. 1. Novbr 1766 i Braunschweig, d. 8.
Apr. 1825 i Kbhvn. D., hvis Fader 1771 fik en
Ansættelse i Kbhvn, blev sat i Helsingørs Skole,
hvorfra han dimitteredes 1783. Ved Univ. fulgte
han ikke noget af de planlagte Studier, idet
hans Interesser drog ham stærkere til Sprog,
Filosofi, Naturvidenskab og især Matematik;
1792 tog han Prisen baade for Univ.’s teol. og
mat. Prisopgave, 1798 erhvervede han den filos.
Doktorgrad for Afhandlingen Tentamen
heuristicæ generalis, og Aaret efter udgav han
»Pædagogiske Aforismer«. I en Del af sin Studietid
var han Lærer i Matematik for Prins Christian,
den senere Christian VIII. 1802 blev han
Overlærer i Matematik og Fysik ved
Katedralskolen i Odense og var derefter Rektor i Viborg
fra 1806, indtil han 1814 ansattes ved Univ. som
Prof. i Matematik. Hans Forelæsninger her led
under Mangel paa Plan, men han skaffede den
højere Matematik Indgang ved Univ., og hans
Interesse for Faget virkede ansporende paa
Tilhørerne. D. viser ogsaa baade Opfindsomhed,
omfattende Kundskaber og fin Opfattelse i sine
Skr, af hvilke kan nævnes de særskilt
udkomne: Canon Pellianus (1817), som indeholder
Tabeller over Løsninger af den vigtigste Klasse
ubestemte Ligninger af 2. Grad, og Tabularum
ad faciliorem et breviorem probabilitatum
computationem utilium enneas (1824), indeholdende
Tavler til Beregning af Produkter af et stort
Antal Faktorer. Der findes desuden forsk. Afh.
af D. om Geometri, Integralregning, Rækker,
Sandsynlighedsregning og Bevægelseslære,
fremkomne i det danske Videnskabernes Selskabs
Skr, Petrograd-Akademiets Skr o. fl. a. St. D.
blev 1800 Medlem af det danske Videnskabernes
Selskab.
Chr. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
