- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
899

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekan (Decanus) kaldtes i Slutn. af Romertiden en Fører for 10 Soldater - Dekanat, en Dekans Embede og Værdighed - Dekanesse (en af Dekan dannet Hunkønsform) kaldes stundom Forstanderinden for en større Stiftelse - Dekantering, se filtrere. - dekapere (lat.), ad kemisk og mekanisk Vej at rense en Metaloverflade, der skal forsynes med Overtræk - Dekapitation (lat.), den Fødselsoperation ved hvilken man sønderdeler Fosterets Hal - dekapitere (fr. décapiter, af lat. caput), halshugge. Dekapitation, Halshugning, se endvidere ovenfor. - Dekapoder (Decapoda) eller de 10-benede Krebsdyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Universiteterne om Forstanderen for et Fakultet,
valgt bl. Professorerne, som oftest for 1 Aar.
Ordet er gaaet over i eng. dean, fr. doyen o. s. v.
H. O.

Dekanat, en Dekans Embede og Værdighed.

Dekanesse [-’næsə] (en af Dekan dannet
Hunkønsform) kaldes stundom Forstanderinden
ior en større Stiftelse, i Danmark den
højtstaaende Dame, der forestaar Vallø adelige
Stift.
H. O.

Dekantering, se filtrere.

dekapere (lat.), ad kemisk og mekanisk Vej
at rense en Metaloverflade, der skal forsynes
med Overtræk.
K. M.

Dekapitation (lat.), den Fødselsoperation
(en Underafdeling af Embryotomien), ved
hvilken man sønderdeler Fosterets Hals, saa at
Hovedet kommer for sig, den øvrige Krop for
sig. D. anvendes ved Skraaleje, hvor en
Vending af Fosteret paa Fødderne af en ell. anden
Grund er uudførlig ell. for farlig. Den
foretages enten med Saks ell., hyppigst, med en
særegen Hage (Braun’s »Schlüsselhaken«), med
hvilken Fosterhalsen vrides igennem. Der er i
øvrigt angivet en stor Mængde andre
Instrumenter til denne Operation (Ekrasør, seglformet
Kniv o. s. fr.). Efter D. udtages Kroppen for sig,
Hovedet for sig.
Lp. M.

dekapitere (fr. décapiter, af lat. caput),
halshugge. Dekapitation, Halshugning, se
endvidere ovenfor.

Dekapoder (Decapoda) eller de 10-benede
Krebsdyr danner den ene store Underafdeling
af de stilkøjede (podofthalme) Skjoldkrebses
Orden. Hovedet og Brystet med Undtagelse af
den sidste svagt bevægelige Brystring er
dækkede af det store Rygskjold, som hvælver sig
ned paa Legemets Sider ud over de Steder, hvor
Kæbefødder og Lemmer indleddes; herved
opstaar et Hulrum, »Aandehulen«, mellem Skjold
og Krop, hvori Gællerne findes. Meget ofte
løber Skjoldet fortil ud i en skarp, spids Torn
(Fig. 1, r), den saakaldte Pandetorn, og dets
Overflade er hyppig ved dybe Furer afdelt i
skarpt begrænsede Partier. Hvad Bagkroppen
angaar, er denne af meget forsk. Udvikling i
de forsk. Afdelinger af D.; den er kraftig og
veludviklet hos næsten alle de langhalede Krebs,
understøtter Svømningen hos nogle af disse og
er hos andre det Organ, ved hvis Hjælp de
sætter af Sted i store Spring over Havbunden.
Kun undtagelsesvis, som hos Eremitkrebsene,
er den blød, sækformet ell., saaledes som hos
Thalassidernes Familie, om end afdelt i Led
dog svag, meget smal og ikke skikket til at
være et Bevægelseorgan. Hos de korthalede
Krebs (Krabberne) er Bagkroppen yderst kort,
slaaet op under Skjoldet, og snart, som hos
Hannerne, af en spids triangulær Form, snart
bred afrundet ægformet, hos Hunnerne. - 1.
Par Antenner, (Fig. 1, 2), som hos Krabberne
ofte er indleddede i Gruber, bestaar af et
3-leddet Skaft og af 2-3 mangeleddede Svøber;
2. Par Antenner (Fig. 1, 3) bærer ofte et større
ell. mindre skældannet, lamelløst Vedhæng, der
navnlig hos mange Rejer opnaar en betydelig
Størrelse. Ikke mindre end 6 Par Lemmer staar
i Ernæringens Tjeneste; af disse er
Kindbakkerne som oftest kraftige Tyggeapparater og i
Alm. udstyrede med en 2-3-leddet Palpe. Af
de derpaa flg. Munddele er 1. og 2. Par Kæber
svage, mere ell. mindre fligede, og 2. Par bærer
en stor Aandeplade, besat med lange Haar i
Randen. Derpaa følger 3 Par Kæbefødder, som
i Alm. er udstyrede med en mere ell. mindre
kraftig Svøbe; medens de hos de fleste af de
langhalede Krebs er mere ell. mindre
benformede, er de hos Krabberne brede og flade, og
3. Par Kæbefødder danner tilsammen ved deres
affladede Form en stor bred, snart rektangulær,
snart rund, snart trekantet Plade, som nøje
slutter ind i Mundrammen og er i Stand til at
lukke for de foran- og underliggende
Munddele. Derpaa følger 5 Par Lemmer (Fig. 1,
10-14), næsten altid udviklede som Gang- og
Krybeben. Af disse kan de to bageste delvis
ell. helt forsvinde. Lemmerne ender i Alm. med
skarpe spidse Kløer; dog bærer ofte det første
ell. tillige de 2 flg. mere ell. mindre stærke
Klosakse, som fremkommer ved, at den ene Side
af Benets næstsidste Led forlænges særdeles
stærkt og virker som Antagonist imod
Kloleddet; kun undtagelsesvis bærer alle 5 Benpar
Kløer. Som oftest er det 1. Par Ben, hvis Klosakse
er særlig stærkt udviklede, dog kan det hos
visse Rejer ogsaa være 2. Benpars, der er de
stærkeste. Hos visse Krabber,
Svømmekrabberne, endelig bliver Endeledet, dog i Alm. kun
paa bageste Benpar, særdeles bredt og
indrandet af lange Haar (Svømmeapparat). Hos de
saakaldte Rygfodskrabber rykker det bageste
ell. de to bageste Par op paa Ryggen og har
da ofte en noget anden Form end de forreste.
De bruges i Alm. til at fastholde Svampe, Alger
etc., hvormed disse Dyr dækker deres Skaller,
for derved dels selv at undgaa deres Fjender
og dels for ubemærket at kunne nærme sig
deres Bytte.

Af Bagkropslemmerne, der er togrenede,
findes normalt 6 Par af meget forsk. Udseende og
Funktion. Det første Par mangler meget ofte
hos Hunnerne; hos Hannerne derimod staar
begge de to første Par i Forplantningens
Tjeneste og virker som Kopulationsorganer; det
sidste Par, hvis 2 Grene er stærkt udbredte og
meget flade, danner inden for de langhalede D.
i Forbindelse med det sidste Bagkropsled den
store, veludviklede Svømmevifte. (Fig. 1, 20),
hvorimod denne ikke kommer til Udvikling hos
Krabberne. Hos Rejerne (Natantia) er alle
Bagkropslemmerne brede, flade, forsynede med

illustration placeholder
Fig. 1. Flodkrebs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:20 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0969.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free