Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Degeneration er et i Lægevidenskaben meget anvendt Begreb, om forbigaaende ell. vedvarende Henfald - Degeneration, parenkymatøs, ved Infektionssygdomme - degenerere (lat.), udarte, vanslægte. - Degenkolb, Carl Heinrich, tysk Retslærd, (1832-1909) - Degen-Odde, Sydpynten af Fur (Limfjorden). - Degeorge, Charles Jean Marie, fr. Billedhugger og Medaillør, (1837-1888) - Deger, i Handelen med Skind og Huder Benævnelse for et Antal af 10 Stykker. - Deger, Ernst, tysk Historiemaler, (1809-1885) - Degeroit, d. s. s. Hisingerit. - Deget, lille, ubeboet Ø, der ligger 1 1/2 Sm. ØNØ. f. Frederikshavn - Deggendorf, By i det østlige Bayern, Regeringsdistrikt Niederbayern, ligger paa venstre Bred af Donau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til den Bet., som de ydre Forhold, hvorunder
Individet lever, »Milieuet«, utvivlsomt har.
(Litt.: Morel, Traité des dégénérescenses de
l’espèce humaine [Paris 1857]; Fr. Lange,
»Om Arvelighedens Indflydelse i
Sindssygdomme« [Kbhvn 1883 (Disp.); Lombroso, »Der
Verbrecher« [Hamburg 1887]; Kurella,
»Cesare Lombroso und die Naturgeschichte des
Verbrechers« [Hamburg 1892]; Samme,
»Naturgeschichte des Verbrechers« [Stuttgart 1893];
Friedenreich, »Kortfattet special
Psykiatri« [1914]).
(A. F.). H. I. B.
Degeneration, parenkymatøs, ved
Infektionssygdomme, en Forandring i de fleste Vævs
Celler, som navnlig findes ved akut febrile
Sygdomme. Cellerne kommer til at indeholde en
stor Mængde fine, graalige Korn, der viser sig
ikke at paavirkes af Æter, altsaa ikke er
Fedtdraaber, men derimod opløses af Eddikesyre
og Kalilud og i det hele viser saadanne
Reaktioner, der er karakteristiske for
Æggehvidestoffer. Kornene giver Cellen et ligesom støvet
Udseende og gør den uigennemsigtig, saa at
Cellekernen ofte ikke kan ses ved Undersøgelse
i Mikroskop. De angrebne Vævselementer er
tillige ofte noget svulne. Forandringen ses
navnlig i Epitelcellerne i Nyrer, Lever, Mavens og
Tarmens Kirtler samt i Muskelceller. Et
saadant angrebet Organ viser ofte allerede for det
blotte Øje et karakteristisk Udseende:
Opsvulmen, Bleghed og mindre Klarhed af Snitfladen,
Vævet kan, hvor Forandringen er meget udtalt,
se ud som kogt. Aarsagen er Paavirkning af de
ved akutte Infektionssygdomme i Blod og Væv
cirkulerende giftige Stofskifteprodukter,
eventuelt i Forbindelse med den under Feberen
herskende høje Temp. Ophører den til Grund
liggende Aarsag, Infektionen, indtræder som
Regel fuldstændig Restitution. Forandringen
betegnes ofte, mindre korrekt, som parenkymatøs
Betændelse. Andre Synonymer er
albuminøs Metamorfose ell. Degeneration. I
Tyskland, hvor særlig Rud. Virchow har
foretaget indgaaende Undersøgelser over Processen,
anvendes navnlig Betegnelsen trübe
Schwellung.
O. T.
degenerere (lat.), udarte, vanslægte.
Degenkolb [’de.gənkålp], Carl Heinrich,
tysk Retslærd, f. 25. Oktbr 1832 i Eilenburg, d.
2. Septbr 1909 i Thusis, 1861 Privatdocent, 1869
ekstraord. Prof. i Berlin, s. A. ord. Prof. i
Freiburg i. B., 1872 i Tübingen, 1893-1904 i
Leipzig. D., Elev af F. L. v. Keller, debuterede
som Retshistoriker - »Die Lex Hieronica und
das Pfändungsrecht der Steuerpächter« (1861),
»Platzrecht und Miethe« (1867) o. a. -, men viede
senere væsentligt Processen sin selvstændige,
klare og skarpe Forskning. Af hans
herhenhørende i øvrigt ret sparsomme Produktion
skal fremhæves: »Einlassungszwang und
Urteilsnorm« (1877), »Das Anerkenntnisurteil«
(1902), »Beiträge zum Zivilprozess« (1905) og
»Die Lehre vom Prozessrechtsverhältnis« (1908).
1881, 1894 og 1895 skrev D. sympatiske
Biografier af »Karl Georg Bruns«, »J. E. Kuntze«
og »G. Hartmann«. 1879-93 Medudgiver af
»Archiv für die Civilistische Praxis«. (Litt.:
Geib, »H. D.« i »Archiv für die Civilistische
Praxis«, 106. Bd [Tübingen 1910], S. 1-51).
Fz. D.
Degen-Odde, Sydpynten af Fur (Limfjorden).
Degeorge [dö’зårз], Charles Jean
Marie, fr. Billedhugger og Medaillør, f. 31. Marts
1837 i Lyon, d. 2. Novbr 1888. D., Elev af Duret,
Flandrin og Jouffroy samt 1866 Vinder af
Rom-Prisen for Medaillon »Algérie under Frankrigs
Beskyttelse«, er en af Foregangsmændene paa
moderne fr. Medaillørkunsts Omraade. Han har
ogsaa udført adskillige Portræt- og Idealbuster
m. v. A. Hk.
Deger (tysk Decher, eng. dicker), i Handelen
med Skind og Huder Benævnelse for et Antal
af 10 Stykker.
Th. O.
Deger [’de.gər], Ernst, tysk
Historiemaler, f. 1809 i Bockenem (Hannover), d. 27.
Jan. 1885 i Düsseldorf. D.’s Kunst, uddannet paa
Berlins og særlig paa Düsseldorfs Akademi
(1829), er nazarensk religiøst Maleri i
düsseldorfsk Klædebon og har sit Værd ved den Alvor
og Trosinderlighed, som den fromme kat. Maler
har lagt i sine Værker. De bekendteste:
»Frelseren paa Madonnas Skød« (1830), »Kristus, der
bærer Korset« (1833), »Bebudelsen« (1834),
»Himmeldronningen« (1837, Andreaskirken i
Düsseldorf), Korfreskerne i Apollinaris-Kirken
i Remagen (1851) og de bibelske Fresker i
Stolzenfelz’ Kapel ved Koblenz, udførte efter
Frederik Vilhelm IV’s Bestilling. Om hans
Popularitet i sin Tid vidner de mange
Reproduktioner efter hans Arbejder.
A. Hk.
Degeroit, d. s. s. Hisingerit.
Deget, lille, ubeboet Ø, der ligger 1 1/2 Sm.
ØNØ. f. Frederikshavn. Øen, hvorpaa
der ligger en kendelig gl Skanse, er omgivet af
et betydeligt Flak, der paa Sydvestsiden
strækker sig c. 800 m S. ud med under 2 m Vand og
ender i det lille Spejderrev. S. f. Øen ligger
fl. Grunde, nemlig Sælrev med 0,3 à 0,6 m Vand
og Trestensrev med 1,8 m, og yderst, i c. 3/4 Sm.
Afstand fra D., Marensrev med 3,7 m Vand.
Degeløb er Navnet paa Løbet med mindst
2,2 m mellem D. og den V. f. liggende lille Ø,
Hjellen. Tæt ved Nordvest-Spidsen af Øen
ligger den store tørre Sten, Døde Anders.
G. F. H.
Deggendorf, By i det østlige Bayern,
Regeringsdistrikt Niederbayern, ligger paa
venstre Bred af Donau ved Foden af Bayrischer
Wald, 312 m o. H., Knudepunkt paa Statsbanen
Rosenheim-Eisenstein; over Floden fører her
en 345 m lang Jernbro og en Jernbanebro.
(1910) 7478 Indb., mest kat. Byen har
Fabrikation af Tændstikker og Stentøj, endvidere
Garverier, Uldspinderi og Ølbryggeri, men har
navnlig Bet. som Udskibningssted for Tømmer
fra Bayrischer Wald. D. har et Raadhus fra
1566, et Hospital, et Vajsenhus og en
Sindssygeanstalt. Af Byens 5 Kirker er den vigtigste
den hellige Gravs Kirke, der aarlig besøges af
Tusinder af Pilgrimme. 1337 blev alle Jøder i
D. myrdede. 1633 blev Byen erobret af
Svenskerne, og 1743 under den østerr. Arvefølgekrig
afbrændt af Østerrigerne. 10 km N. f. D. ligger
Benediktinerklostret Metten, grundlagt af Karl
den Store 801, med en velkendt Kostskole.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
