Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Degradation (middelalderlig lat.), Nedsættelse i en lavere Tjenestegrad - degradere (lat.), fornedre, forringe, se Degradation. - Dégras, et Stof, der benyttes til Indsmøring af Læder, især Overlæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fodfolk, fra Fodfolk til Flaaden) ell. til anden
Legion, militiæ mutatio og - for Officerer -
den egl. Degradation, gradus dejectio. I
Middelalderen og i den nyere Tid indtil ind i 18.
Aarh. var D. overalt i Europa en alm. anvendt
Straf for mil. Befalingsmænd. Der skelnedes
da ofte mellem simpel D. og vanærende D.,
ved hvilken sidste bl. a. den Skyldiges milit.
Tegn blev afrevet af Skarpretteren. D. af
Officerer findes nu vistnok kun i Rusland og
Tyrkiet. D. af Underofficerer kendes derimod
endnu i en Række Stater, saaledes i det tyske Rige.
Efter de dansk-norske Krigsartikler af
9. Marts 1683 kunde D. anvendes saavel paa
Officerer som paa Underofficerer. D. af
Officerer afskaffedes som en for højere
Befalingsmænd disciplinært mindre heldig Straf ved kgl.
Resolution af 8. Maj 1765, der i St f. indførte
Fæstningsarrest. Som Straf for Underofficerer
vedblev D. derimod at bestaa, indtil den ved den
gældende danske milit. Straffelov af 7. Maj
1881 og ved den ny norske Straffelov af 22.
Maj 1902 erstattedes af Embeds ell. Bestillings
Fortabelse. D. kunde opr. ske dels til en lavere
Underofficersgrad, dels til Menig. Senere skete
D. altid til Menig. Og Straffen kunde idømmes
enten for bestandig ell. for en bestemt Tid. D.
for bestandig medførte, at den Degraderede
udtraadte af Underofficers Nummer og i 1 Aar
maatte gøre Tjeneste som Menig ved den
Afdeling, hvor han var degraderet, for saa vidt
den havde Mandskab inde. Straffen kunde, saa
længe den Degraderede var til Tjeneste,
formildes saaledes, at den Paagældende paa ny
forfremmedes til Underofficer. Naar en
Underofficer degraderedes for en bestemt Tid, forblev
han derimod staaende i sit Nummer som
Underofficer og bar Uniform som saadan, men
han lønnedes og forplejedes som Menig, gjorde
Tjeneste som saadan, og kunde vistnok ikke
kræve den en Underofficer tilkommende
Respekt. Forskellen mellem hans Lønning som
Underofficer og som Menig tilfaldt
Krigshospitalskassen. Ved Parolbefaling af 3. Aug. 1846
indførtes imidlertid efter preussisk Mønster
en ny Art af D., der ogsaa omfattede
Menige, den saakaldte Nedsættelse i »de
Meniges 2. Klasse«. Menige saavel som
Underofficerer af alle Grader kunde herefter
nedsættes i »de Meniges 2. Klasse«, naar
de for Forbrydelser »begaaede i
Tjenestetiden« havde gjort sig skyldige til større Straf
end strengt Fængsel paa Vand og Brød i 6 X 5
Dage, og derfor i Forbindelse med saadant
Fængsel idømtes Rottingslag. Denne
Nedsættelse ramte endvidere Menige og Underofficerer,
naar de »i Tjenestetiden fandtes skyldige i
Tyveri, Hæleri ell. andre i den offentlige Mening
vanærende Forbrydelser«, samt Menige, naar
de forud i deres Tjenestetid fl. Gange efter
Dom ell. arbitrært var blevne belagte med
andre Straffe, og »disse Straffe saaledes havde
vist sig frugtesløse, at Krigsretten efter nøje
Overvejelse af samtlige Omstændigheder maatte
antage, at den Paagældende ikke uden ved
legemlig Tugt lod sig holde i Lydighed og
Orden«. Virkningen af denne Nedsættelse var først
og fremmest, at den Paagældende kunde anses
med legemlig Straf af Rotting og Fugtel. Han
maatte dernæst aflægge Nationalkokarden og i
St f. bære en Plade af Filt med Snor omkr.
(den saakaldte »sorte Kokarde«). Han kunde
endvidere ikke være Gefrejder ell. Medlem af
nogen Krigsret. Og i Tjenestetiden maatte han
ikke bære noget Ordens- ell. Hæderstegn. Den,
der saaledes var nedsat i de Meniges 2. Klasse,
kunde dog i visse Tilfælde af
Jurisdiktionschefen forsættes til. 1. Klasse. I Norge - der
indtil 1814 havde Retsfællesskab med Danmark
- kunde endnu efter den milit. Straffelov af
23. Marts 1866, der ophævede alle de gl. hidtil
gældende Straffebestemmelser,
Underbefalingsmænd dømmes til midlertidig Nedsættelse i en
lavere Tjenestegrad. Nedsættelsen kunde
imidlertid kun ikendes i Felten ell. paa Orlogstogt
for et Tidsrum af fra 10-180 Dage i St f. de
strengere Fængselsstraffe. Den, der hørte til
Underbefalingsmænd af højere Grad, skulde
forrette Tjeneste som Underbefalingsmand af
lavere Grad. Den, der hørte til
Underbefalingsmænd af lavere Grad, maatte gøre Tjeneste
som Menig. Og den Degraderede beholdt
Lønning og Emolumenter. Først i den ny norske
milit. Straffelov af 22. Maj 1902 er D. helt
bortfaldet.
I Frankrig er den egl. D., Nedsættelse
i en lavere Tjenestegrad, forlængst afskaffet.
Den Straf, der for Officerers Vedk. traadte i
St f. D., den vanærende Kassation (der i det
væsentlige svarer til Romernes beskæmmende
Udstødelse af Hæren, ignominiosa missio),
kaldes imidlertid ogsaa i de fr. Love D. Denne
forekommer dels som Tillægsstraf til Dødsstraf,
dels som selvstændig Straf. Den foregaar under
milit. Højtidelighed foran Fronten. Efter at
Dommen er oplæst, erklærer Jurisdiktionschefen
med høj Stemme: N. N. . . ., vous êtes indigne
de porter les armes. De par la loi (i Lovens
Navn), nous vous dégradons, hvorefter en
Soldat afriver den Dømtes milit. Distinktioner og
Hæderstegn. Er den Skyldige Officer, brydes
hans Kaarde itu og kastes for hans Fod.
Som kirkelig Straf kendes D. endnu i den
kat. Kirke. I kanonisk Ret skelnes der mellem
to Arter af D.: den simple ell. verbale D.,
depositio, der blot bestaar deri, at det Dekret,
hvorved den Skyldige frakendes Embede og
Privilegier, offentlig oplæses, og den egl.
degradatio, der foregaar under en Række
højtidelige kirkelige Ceremonier. De Forhold, der
straffes med D., er som Regel Kætteri og
Frafald, Forfalskning af pavelige Skrivelser,
Sammensværgelse mod Biskoppen, Mord etc. D.
udsletter ikke den Degraderedes sacerdotale
Karakter (signum spirituale et indelebile). Hvis
han forvalter Sakramenterne, er det derfor vel
en syndig Handling, der rammes af de
strengeste kirkelige Straffe, men over for den, der er i
god Tro, har Handlingen fuld religiøs
Virkning. Han er vedblivende underkastet de
Pligter, der paahviler hans Stand. Og han er
fremdeles bundet ved sit Kyskhedsløfte.
C. W. W.
degradere (lat.), fornedre, forringe, se
Degradation.
Dégras [de’gra], et Stof, der benyttes til
Indsmøring af Læder, især Overlæder, for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
