Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dégras, et Stof, der benyttes til Indsmøring af Læder, især Overlæder - Degression. Ved D. forstaar man et skatteretligt Princip, hvorefter man gaar ud fra en fast Indtægtsgrænse opad - De Grey River, Flod i Vestaustralien, udspringer paa Mount Macpherson og falder ud i det ind. Ocean - degrossere, foretage de Arbejder, der ligger mellem den raa Forarbejdelse og den fuldstændige Færdiggørelse af et Stof - de Gubernatis, se Gubernatis. - degummere, se Silke. - de gustibus non est disputandum dat.), »om Smagssager kan (ell. bør) ikke disputeres«. - Degut, se Birketjære. - Dehaan, Willem, holl. Musiker, (1849- ) - Dehio, Georg Gottfried, tysk Historiker, (1850- ) - Dehli (Dihli, Dilli, eng. Delhi), - 1) Division i den indobritiske Prov. Pandshab - 2) siden 1912 det indobritiske Riges Hovedstad, ligger ved højre Bred af Djamna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gøre det blødt og smidigt. Det vindes dels som
Biprodukt ved Semsgarvningen, Fremstillingen
af Vaskeskind, dels fremstilles det ogsaa
kunstig, da Forbruget er meget betydeligt. Ved
Semsgarvningen valkes de tilberedte Skind med
Tran, og dersom de behandles efter den
saakaldte fr. Metode, hvorved de ikke varmer sig,
kan D. udpresses af de færdige Skind, og
saaledes faas den bedste Sort, som kaldes
Moëllon. Efter den saakaldte tyske Metode
henlægges Skindene i Bunke, hvorved der under
stærk Varmeudvikling foregaar en Gæring og en
Iltning af Trannen, som derefter kun kan
fjernes ved Vaskning med Potaskelud, hvorefter D.
udskilles ved Tilsætning af Svovlsyre. Ved den
kunstige Fremstilling af D. behandles
ubrugelige Huder og Læderaffald paa ovenn. Maade
saa længe, indtil de falder fra hinanden, idet de
efter hver Behandling udpresses og udvaskes,
ell. man ilter Tran ved en Gennemblæsning af
Luft ell. paa lgn. Maade. D. forfalskes ikke
sjælden med Uldfedt, Stearinolie og andre
Fedtsorter. D. er en Emulsion i Vand af
uomdannet Tran og forsk. ved Iltningen dannede
Oxyfedtsyrer, det saakaldte Dégrasin, hvis
Mængde sædvanlig anses som et Maal for D.’s
Godhed.
K. M.
Degression. Ved D. (modsat
Progression) forstaar man et skatteretligt Princip,
hvorefter man gaar ud fra en fast Indtægtsgrænse
opad, saaledes at Skatteprocenten er ens for
alle Indtægter over Grænsen, men aftager
nedad. Ligger denne Indtægtsgrænse højt, kan D.
nærme sig til Progression, men er dog ikke saa
vel egnet som denne til en rationel Udmaaling
af Skatteevnen. Eksempel paa D. har man i
den københavnske Indkomstskat af 19. Febr
1861 (Grænse opad 2400 Kr.), men nu afløst af
den progressive Indkomstskat af 18. Apr. 1910.
C. T.
De Grey River [de-’grei-’rivə], Flod i
Vestaustralien, udspringer paa Mount Macpherson og
falder ud i det ind. Ocean. I højre Bred optager
den Oakover, i venstre Strill. Som de fleste
andre australske Floder svinder den i Tørtiden
ind til en ren Ubetydelighed. Dens Bredder er
gennemgaaende frugtbare og græsrige. Floden
blev først undersøgt af Gregory 1861 og er
senere blevet berejst af Cowle 1866 og Warburton
1873.
M. V.
degrossere, foretage de Arbejder, der
ligger mellem den første raa Forarbejdelse og den
sidste fuldstændige Færdiggørelse af et Stof.
K. M.
de Gubernatis, se Gubernatis.
degummere, se Silke.
de gustibus non est disputandum (lat.),
»om Smagssager kan (ell. bør) ikke disputeres«.
Degut [russ. ’djågåt], se Birketjære.
Dehaan [də’ha.n], Willem, holl. Musiker,
f. 24. Septbr 1849 i Rotterdam, er kendt som
Dirigent (1878 Hofkapelmester i Darmstadt) og
som Komponist af Operaer og Korværker med
Orkester foruden Arbejder i mindre Former.
W. B.
Dehio, Georg Gottfried, tysk
Historiker, f. 22. Novbr 1850 i Reval, blev 1877 Docent
i Historie i München, men vendte sig
efterhaanden særlig til Kunsthistorie; i dette Fag blev
han 1883 Prof. i Königsberg, 1892 i Strassburg.
Af D.’s Arbejder maa nævnes hans skarpsindige
og klare »Geschichte des Erzbistums
Hamburg-Bremen« (2 Bd, 1877), endvidere »Die Genesis
der christlichen Basilika« (1883), »Die kirchliche
Baukunst des Abendlandes« (1884 ff), udg.
sammen med G. v. Bezold; »Ein Proportionsgesetz
der antikken Baukunst« (1895) samt
»Kunsthistorische Aufsätze« (1914).
C. A. J.
Dehli (Dihli, Dilli, eng. Delhi), 1)
Division i den indobritiske Prov. Pandshab, 40376
km2 med (1911) 4176236 Indb., hvoraf Distriktet
D. har 3341 km2 med (1911) 657604 Indb.,
hvoraf 170000 Muhammedanere, Resten Hinduer.
2) siden 1912 det indobritiske Riges
Hovedstad, ligger ved højre Bred af Djamna paa en
Slette ved Foden af Aravalli-Bjergenes Udløbere
og har (1911) 232837 Indb. Den er bygget i Form
af en Halvkreds og omgives af en indtil 10 m
høj Mur, hvortil Englænderne i den nyere Tid
endvidere har føjet nogle mere fremskudte
Befæstninger. Den sydvestlige Del, de Indfødtes
Stad, er smudsig med snævre Gader og
Træhuse, den nordlige Del, der bebos af
Europæerne, er derimod en regelmæssig og smukt
bygget By. Et tredie Kvarter strækker sig langs
Floden, skilt fra den øvrige Del af Byen ved
store Alléer og træbeplantede Pladser. Her
ligger Stormogulernes gl. Palads, et uhyre
Bygningskompleks, der dækker et Areal af ikke
mindre end 47 ha og indeslutter nogle af de
mærkeligste og pragtfuldeste Bygninger i
hele Indien. Højt over de øvrige
Pragtbygninger hæver sig den uhyre Djamnamoské,
opført af hvidt Marmor afvekslende med rød
Sandsten, og over dens Top hvælver sig 3 hvide
Marmorkupler med sorte Striber, medens to
slanke Minareter hæver sig til en Højde af
næsten 50 m. Ogsaa D.’s Omgivelser er rige paa
Minder om fordums Pragt. Bl. de mange
hensmuldrende Paladser, Moskeer, Gravmæler
rager den 76 m høje Minaret Kutab Minar
frem som en Kæmpesøjle. Den er D.’s Stolthed
og en af Indiens berømteste Bygninger. De tre
nederste Etager er opførte af rød Sandsten, de
to øverste af Marmor, dekorerede med
smagfulde Karnisser og dækkede med Blomster og
Skriftsprog fra Koranen. Det nuv. D. kan ikke
maale sig med, hvad det engang var, men
efter at være blevet Knudepunkt for de
nordindiske Jernbaner, begynder den atter at
blomstre op. Det livligste Handelsrøre hersker i
Hovedgaden Djandni Djauk.
Historie. D. er en af Indiens ældste
Byer. Det Sted, hvor Halvøens store hist. Veje,
fra Kashmir og Passerne til Afghanistan, fra
Indus-Deltaet og Gudsherat og fra Bengalen,
løber sammen, maatte tidlig blive et vigtigt
strategisk Punkt. Her laa i de ældste Tider ifølge
det gammel-indiske Epos »Mahâbhârata« den
pragtfulde Stad Indraprastha,
Solbørnenes Hovedstad. Senere fik Byen Navnet D. efter
Dilu, den sidste Fyrste af Majura-Dynastiet,
der i 1. Aarh. f. Kr. byggede sig en prægtig
Borg 10 km ndf. den nuv. Stad. Under mange
Omskiftelser beherskedes Byen af indfødte
Fyrster, indtil Muhammedanerne fra Eran omkr.
Aar 1000 begyndte deres Tog ned i Indien. 1011
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
