Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekker (Decker), Thomas, eng. Forf. (c.1570-c.1640) - Deklamation (lat. declamatio af declamare, raabe højt), det kunstmæssige Foredrag af et Emne - Deklamatorium, Kunstforedrag af et digterisk Arbejde, en Sammenkomst, hvor et saadant Foredrag finder Sted. - deklamere, se Deklamation. - Deklaration (lat.), Erklæring, Tilkendegivelse, Angivelse - Deklarationscertifikat, se Certifikat. - deklaratorisk Lov. Love, der kun vil ordne et Forhold, for saa vidt de Paagældende ikke vedtager andet - deklarere (lat.), forklare, erklære, bekendtgøre, offentliggøre, smlg. Deklaration og Tolddeklaration. - deklinabel (lat.), bøjelig, som kan bøjes. - Deklination (fys.), se Magnetisme. - Deklination (astr.) er en Stjernes Afstand fra Ækvator, maalt paa den gennem begge Poler og Stjernen lagte Storcirkel - Deklination (sprogl.) er i Grammatikken Benævnelse paa Kasusbøjning - Deklinationscirkel, se Deklination og Ækvatorial. - Deklinationsnaal, Deklinatorium, se Magnetisme. - deklinere, se Deklination (sprogl.). - Dekokt, se Afkog. - dekolleteret (fr., af Collet, Halskrave), med blottet Hals og Skuldre, nedringet. - dekolorere (lat.), affarve, falme; Dekoloration, Affarvning, Falmethed. - Dekomposition (lat.), et Legemes Opløsning i dets Bestanddele, Sønderdeling - dekomptere, se décompte. - Dekoration (lat.) betyder enhver Udsmykning af en Genstand ell. en Bygning, der ikke udledes af dennes Funktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deklamation (lat. declamatio af declamare,
raabe højt), det kunstmæssige Foredrag af et
Emne saavel i Tale som i Musik (se i øvrigt
Foredragskunst). - Ved D. forstaas
ogsaa Komponistens mus. Behandling af Tekstens
Ord, Omdannelsen af den poetiske Rytme i den
musikalske, saaledes at den metriske
Accentuering og den mus. Betoning saa vidt mulig
dækker hinanden (se i øvrigt Accent). - I
dadlende Bet.: svulstig Tale, Ordbram. Det
tilsvarende Verbum er deklamere.
S. L.
Deklamatorium, Kunstforedrag af et
digterisk Arbejde, en Foranstaltning, en
Sammenkomst, ved hvilken et saadant Foredrag finder
Sted.
S. L.
deklamere, se Deklamation.
Deklaration (lat.), Erklæring,
Tilkendegivelse, Angivelse (til Toldvæsenet af Varer, som
skal passere Toldgrænsen, se
Tolddeklaration), Opgivelse (f. Eks. af de
Omstændigheder, paa Grundlag af hvilke en
Forsikringskontrakt søges indgaaet ell. en Skat skal
paalignes). I jur. Sprogbrug: enhver skriftlig
Erklæring af retlig Bet., for hvilken ingen mere
specifik Benævnelse haves. Medens saaledes
ingen vil kalde et Skøde, en Panteobligation, en
Lejekontrakt etc. for en D., tales der derimod
om D., hvorved en Servitut indrømmes, ell.
hvorved den, der udøver en servitutmæssig
Raaden over Naboejendommen, erkender, at
han kun gør dette i Kraft af en Tilladelse fra
Naboen, der til enhver Tid kan tilbagekaldes,
om D., hvorved to Parter indbyrdes sikrer sig
Bevis for det virkelige Retsforhold, der ligger
bag ved en Akkomodationsobligation, om D.,
hvorved man erklærer under visse
Omstændigheder at ville overtage en ell. anden
Forpligtelse (f. Eks. Kaution), om D., hvorved et uægte
Barn legitimeres o. s. v. D. kan være saavel
ensidige som gensidige.
E. T.
Deklarationscertifikat, se Certifikat.
deklaratorisk Lov. I Modsætning til de
Love, der for at opnaa det Formaal, de tilsigter,
maa gælde som ufravigelige (f. Eks. Love om
Myndighed ell. Ægteskabsbetingelser, Love til
Beskyttelse mod Misbrug af menneskelig
Arbejdskraft, Love, om bunden Næring, om
Helligdagsfred o. s. v.), er der andre Love, der
kun stiller sig som Opgave at ordne et Forhold,
for saa vidt de Paagældende, hvem Forholdet
alene angaar, ikke udtrykkelig ell. stiltiende
vedtager andet. Love af den sidste Art kaldes
d. L. Som Eksempler kan nævnes Love om
Kontrakters Forstaaelse samt til Dels Love om
tinglige Rettigheders Indhold ell. om Værneting.
Undertiden kan det være Tvivl underkastet, om
en Retsregel rettest skal opfattes som
ufravigelig ell. som d. Saaledes anses det f. Eks. for
tvivlsomt, i hvilket Omfang en Ægtemand paa
bindende Maade kan overdrage den ham ved
Ægteskabet hjemlede Myndighed over Børnene
til Hustruen, ell. i hvilket Omfang Forældre paa
bindende Maade kan renoncere paa den dem
tilkommende Forældremyndighed til Fordel for
Fremmede. Ofte er Forholdet det, at en L. vel
i sin Alm. er ufravigelig, men dog aabner
Adgang til Afvigelser i Kraft af privat Vedtagelse,
naar saadan Vedtagelse fremtræder paa en
bestemt Maade ell. under visse, særlige
Betingelser. Saaledes bliver f. Eks. Reglen om Børns
Tvangsarveret modificeret ved Reglen om
renunciative Arvepagter.
E. T.
deklarere (lat.), forklare, erklære,
bekendtgøre, offentliggøre (f. Eks. en Forlovelse), smlg.
Deklaration og Tolddeklaration.
deklinabel (lat.), bøjelig, som kan bøjes.
Deklination (fys.), se Magnetisme.
Deklination (astr.) er en Stjernes Afstand
fra Ækvator, maalt paa den gennem begge
Poler og Stjernen lagte Storcirkel, der benævnes
Deklinationscirkel. Staar Stjernen N.
f. Ækvator, er D. positiv (+), 0° i Ækvator og
+ 90° i Nordpolen; S. f. Ækvator regnes D. for
negativ (-) fra 0° i Ækvator til -90° i
Sydpolen. Komplementet til D. kaldes Poldistance.
For at bestemme D. maales vedk. Stjernes
Højde i Meridianen. Staar Stjernen S. f. Zenit, vil
dens D. være d = h + p - 90°, hvor h er den
maalte Højde, p Stedets Polhøjde; staar den N.
f. Zenit, har man d - 90° + p - h. Er
derimod Højden h maalt ved Stjernens nedre
Kulmination, er D. = 90° - p + h (se Bredde).
J. Fr. S.
Deklination (sprogl.) er i Grammatikken
Benævnelse paa Kasusbøjning. I Oldtiden
anvendtes D. om alle Slags lydlige Forandringer
i Ords og Ordstammers Former, altsaa ogsaa
om Verbernes Bøjning (se Konjugation),
om Komparation og om Afledning. Det
tilsvarende Verbum er deklinere.
P. K. T.
Deklinationscirkel, se Deklination og
Ækvatorial.
Deklinationsnaal, Deklinatorium, se
Magnetisme.
deklinere, se Deklination (sprogl.).
Dekokt, se Afkog.
dekolleteret (fr., af collet, Halskrave), med
blottet Hals og Skuldre, nedringet.
dekolorere (lat.), affarve, falme;
Dekoloration, Affarvning, Falmethed.
Dekomposition (lat.), et Legemes Opløsning
i dets Bestanddele, Sønderdeling. Det
tilsvarende Verbum er dekomponere.
dekomptere, se décompte.
Dekoration (lat.) betyder enhver som helst
Udsmykning af en Genstand ell. en Bygning, der
ikke nødvendigt udledes af dennes Funktion.
Begrebet D. omfatter al Ornamentik, men
desuden noget andet og mere. Leddelinger og
Profiler kan virke dekorativt, og det er ingenlunde
let at drage Grænsen mellem de rene
Nytteformer og Kunstformen; allerede Stenoldsager
har dekorativt bestemte Grundformer. Ogsaa
rene Farveflader uden Ornamenter kan
betegnes som D., og endelig kan Figurkunsten, baade
Skulptur og Maleri, tjene som D.;
Middelalderens Kunst er for en stor Del dekorativ, fordi
den underordner sig Arkitekturen og i første
Rk. tjener til Udsmykning af Bygningerne. Som
et prægnant Eksempel paa Sammenspil mellem
Nytteform og Dekoration kan nævnes Søjlen.
En raa Træstamme ell. en firkantet Stenblok
er praktisk set fyldestgørende. Allerede naar
Skaftet rifles og Basis ell. Kapitæl profileres,
ell. naar Materialet males, gør D. sig gældende;
og endnu mere er dette Tilfældet, naar enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
