- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
890

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Degn, Thord, Landstingshører (Landsdommer) i Viborg kort efter Midten af 14. Aarh. - Degne (af Diakon) Kirkebetjente, hvis Forretninger bestod i at forestaa Sangen og Ringningen i Kirken - Degnetrave, se Degne. - Dego, Flække i det nordvestlige Italien, Prov. Genova, ligger 31 km NV. f. Savona - De Goeje, Michael Jan, holl. Orientalist, (1836-1909) - dégoût (fr.), Modbydelighed, Væmmelse, Afsky; degoutére, vække Modbydelighed, finde noget modbydeligt. - Degradation (middelalderlig lat.), Nedsættelse i en lavere Tjenestegrad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Degn, Thord, Landstingshører
(Landsdommer) i Viborg kort efter Midten af 14. Aarh.,
tidligere urigtig anset for Forf. af den under
Navnet »Thords Artikler« kendte Samling af
middelalderlige Retsregler fra det jyske
Omraade, se Thords Artikler.
P. J. J.

Degne (af Diakon) er den gl. Benævnelse
paa de Kirkebetjente, hvis Forretninger bestod
i at forestaa Sangen-og Ringningen i Kirken,
at være til Stede ved Gudstjenesten og derved
saavel som ved Præstens øvrige
Embedsforretninger at gaa ham til Haande, at besørge
Præstens Embedsbreve og at stille Kirkens Ur. De
maatte ikke befatte sig med verdslige
Forretninger og ikke rejse ud af Herredet uden
Præstens Tilladelse. Til D. maatte alene Studenter
beskikkes; men at det ikke altid blev nøje
overholdt, ses bl. a. af et Kongebrev af 1562, hvori
denne Bestemmelse indskærpes, efter at Kongen
har forfaret, at stor Uskikkelighed findes iblandt
Sognedegne paa Landsbyerne, saa at en Part
af dem findes saa vankundige og ulærde at
være, at de ikke kunde læse ell. skrive, meget
mindre synge ell. forstaa Latin, »som en
Sognedegn bør at vide«. Grunden til, at denne
Lærdom fordredes hos D., angives i Kongebrevet at
være den, at han efter Kirkeordinans 1539 ved
alle høje Fester skulde synge Messen paa Latin
og ellers hver Søndag officium og alleluja, men
der var i øvrigt ogsaa en anden Grund til at
fordre nogen Lærdom hos D., idet de paa
Landet en Gang om Ugen skulde stævne hele
Sognets Ungdom sammen paa et med Præsten
aftalt Sted og undervise den i den kristelige
Børnelærdom. De D., der saaledes var bosatte
paa Landet, og til hvis Embeder der var
henlagt særlige Degneboliger, benævnedes
Sædedegne - ell. undertiden ogsaa Siddedegne -
i Modsætning til Løbedegne. Disse sidste
udtoges bl. de ældste og fattigste Elever i
Købstædernes Skoler, hvilke det blev overdraget at
besørge Degnetjenesten ved Kirkerne i 2 Miles
Omkreds omkr. paagældende Købstad mod at
oppebære Degnerenten m. v., ved hvilken
Foranstaltning man søgte at komme slige Elever til
Hjælp under deres Studeringer. Senere blev det
ogsaa gjort D. til Pligt at holde ordentlig Skole,
hvor ingen Skoler var indrettede; men da disse
Foranstaltninger til at fremme
Almueundervisningen paa Landet ikke viste sig
tilstrækkelige, blev i Slutn. af 18. Aarh. efterhaanden ved
indtruffet Vakance mange Degnekald paa
Landet nedlagte, og ved Skoleanordningen 29. Juli
1814 bestemtes det derefter, at samtlige
Degnekald paa Landet skulde nedlægges og deres
Indtægter anvendes til Skolevæsenets Fremme,
hvorefter D.’s kirkelige Forretninger fordeltes
mellem Skolelærerne i Sognet. Ogsaa i
Købstæderne blev Degneindtægterne ved
Skoleanordning 1814 fordelte mellem Skolelærerne, og
Degne- ell., som de her ogsaa hyppig kaldtes,
Klokkerforretningerne henlagte til disse; men
man har her i Reglen endnu ogsaa officielt
bevaret Benævnelsen Kordegn (ell. Klokker) for
de Bestillingsmænd, til hvem Forretningerne
henlagdes, medens den officielle Betegnelse paa
Landet nu er Kirkebyens Skolelærer ell.
Kirkesangeren, medens Benævnelsen D. endnu
kun bruges i daglig Tale. D. paa Landet
kaldedes af dem, som havde Ret til at kalde
Præsten, dog saaledes, at hvor Kongen havde
Kaldsret, blev D. beskikket af Biskoppen. I
Købstæderne blev Degneembederne i Alm. besatte
enten af Biskoppen alene ell. af ham og
Stiftamtmanden i Forening. Af de Indtægter, der
var henlagte til Degneembederne paa Landet,
og som altsaa gik over til Skolelærerembederne,
skal her særlig nævnes Degnetraven, der
som Regel paahvilede de samme Ejendomme,
som var tiendepligtige til Præsten, og som opr.
udtoges paa Marken med 1/3 af saa meget, som
Præsten bekom til Tiende af alle Slags Korn,
men senere konverteredes til faste Afgifter.
Hvor denne Ydelse fra gl Tid ydedes i Korn i
Skæppen, benævnedes den Degnekorn.
Efter L. 24. Marts 1899 er Degnetraven fra 1. Jan.
1901 bortfaldet som Ydelse til Lærerne og
gaaet over til Kommunerne, der samtidig
overtog Udredelsen af Lærernes
Begyndelseslønninger. I H. t. L. om Tiendens Afløsning af 15.
Maj 1903 § 1 afløses Degnetrave og Degnekorn
sammen med Tienden. - Jfr Klokker.
O. D.

Degnetrave, se Degne.

Dego, Flække i det nordvestlige Italien,
Prov. Genova, ligger 31 km NV. f. Savona ved
venstre Bred af Bormida. (1911) 2218 Indb. Ved
D. vandt 16. Apr. 1796 Bonaparte en Sejr over
Østerrigerne under Beaulieu.
H. P. S.

De Goeje [də-’gu.jə], Michael Jan, holl.
Orientalist, f. 13. Aug. 1836 i Dronryp i
Friesland, d. 16. Apr. 1909 i Leyden. Efter 1854-60 at
have studeret orientalske Sprog i Leyden blev
han Bibliotekar ved Leydens
Universitetsbibliotek og fuldendte her den af Dozy begyndte
Katalog over dettes østerlandske Haandskrifter.
Fra 1866 var han Prof. extr. i Arabisk ved
Leydens Univ. og 1869-1906 ord. Prof., fra 1869
var han Medlem af Videnskabernes Akademi i
Amsterdam. Han har udg. mange arab. geogr.
Værker; de fleste i Bibliotheca geographicorum
arabicorum
(8 Bd, 1870-94), hvor særlig de
ældste arab. geogr. Skr er samlede. Tidligere
havde D. G. udg. Mémoires d’histoire et de
géographie orientales
(1862-64), hvoraf en
anden omarbejdet Udg. udkom 1886. Da den arab.
Haandskriftsamling i Biblioteket i Leyden var
vokset stærkt i de senere Aar, udarbejdede han
en ny Catalogus codicum arabicorum, hvoraf 1.
Del (af D. G. og Houtsma) udkom 1888. D. G.
ledede ligeledes Udgivelsen af Tabari (1879-
1901), ligesom han ogsaa har skrevet talrige
Afh. i forsk. videnskabelige Akademiers Skr og
i orientalske Tidsskrifter, bl. a. et Skrift om
»Oxus’ gamle Flodseng Amu-darja«. (Litt.: C.
Snouck Hurgronje
, »M. J. de G.« i
»Jaarboek van de K. Akademie van
Wetenschappen« [Amsterdam 1909], S. 108-166]).
V. S.

dégoût [de’gu] (fr.), Modbydelighed,
Væmmelse, Afsky; degoutere, vække
Modbydelighed, finde noget modbydeligt.

Degradation (middelalderlig lat.),
Nedsættelse i en lavere Tjenestegrad, kendes som
militær Æresstraf allerede hos Romerne under
forsk. Former. I Retskilderne nævnes
Straffetjeneste, munerum indictio, Forsættelse til
andet, mindre hæderfuldt Vaaben (fra Rytteri til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0960.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free