- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
901

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekapoder (Decapoda) eller de 10-benede Krebsdyr - Dekapolis (gr.: »Tistaden«), et opr. af 10 Byer bestaaende Forbund - Dekara. nygræsk, Mønt = 10 Lepta (se Drachme). - Dekartering, en alm. benyttet fejlagtig Benævnelse for Dekatering (se Appretur). - Dekastere = 10 Stéres, se metrisk Maal. - Dekastichon (gr.), Versstrofe paa 10 Linier. - dekastylos (gr. Adj.), »med ti Søjler«. - Dekate, Tiendedel, »Tiende«, Betegnelse for forsk. 10 % Afgifter til Stat, en Helligdom ell. andre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mægtige Torne (Fig. 4). En Larve af denne
Bygning betegnes med Navnet Zoëa. Efter dette
følger et 3. Stadium i Udviklingen, betegnet som
Mysis-Stadiet, karakteriseret ved, at Brystets
Segmenter og Lemmer kommer til Udvikling;
det er nu disse Lemmer, som, forsynede med
kraftige Svømmegrene, er de vigtigste
Bevægelsesorganer; Kæber og Kæbefødder tages med
Undtagelse af sidste Par i Ernæringens
Tjeneste; de lange Torne falder bort, og Larven
ligner i det hele mere det udvoksne Dyr. Hos
mange Krebsdyr gennemløbes Zoëa-Stadiet i
Ægget, og Larven kommer først frem paa
Mysis-Stadiet, f. Eks. den alm. danske Hummer.
Efter dette Stadium kommer det saakaldte
Rejestadium, i hvilket Larven meget ligner det
voksne Dyr; Brystlemmernes Ydergrene falder
bort, og Halefødderne udvikles; hos visse
Krebsdyr, Rejerne, falder dette Stadium sammen med
det fuldvoksne, idet de bliver kønsmodne paa
dette, og Udviklingen standser; hos de andre
D. (alle krybende Former) reduceres
Halefødderne, hvorved Svømmeevnen falder bort,
Rejestadiet er ikke noget blivende, og
Kønsmodenheden opnaas først, efter at Dyrene som
krybende nøje er knyttede til Havbunden. Hos
Krabberne er Mysis-Stadiet bortfaldet; den lille
Larve udvikler sig direkte fra Zoëa- til
Rejestadiet, der rigtignok her fremtræder med et
noget ejendommeligt Udseende (Fig. 5). Kun
hos enkelte 10-benede Krebs er
Metamorfosen ganske forsvundet; dette er saaledes
Tilfældet med Flodkrebsen og med
Landkrabberne; visse Larver udmærker sig p. Gr. a. deres
mægtige Torne etc. ved et meget eventyrligt
Udseende; meget afvigende er Bjørnekrebsenes
flade, skiveformede, vandklare Larver
(Phyllosoma).

Alle disse Krebsdyrlarvers Hjem er de aabne
Haves Overflade, mod hvilke de stiger op i
maaneklare Nætter, og hvor de afgiver en
vigtig Del af de Planktonsværme, hvoraf
mangfoldige Højsøfisk ernærer sig. - D. er de
hyppigste Skjoldkrebs i Fortidens Jordlag og
optræder allerede i palæozoiske Dannelser
(Devon), men bliver først hyppige i mesozoiske og
kainozoiske Dannelser. Hovedslægter:
Pemphix, Eryon, Prosopon, Harpactocarcinus. -
Man har i ældre Tid inddelt D. i 3 Grupper,
Macrura, Anomura og Brachyura,
af hvilke Macrura indbefatter alle langhalede
Skjolkrebs, Anomurerne Eremitkrebsene og
Brachyurerne Krabberne. Senere har Boas opstillet
2 nu i Alm. antagne Grupper, Natantia og
Reptantia, den første indbefattende alle »Rejer«
(Alpheus) o. a., den sidste alle de øvrige D. Se
i øvrigt de enkelte Specialartikler. (Litt.:
Milne Edwards, Histoire naturelle des
Crustacés
[Paris 1838-40]; Heller, »Die
Crustaceen des südl. Europa« [Wien 1863];
Alphonse M. Edwards, Histoire des
Crustacés podophtalmaires fossiles (Ann. des
sciences nat. zool.
, 4. sér., T. 14 og 20, 5. sér.
T. 1); Boas, »Studier over D.’s
Slægtskabsforhold« [Vid. Selsk. Skr, 6. Rk., nat. math. Afd.
1880]; G. O. Sars, »Bidrag til Kundskaben om
D.’s Forvandlinger« [i Arkiv for Math. og
Naturvid. 1884-90]).
C. W.-L.

illustration placeholder

Fig. 4. Zoëa.

illustration placeholder

Fig. 5. Krabbelarve.


Dekapolis (gr.: »Tistaden«), et opr. af 10
Byer bestaaende Forbund, sluttet mellem de gr.
Kolonier, som efter Perserrigets Undergang var
opstaaede i Østjordan-Landet og for største
Delen skyldte de syriske Seleukide-Konger
deres Tilblivelse. De dannede ikke noget
sammenhængende Landomraade, men en politisk
Forbindelse under republikanske Former, der
allerede bestod, da Romerne fik
Overherredømmet i Asien, og fortsattes i fl. Aarh. under rom.
Overhøjhed. De vigtigste Byer i Forbundet var:
Filadelfeia (Raboth Ammon), Gerasa, Pella,
Gadara, Hippos, Dion, Kanatha (Kenath) og
Rafana. V. f. Jordan laa Skythopolis (Bethsean)
og nordligere Damaskus.
((M. M.). H. H. R.

Dekara [ðæ-]. nygræsk, Mønt = 10 Lepta
(se Drachme).

Dekartering, en alm. benyttet fejlagtig
Benævnelse for Dekatering (se Appretur).

Dekastere = 10 Stères, se metrisk
Maal
.

Dekastichon [-kon] (gr.), Versstrofe paa 10
Linier.

dekastylos (gr. Adj.), »med ti Søjler«.

Dekate, Tiendedel, »Tiende«, Betegnelse for
forsk. 10 % Afgifter til Stat, en Helligdom ell.
andre, mest som Afgift af bortforpagtet Jord.
Særskilt betegnes herved en 411 f. Kr. af
Alkibiades indrettet »Sundtold«, der ved Byzans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0971.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free