Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekstrin er et Omdannelsesprodukt af Stivelse - Dekstrinsirup, se Dekstrin. - Dekstrokardi, se Situs inversus. - Dekstronsyre, se Glukonsyre. - Dekstrose, d. s. s. Glykose. - dekupere (fr.), sønderlemme, skære itu, udskære Billeder (i Træ, Pap etc.) - Dekupørarbejde, Indlægning ell. ornamental Finering (s. d.) - Dekupørsav, en Svejfsav, som har en Maskinstilling, ved hvilken den føres lodret op og ned gennem et Hul i en Bordplade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldt opløselig Stivelse, derefter
Erythrodekstrin, saa Akroodekstrin og
endelig forsk. dekstrinlignende Stoffer, men
rimeligvis eksisterer der dog ogsaa en Del
Overgangsprodukter mellem disse indbyrdes;
fortsættes Behandlingen ad vaad Vej tilstrækkelig
længe, dannes Glykose, og noget heraf
findes næsten altid i den i Handelen gaaende D.
De forsk. nævnte Overgangsprodukter kendes
fra hinanden ved deres forsk. Opløselighed i
Alkohol, deres Forhold over for en
Barytopløsning, over for en alkalisk Kobberopløsning og
ved de Farver, de giver med en Jodopløsning.
Medens denne nemlig farver Stivelse blaa, giver
den med Erythrodekstrin en kirsebærrød, med
Akroodekstrin en brunliggul Farve, og farver
slet ikke de senere dannede Stoffer. D.
adskiller sig i øvrigt fra Stivelse ved at være
opløseligt i koldt Vand, hvormed det danner en stærkt
klæbende Vædske, og ved at dreje det
polariserede Lys stærkt til højre, af hvilken sidste
Egenskab det har faaet sit Navn. Fabrikmæssig
fremstilles D. enten ved Ristning af Stivelse,
næsten altid Kartoffelstivelse, ell. ved
Behandling med fortyndede Syrer, oftest Salpetersyre,
og paafølgende Opvarmning til 110°. Ved
Ristningen benyttes som Regel skraat liggende,
roterende Jerntromler, der opvarmes
udvendigfra, og i hvilke Stivelsen fyldes paa foroven og
træder ud forneden som D. Det paa denne
Maade fremstillede D. kaldes Leiogomme og har en
mørkere Farve end det ved forsigtig
Opvarmning med Syre fremstillede. Ved at lede en
Strøm af Ozon ell. ozonholdig Luft gennem
Ristetromlerne kan man fremstille et næsten
farveløst og lugtløst Produkt. Anvendes
Salpetersyre, kan man faa et ganske lyst D. ved at
ælte 1000 Dele Stivelse, 300 Dele Vand og 2
Dele ren, koncentreret Salpetersyre til en Dej,
tørre denne ved ganske svag Varme, derpaa
ved 60-70° og endelig ganske kort Tid ved
100-110°; Syren er da fuldstændig forsvundet.
Navnlig i Amerika fremstilles meget D. af
Majsstivelse, der i tør Tilstand blandes med
Salpetersyre, paa den Maade, at Syren som en fin
Støvregn indblæses i Beholdere, i hvilke
Stivelsen uafbrudt hvirvles op ved Hjælp af et
Røreapparat. Den fugtede Stivelse ophedes dernæst
paa flade Blikskaale, anbragte i et
Varmekammer. Ved at opløse saadan D. i Vand,
filtrere, blege ved Hjælp af Benkul ell. paa anden
Maade og derpaa inddampe og tørre, kan man
faa et fuldstændig klart og lugtløst Produkt, der
kan bruges i St f. og til Forfalskning af arab.
Gummi. Undertiden fremstilles D. i vandig
Opløsning som saakaldt Dekstrinsirup,
enten ved Hjælp af Malt (Diastase) ell. ved
Behandling med f. Eks. Svovlsyre ell. Oxalsyre af
Stivelse, opslemmet i Vand. Syren bortskaffes
ved Tilsætning af Kridt e. l., hvorved der
bundfældes Kalciumsulfat ell. Oxalat, hvorefter
Opløsningen filtreres og inddampes til en Sirup
ell. til fast Form. Saadan D. indeholder altid
meget Sukker. Handelsvaren indeholder 5-75,
oftest dog 60-72 % rent D., Resten udgøres
hovedsagelig af Stivelse, Glykose og Vand. D.
anvendes især til Appretering af Tøjer og som
Fortykkelsesmiddel for Farver og Bejdser i
Tøjtrykkerier og ved Fabrikationen af Buntpapir
og Tapeter, endvidere som Klæbemiddel, i
Blækfabrikationen, i Farmacien,
Sukkervarefabrikationen m. m.
K. M.
Dekstrinsirup, se Dekstrin.
Dekstrokardi, se Situs inversus.
Dekstronsyre, se Glukonsyre.
Dekstrose, d. s. s. Glykose.
dekupere (fr.), sønderlemme, skære itu,
udskære Billeder (i Træ, Pap etc.). Dekupør,
den der udskærer (udklipper) saadanne Billeder.
Dekupørarbejde, Indlægning ell.
ornamental Finering (s. d.), af fr. découper,
sønderskære. bruges paa fine Møbler og andre
Luksusgenstande af Træ. Til D. kan som
Paalægningsstof ikke blot anvendes Træsorter af forsk.,
naturlig ell. ad kunstig Vej frembragt Farve, men
ogsaa Elfenben, Perlemor, Skildpadde og
Metaller, der skæres i Smaastykker og samles i
mosaikagtige, glatte Flader. Stundom, men
sjældnere er D. udført som virkelig Indlægning,
idet Smaastykkerne nedsænkes i Fordybninger i
den dekuperede Genstands Overflade. I Reglen
er D. dog Mosaik-Finering. I moderne
Dekupørteknik lægger man Finererne af de forsk.
Træsorter, der skal være paa den færdige
Genstand, f. Eks. 2, 4 ell. ved maskinmæssig
Tilvirkning 20-30, i en Pakke, oven paa
hverandre og forhindrer dem fra at forskyde sig
under Arbejdet ved at samle dem f. Eks. med
Stifter; paa den øverste Finer limes Tegningen.
Det hele bringes under Dekupørsaven og
vendes og drejes, saa at Saven kommer til at følge
Konturerne; for at den kan gaa i lukkede
Kurver, maa den løsnes ved sin ene Ende, stikkes
gennem et Hul, man anbringer gennem alle
Finererne et Sted i Kurven, og fæstes paa ny.
Efter endt Arbejde minder hver Finer om
Børnenes Sammenlægningsspil, og man tilvejebringer
nu Farveeffekten ved at tage Dele ud af den
ene Finer og erstatte dem med Dele fra de
andre; paa den Maade laver man f. Eks.
samtidig Pladerne til 4 Syborde; endelig limes
Pladerne paa, de fine Mellemrum hidrørende fra
Savsnittet fyldes, der pudses og poleres. Skal
der anvendes haardere Materiale til D., pakkes
det ikke sammen, men udskæres enkeltvis. Det
letter Arbejdet, naar man paa Grunden har
limet en Tegning, nøje svarende til Mønstret,
hvorefter Finererne er dekuperede. I enklere
Teknik var D. kendt i Oldtiden og dyrket i
Orienten, hvorfra det i Middelalderen igen naaede
Italien (jfr Certosa-Mosaik). En høj,
kunstnerisk Blomstring fik det under
Renaissancen i Italien, hvorfra det udbredte sig til
Nordeuropa (jfr. Intarsia), og under Barokken,
Rokokoen og Louis-XVI-Stilen i Frankrig (jfr.
Marketeri og Boulle). Paa danske
Empiremøbler brugtes D. i ret stor Udstrækning.
(F. W.). C. A. J.
Dekupørsav, en Svejf sav, som modsat
Løvsaven, der føres med Haanden, har en
Maskinstilling, ved hvilken den føres lodret op og ned
gennem et Hul i en Bordplade, paa hvilken
Arbejdsstykket lægges. Mindre D. kan trædes
med Foden, enten umiddelbart ell. med
indskudt Knlmtap og Svinghjul som paa en Rok,
Tilbagegangen - opad - tilvejebringes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
