Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Degeneration er et i Lægevidenskaben meget anvendt Begreb, om forbigaaende ell. vedvarende Henfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Degeneration er et i Lægevidenskaben
meget anvendt Begreb, dels som Betegnelse for
Organ- og Vævsforandringer, der ofte har
Karakteren af forbigaaende ell. vedvarende
Henfald, f. Eks. Fedtdegeneration, parenkymatøs
D., amyloid D., dels - i den nyere Tid - som
fælles Benævnelse for en stor Mængde abnorme
Tilstande paa Sjælelivets Omraade. Den fr.
Sindssygelæge Morel, der indførte dette
Begreb, henførte under D. forsk. abnorme
Sindstilstande, hvis Fællesmærke var et legemligt og
sjæleligt Forfald, arveligt fra Forældre til Børn
efter en progressiv Skala, saaledes at
Degenerationssymptomerne blev stærkere og stærkere
udtalte, indtil der til sidst indtraadte Idioti,
hvorved Slægten som ikke længer
forplantningsdygtig maatte uddø. Afvigelserne fra Normen
hos den degenererede Slægts Stamforældre
behøver ifølge denne Lære kun at bestaa i lettere
Forstyrrelse af Nervesystemets Funktioner, men
i andet Led udarter disse allerede til højere
Grader af Hysteri, til Epilepsi, bliver i en flg.
Generation til udprægede Sindssygdomme med
bestemte Typer og antager successivt hos de flg.
Generationer Karakteren af Imbecilitet og
Idioti. En saa hurtig Dekadence vil imidlertid kun
være mulig, naar degenererede Individer
forplanter sig indbyrdes. I Alm. fornys dog
Slægten ved Blanding med sunde Elementer, og
derved muliggøres en langsommere
Degenerationsproces ell. endog en Tilbagevenden for
Slægten til normale Tilstande. De degenerative
Former frembyder derfor utallige Overgange.
Aarsagen til D. maa hovedsagelig søges i
Abnormiteter hos Forældrene, og Afkommet fødes
saaledes med de degenerative Anlæg; men D.
kan ogsaa erhverves. Visse giftige Stoffer har
saaledes en skadelig Indflydelse paa den
menneskelige Konstitution og svækker den saaledes,
at en D. af Afkommet kan blive Følgen. Størst
Bet. i denne Henseende har Alkoholmisbrug.
Det samme gælder visse Sygdomme, som Gigt,
Sukkersyge, men fremfor alt Syfilis. Endvidere
kan Sygdomme i den tidlige Barnealder, f. Eks.
akutte Infektionssygdomme, eng. Syge ell.
uheldige Ernæringsforhold og hygiejniske Mangler
under Opvæksten medvirke til en Svækkelse af
Organismen og derefter fremkalde en D. af
Slægten. Man har ogsaa baade kliniske og
eksperimentelle Erfaringer for, at Beskadigelser af
Moderen under Svangerskabet kan give et
degenereret Afkom. Naar man har anført for nært
Slægtskab mellem Forældrene - de saakaldte
konsangvine Ægteskaber - som Aarsag til D.
hos Børnene, er det maaske snarere
sandsynligt, at det ikke er Blodsslægtskabet som
saadant, men Forældrenes alt eksisterende
degenerative Egenskaber, der er de væsentlig virkende
Momenter. Undertiden har man søgt Grunden
til D. i Forældrenes meget unge Alder ell. en
betydelig Forskel i deres Alder. I det enkelte
Tilfælde er det ikke altid let at finde D.’s
Aarsag; undertiden maa den søges ikke hos
Forældrene, men hos tidligere Ascendenter
(Atavisme).
Hvad enten D. har den ene ell. den anden
Oprindelse, karakteriseres den ved visse
Ejendommeligheder, dels af fys., dels af psykisk
Natur. I førstnævnte Henseende har man især
fremhævet forsk. Dannelsesfejl, de saakaldte
Degenerationstegn ell. Stigmata.
Af saadanne kan eksempelvis nævnes et for
stort ell. et for lille Kranium (Makro- og
Mikrokefali), spidse ell. flade Kranier (Akro- og
Platykefali), asymmetriske Ansigtsformer,
Hareskaar, abnormt dannet ydre Øre, hvorved dette
mere ell. mindre nærmer sig Dyreøret,
overtallige Fingre og Tæer, Kejthaandethed,
Klumpfod, Anomalier i Kønsorganernes Bygning og
Funktion, abnormt Leje ell. Bygning af Hjertet
ell. andre indvendige Organer, Dvergeskikkelse,
Bibeholdelse af den infantile Type. Mange af
disse Tegn findes imidlertid hos i øvrigt sunde
Individer, de psykiske Afvigelser derimod giver
hele Individet et særligt Præg. Her findes
imidlertid utallige Overgange fra de letteste
Forstyrrelser af Sjælelivet til de allerhøjeste
Grader, men der er dog visse Typer, som særlig
karakteriserer Tilstanden. De sygelige
Afvigelser rammer saavel Individets Intelligens som
dets Karakter og Villie. Som særlig
karakteristiske Ejendommeligheder kan fremhæves de
degenererede Individers stærkt udviklede
Følelsesliv, deres store Modtagelighed for ydre
Paavirkning og deres ringe Modstandskraft, deres
Lettroenhed og i Alm. svage Hukommelse. Dog
maa det fremhæves, at netop Hukommelsen
ofte er stærkt udviklet, men, ligesom mange af
deres Evner, ganske ensidigt i enkelte
Betninger, f. Eks. for Tal. Mange af de som
Regnekunstnere offentlig foreviste Vidunderbørn er i
Virkeligheden degenererede Individer; de har det
degenerative Stempel, kan blive rutinerede i
Detailarbejde, men mangler Alsidighed og
Initiativ. Mange degenererede gælder som Børn for
at være lyse Hoveder, men viser sig senere, naar
der stilles Krav til deres Selvstændighed, at
være middelmaadig ell. endog daarlig begavede
Mennesker. De degenererede mangler endvidere
moralsk Ligevægt, bliver let Bytte for uheldige
Paavirkninger. Alkohol kan næsten siges at
være et Reagens for dem, de paavirkes ofte
meget stærkt deraf og ledes til instinktive og
voldsomme Handlinger, hvorom de senere har
mistet al Erindring. I lettere Tilfælde optræder
de degenererede som det man i Alm. kalder
ekscentriske Mennesker, Originaler, i mere
fremskredne viser de sig som virkelig Sindssyge
under visse bestemte Former, som lidende af
Tvangstankesygdom, Agorafobi, Kleptomani,
Pyromani, Dipsomani o. fl. a. En Del af disse
Lidelser har man sammenfattet under Navnet
moral insanity.
Hos mange Forbrydere vil man finde de
omtalte Degenerationstegn, og dette har i den
nyeste Tid Italieneren Lombroso udvidet til en
Teori om Eksistensen af den fødte Forbryder,
delinquente nato; Forbryderen skulde fra
Fødslen være prædestineret til sin Skæbne, og
forskellige Tegn i Lighed med de anførte
Stigmata skulde være til Stede og gøre det muligt
at paavise Forbrydere, om hvem man end ikke
vidste, at de havde begaaet en Forbrydelse.
Uagtet Lombroso’s Lære har haft stor Bet.,
har den dog ogsaa vakt nogen Modstand p. Gr.
a. sin Ensidighed og Mangel paa Hensyntagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
