- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
895

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deïdameia, gr. Heroine, Datter af Kong Lykomedes paa Skyros, fødte Achilleus Sønnen Neoptolemos. - Deidesheim, By i Bayern, Regeringsdistrikt Pfalz - Deifobe hedder i Vergil's Æneide (6, 36) den cumæiske Sibylle, som spaaede Æneas. - Deifobos, en af Troernes Anførere i Kampen mod Grækerne, Søn af Priamos og Hekabe - Deïfontes, gr. Heros, Efterkommer af Herakles, ægtede efter Sagnet Herakliden Temenos' Datter Hyrnetho - Dei gratia (lat.: »Af Guds Naade«) - Deildartunga, en Gaard i Mundingen af Reykholtsdalur i det sydvestlige Island - Deime, Flod i Østpreussen, kanaliseret og sejlbar Arm af Pregel - Deimos og Fobos (gr.), »Frygt« og »Skræk«, er i Iliaden to Krigsdæmoner, der ledsager og tjener Ares - Deinarchos, attisk Taler, f. c. 360 f. Kr. i Korinth - Deinboll, Peter Vogelius, norsk Præst og Naturforsker (1783-1874) - Deinokrates, gr. ell. make-nisk Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Deïdameia [-’mæ’i-; gr. -’da-], gr. Heroine,
Datter af Kong Lykomedes paa Skyros, fødte
Achilleus Sønnen Neoptolemos.
C. B.

Deidesheim [’da^idəsha^im], By i Bayern,
Regeringsdistrikt Pfalz, ved Jernbanen
Monsheim-Neustadt, har (1910) 2551 mest kat. Indb.,
berømt Vinavl og stor Vinhandel og Fabrikation
af Frugtkonserves.
G. Ht.

Deifobe hedder i Vergil’s Æneide (6, 36)
den cumæiske Sibylle, som spaaede Æneas.

Deifobos, en af Troernes Anførere i
Kampen mod Grækerne, Søn af Priamos og Hekabe,
nævnes i Iliaden særlig som Deltager i Kampen
om Skibslejren. I den »lille Iliade« og yngre
Digte (derimod ikke hos Homer) var fortalt, at
han efter Paris’ Død ægtede Helene og ved
Ilions Erobring blev dræbt af Menelaos.
C. B.

Deïfontes, gr. Heros, Efterkommer af
Herakles, ægtede efter Sagnet Herakliden
Temenos’ Datter Hyrnetho. Da Temenos satte stor
Pris paa D. og ønskede at overgive ham
Magten i Argos, dræbte hans Sønner ham; D. og
Hyrnetho drog til Epidauros, som under deres
Herredømme stillede sig i fjendtligt Forhold til
Argos. Senere forsøgte to af Temenos’ Sønner at
bortføre deres Søster; Forsøget mislykkedes,
men hun omkom i Kampen.
C. B.

Dei gratia (lat.: »Af Guds Naade«) som
Tilføjelse til Navnet foran Angivelsen af vedk.’s
Embedsstilling anvendtes som Vidnesbyrd om
kristelig Ydmyghed og Hengivelse af de første
kristne Biskopper saa langt tilbage som
Konciliet i Efesos 431 e. Kr. og brugtes efter disses
Forbillede ogsaa af andre Gejstlige, f. Eks.
Abbeder og Abbedisser, ja endog af alm. Munke,
Præster og Kapellaner. Fra 13. Aarh. var det
dog kun Kirkens høje Dignitarer, hvis
Ydmyghed paa denne Maade udmærkedes og nu altid
ved den udvidede Formel Dei et apostolicæ
sedis gratia
(»af Guds og det apostoliske Sædes
ɔ: Pavens Naade«), medens Paverne selv skrev
sig Servus servorum Dei et Dei et ecclesiæ
gratia
og gør det saa endnu. Ogsaa Fyrsterne
efterlignede lidt efter lidt Gejstlighedens
Eksempel, og fra Pipin den Lilles Dage antog de
frankiske Konger, derefter de rom.-tyske
Kejsere og efterhaanden alle kronede Hoveder
Titulaturen, der imidlertid nu ikke længere var
at betragte som et Ydmyghedens Tegn, men
tværtimod skulde antyde lige over for
Undersaatterne, at de havde deres Myndighed fra Vor
Herre selv og kun skyldte ham alene Regnskab
for deres Handlinger. Efter Revolutionen skrev
fl. fr. Herskere sig »Af Guds Naade og ved
Folkets Valg«, og nutildags staar Titulaturen, der
endnu stedse er i Brug, som et ærværdigt
Minde om tidligere Tiders Tankegang. I Danmark
vides den at være anvendt af Kongerne siden
Niels’ Tid.
(C. V. N.). P. J. J.

Deildartunga [’dæ^ildartuŋga], en Gaard i
Mundingen af Reykholtsdalur i det sydvestlige
Island. I Nærheden af D. findes i en høj
Lerbakke kogende Springkilder; fra fl. Spalter og
Huller vælder under en stærk Susen og
Dampudvikling en stor Vandmasse frem med en
Temp. af 90-99°, og fl. Vandhuller spruder
uden Ophør 1-3 m højt.
Th. Th.

Deime [’da^imə], Flod i Østpreussen,
kanaliseret og sejlbar Arm af Pregel, fører fra
Tapiau mod N. og udmunder ved Labiau i
Kurisches Haff. Længden er 41 km, Dybden 1,5 m.
D. blev allerede 1405 kanaliseret af den tyske
Orden.
G. Ht.

Deimos [’dæ^i-] og Fobos (gr.), »Frygt« og
»Skræk«, er i Iliaden to Krigsdæmoner, der
ledsager og tjener Ares; efter Hesiodos er de
Sønner af ham og Afrodite.
C. B.

Deinarchos [dæ^i-], attisk Taler, f. c. 360 f.
Kr. i Korinth, kom som ung til Athen og
virkede som Forf. af Retstaler for andre; under
Demetrios fra Faleron vandt han Indflydelse,
men gik efter dennes Fald i Landflygtighed til
Chalkis (307); herfra vendte han 292 tilbage til
Athen og døde faa Aar efter. Af hans c. 60
Taler er kun bevaret 3, alle skrevne for andre,
mod Demosthenes i Harpalos-Processen. Udg. af
Blass (2. Opl. 1888) og Thalheim (1887). (Litt.:
Blass, »Geschichte der attischen
Beredsamkeit«, 3. Bd).
K. H.

Deinboll [’dæ^in-], Peter Vogelius,
norsk Præst og Naturforsker (1783-1874), kom
som Student fra Kbhvn, hvor han var født, til
Norge, hvor han 1802-04 var Huslærer paa
Eker i Nærheden af Drammen. Under
Vejledning af Botanikeren Vahl begyndte han her at
studere Botanik og Entomologi, kom
imidlertid 1806 tilbage til Danmark som Huslærer hos
Grev Moltke og deltog 1807 som Livjæger i
Kbhvn’s Forsvar, var 1808 atter i Norge,
bestyrede 1809-11 en Skole i Holmestrand, tog
1815 teol. Embedseksamen ved det ny norske
Univ. og fik straks en Konstitution som
Sognepræst i Vadsø, hvor han sad indtil 1824, da
han forflyttedes til Løjten ved Hamar. 1832 blev
han Sognepræst, og var 1844-57 Provst til
Bolsø og Molde i Romsdalen. D. har Bet. som
Naturforsker, navnlig ved at have lagt
Grundvolden for Kundskaben om Østfinmarkens bot.
og entomologiske Fauna og ved at have
genvakt Interessen for det arktiske Norges
Naturforhold i det hele. Under sine Rejser i
Finmarken opdagede D. fl. sjældne Planter, bl. hvilke
Carex Deinbolliana J. Gay har Navn efter ham.
1821 og 1824 mødte han som Repræsentant for
Finmarkens Amt paa Stortinget, hvor han
virkede ivrigt for den stærkt forsømte Landsdels
Opkomst. (Litt.: O. C. Dahl, »Breve til Prof.
J. W. Hornemann« [1894]).
K. V. H.

Deinokrates [dæ^i-, gr. -’krate.s], gr. ell.
makenisk Arkitekt. Strabon tillægger ham
Genopførelsen af Artemis-Templet i Efesos efter den
herostratiske Brand. Der fortælles yderligere
om ham, at han for Alexander den Store
fremsatte et Projekt til at omdanne Bjerget Athos
til en menneskelig Skikkelse, som i den ene
Haand holdt en By, i den anden et Bassin, hvori
alle Bække samledes, for forenede at strømme
ud i Havet. Denne fantastiske Plan kom dog
ikke til Udførelse. Derimod benyttede Kongen
hans Hjælp ved Grundlæggelsen af Alexandreia
o. a. Anlæg (som det Baal, hvorpaa Hefaistion’s
Lig blev brændt). D. synes herefter at have
været en genial Bygmester, rig paa ny Ideer;
men det er ogsaa omtr. alt, hvad vi finder om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:54 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0965.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free