- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
898

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekabrister, Deltagere i. den russ. Militæropstand 26. Decbr 1825 - Dekade (gr.) er et Tidsrum af »10« Aar, Maaneder, Dage - Dekadenter (fr. décadents, af décadence, Forfald), i Frankrig en ny Kunstretning i Slutn. af 1880'erne - dekadiske Talsystem - Titalsystemet, se Talsystemer. - Dekagram - 10 g, se metrisk Maal. - Dekalb, De Kalb, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 42 km SV. f. Elgin - Dekaliter = 10 l, se metrisk Maal. - Dekalkomani, se Metakromatypi. - Dekalog (gr.), »Tiordené« eller »de ti Bud« - Dekameter = 10 m, se metrisk Maal. - Dekan (Dekhan ell. Deccan, af Sanskrit Dakchani, Sydlandet), den sydlige Del af Forindien S. f. Vindhya-Bjergene - Dekan betegner Kulbrinter af Parafinernes Række med 10 Atomer Kulstof - Dekan (Decanus) kaldtes i Slutn. af Romertiden en Fører for 10 Soldater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Dekabrister, Deltagere i den russ.
Militæropstand 26. Decbr 1825 (af det russ. Navn paa
Decbr, Dekabr); de var 121 i Tallet, næsten
alle Officerer, og mange af høj Adel (7
Fyrster, deriblandt Opstandens nominelle Leder
Trubetzkoj). 5 af dem blev til Straf hængte 26.
Juli 1826, og mange andre forvistes til Sibirien
og benaadedes først September 1856, altsaa
1 1/2 Aar efter Kejser Nikolaj’s Død. (Litt.:
»Aus den Memoiren eines russischen
Dekabristen« [1871]).
E. E.

Dekade (gr.) er et Tidsrum af »10« Aar,
Maaneder, Dage; i Frankrig var D.
Benævnelsen paa den tidaglige Uge (décade) i den
republikanske Kalender, og denne kaldtes derfor
décadrier. Hver af Aarets 12 Maaneder deltes i
3 D. (se Kalender).
J. Fr. S.

Dekadenter (fr. décadents, af décadence,
Forfald), det Navn, hvormed i Frankrig en ny
Kunstretning, navnlig inden for Litt., i Slutn. af
1880’erne hyppig betegnedes. Den opstod mod
den i fl. Aartier herskende Naturalisme,
forkastede Romanens analytiske Behandling af
alskens Virkelighedsstudier, der hver for sig
havde lige megen Berettigelse, blot de indeholdt
vægtige documents humains, og dyrkede paa ny
den subjektive Lyrik for at undersøge Jeg’et,
Tingenes usynlige Sjæl, Fænomenernes mystiske
Natside. Som Banebryder og Forbillede
opstillede de ny Dekadent-Lyrikere Baudelaire, de
grundede en Revue wagnérienne for at hævde
Poesiens Slægtskab med Musikken, de brød med
akademisk Versbygning, den strenge Cæsur,
Stavelsesvurderingen og søgte at forene
Ordene til en Art rytmisk Prosa, der med sin
evige Melodi skulde vække musikalske Følelser
og skabe visse bestemte Klang- og Synsfarver,
bundne til selve Ordets Lyd ell. Begreb. I
Navnet D. ligger tillige en Henvisning til
Slægtskabet med de rom. Sølvaldersforfattere, den
klassiske Forfaldsperiode med dens
hypernervøse Raffinement i Følelser og Nydelser. Ogsaa
uden for Frankrig anvendtes Benævnelsen D.
saavel i Kunst som i Litt. Imidlertid skiftede
Skolen snart Formation og Navn, og der
opstod de ny Betegnelser: Symbolister og
Syntetister. Til den ny Retnings Digtere
regnedes i Frankrig: Stéphane Mallarmé, Paul
Verlaine, Jean Moréas, Jules Laforgue, Anatole
Baju, Paul Adam, René Ghil, Pierre Quillard,
Francis Vielé Griffin, Stuart Mérill, Francis
Poictevin, Belgieren Maurice Maeterlinck o. s. v.
S. Ms.

dekadiske Talsystem - Titalsystemet, se
Talsystemer.

Dekagram - 10 g, se metrisk Maal.

Dekalb [də’kä£b], De Kalb, By i U. S. A.,
Stat Illinois, ligger 42 km SV. f. Elgin, (1910)
8100 Indb. D. er Jernbaneknudepunkt og har
en Del Industri.
H. P. S.

Dekaliter = 10 l, se metrisk Maal.

Dekalkomani, se Metakromatypi.

Dekalog (gr. δεκαλογος), »Tiordene« eller
»de ti Bud«, meddeles med ubetydelige
Afvigelser ens i det elohistiske (2. Mos. 20, 1-17) og
det deuteronomistiske (5. Mos. 5, 6-21)
Kildeskrift. Iflg. den ældste Inddeling, som nu følges
af de fleste Forskere, indeholder D. flg.: 1)
Forbud mod at have andre Guder end Jahve,
2) mod at have Gudebilleder, 3) mod Misbrug
af Jahve’s Navn, 4) Befaling om at helligholde
Sabbaten, 5) om at ære sine Forældre, 6)
Forbud imod Mord, 7) imod at bryde sin Næstes
Ægteskab, 8) mod Tyveri, 9) mod at aflægge
falsk Vidnesbyrd, 10) mod at begære, hvad der
tilhører Ens Næste. Luther o. a. inddelte
anderledes, idet de slog 1) og 2) sammen og delte
Begæringsforbudet i 2 Dele. - Det hedder, at
D, stod paa to Stentavler, skrevet af Jahve selv,
et enkelt Sted, at den var skrevet af Moses
paa Jahve’s Befaling (2 Mos. 34, 28). Goethe og
mange siden ham har ment, at der var en
anden D. end Elohistens i 2. Mos. 34 (Jahvisten);
den indeholder væsentlig kultiske
Forskrifter. At Tavlerne blev nedlagt i Arken,
meddeles ikke i de ældste Kilder, men først i
Deuteronomium (5. Mos. 10, 2). Elohistens og
Deuteronomium’s D. sammenfatter det gl. Israels
vigtigste religiøs-moralske Love. Fra hvilken
Tid de stammer, lader sig ikke med Sikkerhed
afgøre. Mange, som har opgivet Traditionen
om Mose Forfatterskab af Pentateuchen’s Love,
mener dog at kunne fastholde Traditionen ang.
D. - I den kristne Kirke er D. blevet et
Udtryk for »Loven« som saadan; saaledes i Luther’s
Katekisme.
J. P.

Dekameter = 10 m, se metrisk Maal.

Dekan (Dekhan ell. Deccan, af Sanskrit
Da kchani, Sydlandet), den sydlige Del af
Forindien S. f. Vindhya-Bjergene (se nærmere
Forindien).
M. V.

Dekan betegner Kulbrinter af Parafinernes
Række med 10 Atomer Kulstof, altsaa af
Sammensætningen C10H22. Normal D. CH3(CH2)8
CH3, der findes i amer. Petroleum, er en
Vædske af Vægtfylde 0,747 med Kogepunkt 173° og
Frysepunkt ÷ 31°; den kan fremstilles ved
Behandling af Kaprinsyre med Jodbrinte og rødt
Fosfor. Der kendes adskillige Isomere, saaledes
det optisk aktive Diamyl, en Dimetyloktan, der
dannes ved Indvirkning af Natrium paa optisk
aktiv Amyljodid, som en Vædske af Vægtfylde
0,746 med Kogepunkt 160° og Drejningsevnen
+ 8,69°, og Diisoamyl, ligeledes en
Dimetyloktan, som Würtz fremstillede af
Isoamyljodid ved Indvirkning af Natrium, og som ogsaa
vindes ved Elektrolyse af Kapronsyrens Salte;
det er en Vædske af Vægtfylde 0,736 og
Kogepunkt 159,5°.
R. K.

Dekan (Decanus) kaldtes i Slutn. af
Romertiden en Fører for 10 Soldater, men Navnet
bruges ogsaa om den Mand, der havde Tilsyn
med 10 Munke, og ned gennem Tiderne kendtes
et saadant Embede endnu inden for Klostrene.
Da der oprettedes Domkapitler (s. d.),
knyttedes hertil i Reglen en D., der i Værdighed
havde Rang efter Præpositus (Provsten) eller
Archidiakonen, stundom endog (som i
Roskilde) over disse, og i alt Fald var en
højtstaaende Prælat. Forsk. fra denne D. ved
Domkapitlerne var de saakaldte Landdekaner
(Decani rurales), en Slags Provster, der fra 9.
Aarh. afløste Archipresbyterne. I de evangeliske
Kirker bruges Betegnelsen sjælden, stundom om
Forstanderen for reformerte Præsters Kredse.
Derimod bruges Navnet alm. ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free